Sædskifter udkonkurrerer monokultur: Globale forsøg giver højere udbytter, bedre næringsværdier og mere indtjening

Praksis med et regelmæssigt sædskifte på marken frem for monokultur, hvor samme afgrøde dyrkes år efter år, giver en gevinst på flere fronter.

Det viser et nyt globalt studie, hvor forskere både konstaterede højere udbytter, en bedre indtjening og højere næringsværdier i afgrøderne, som var en del af et kontinuerligt sædskifte.

Studiet, der er publiceret i Nature Communications, blev koordineret af China Agricultural University i Beijing og gennemført i samarbejde med blandt andre det franske forskningsinstitut INRAE. Forskerne har analyseret data fra 738 markforsøg gennemført mellem 1980 og 2024 på seks kontinenter.

Ifølge analysen øgede et sædskifte det samlede udbytte med omkring 20 pct. sammenlignet med monokultur, når hele sædskiftesekvensen – både forfrugt og hovedafgrøde – blev regnet med.

Effekten var tydeligst, når sædskiftet indeholdt bælgplanter som kløver, lucerne, ærter eller bønner. Her lå udbyttestigningen i gennemsnit på 23 pct., mens sædskifter uden bælgplanter gav en gennemsnitlig stigning på 16 pct.

Ud over højere udbytter fandt forskerne også, at sædskifter gav mindre variation fra år til år. Det betyder mere stabile høstudbytter sammenlignet med monokulturer, som ifølge studiet er mere sårbare over for vejr, sygdomme og skadedyr.

Sundere afgrøder

Studiet adskiller sig fra tidligere analyser ved ikke kun at se på udbytter, men også på fødevarernes ernæringsmæssige kvalitet. Ifølge forskerne producerede sædskifter i gennemsnit:

• 24 pct. mere energi

• 14 pct. mere protein

Derudover indeholdt afgrøder fra sædskifter markant flere mikronæringsstoffer. Indholdet af jern var 27 pct. højere, mens magnesium og zink lå 17 pct. over niveauet i monokulturer.

På det økonomiske område viser analysen, at sædskifte i gennemsnit gav 20 pct. højere bruttoindtægt end monokultur.

Det skal siges, at der er tale om bruttoindtægter og ikke nettoresultater, da globale data for inputomkostninger som arbejdskraft, gødning og maskiner ikke var tilgængelige. Alligevel giver resultaterne et billede af de økonomiske effekter ved at skifte fra monokultur til mere varierede dyrkningssystemer.

Det gode sædskifte varierer

Studiet peger samtidig på, at der ikke findes ét universelt sædskifte, som passer alle steder. Effekten afhænger i høj grad af lokale afgrøder, klima og markedsforhold.

I Argentina og Brasilien viser analysen eksempelvis, at et soja–majs-sædskifte kan øge både kalorieproduktion, ernæringsværdi og bruttoindtægt med langt over 100 pct. sammenlignet med kontinuerlig soja-monokultur. I Vest- og Sydafrika giver et sædskifte mellem sorghum og majs tilsvarende store gevinster i forhold til majs-monokultur.

Forskerne fremhæver, at netop denne regionale tilpasning er afgørende, hvis sædskifte skal udbredes i områder, hvor monokultur i dag dominerer.

Studiet skelner ikke mellem økologisk og konventionel produktion. Flere af de dyrkningsprincipper, der indgår i analysen – herunder brug af bælgplanter, længere sædskifter og øget afgrødediversitet – er dog velkendte og afgørende elementer i økologisk landbrug.