Annonce
Annonce
.
Malkekøerne holder siesta i sommervarmen
I de varme sommermåneder fik køerne på Gammelbjerg ved Lem St. adgang til stalden i middagsheden.
Klokken er 10.30 om formiddagen, og ved græsningsfolden har køerne taget opstilling. De venter på at komme hjem til stalden, hvor malkerobotten og grovfoderet venter. Senere vil de blive sendt tilbage til marken, hvor de får adgang til et nyt stykke græs.
- Hele afgræsningssæsonen indtil medio august har køerne været i ét hold og været på stald midt på dagen, lige for tiden afgræsser køerne markerne i to hold, og jeg bruger stribeafgræsning, hvor køerne så vidt muligt får adgang til et nyt stykke græs, hver gang de kommer ud i græsfolden, fortæller Claus Hykkelbjerg Christensen, der ejer gården Gammelbjerg ved Lem St. i Vestjylland.
Han har selv 150 ha jord og forpagter derudover andre 150 ha. Jorden bruges til afgræsning, til planteavl og produktion af grovfoder til gårdens 140 årskøer + opdræt.
Middagshvil
- Men de køer, der er ude midt på dagen i to-holdskiftet, spiser ikke så meget ude marken som det andet hold. Derfor praktiserer jeg siestaafgræsning om sommeren, når det er varmt, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.
Han fortsætter:
- I naturen græsser kvæg primært morgen og aften, og så holder de hvil midt på dagen. Med siestaafgræsning giver vi kreaturerne de samme muligheder.
Når køerne siestaafgræsser, er alle køer på græs senest kl. 8. Efter et par timer i græsfolden har de ædt græsset dér, og de går selv hjem til stalden, hvor de malkes og får fuldfoder svarende til 2-3 kg tørstof pr. ko. Når foderbordet er tomt, går de tilbage til græsfolden.
- Princippet er, at hver gang køerne kommer ud i folden, får de adgang til et nyt stykke græs. Men i år har vi været udfordret på grund af tørken. Vi har primært brugt vores vandingskapacitet på kornmarkerne. Derfor har vi været nødt til at bruge nogle folde i længere tid end beregnet. I 2019 vil jeg etablere flere folde, lave drikkevandsmuligheder i alle folde og ændre foldstrukturen fra lange smalle folde til kortere og bredere folde, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.
Siestaafgræsningen er også sat på stand by.
- Vi havde sået italiensk radgræs til sensommergræsningen; men den er visnet væk. De folde, køerne har afgræsset hele sommeren, har her i august et stort kløverindhold, som er stærk kost for køerne, der derfor ikke har så travlt med at komme ud på markerne. Det vil derfor ikke give mening at hente dem hjem, så de allerede er tilbage i stalden klokken 10, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.
Kræver management
Malkningen af køerne er automatiseret og computerstyret. Kombinationen med siestaafgræsning i folde, der flyttes to gange om dagen, kræver en del management.
- Jeg har en forventning om, at køerne vil hente mere foder på marken, når de får mulighed for at spise i en naturlig rytme, i maj og juni var vi oppe på ca. 9 kg ts i græs. Men nu er vi nede ca. 5 kg tørstof på markerne dagligt, og med den mængde græs, vi har haft, burde de have hentet 7-8 kg tørstof dagligt, men det har på alle måder været en sæson med udfordringer, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.
Han ville også gerne have sået grønrug efter høst, så køerne i sensommer og efterår kunnet have græsset på rugen, men på grund af tørken er denne plan heller ikke blevet til noget.
- Næste år vil jeg gøre det, hvis vejret tillader det, siger Claus Hykkelbjerg Christensen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.