Annonce
Annonce
Robuste sædskifter er vigtigere end nogensinde
FAGLIGT TALT: Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder. Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget.

Med de senere års vejrekstremer gælder det om at sprede risikoen med både vintersæd, vårsæd, bælgsæd og kløvergræs i markplanen. Blandinger af kornarter og bælgsæd bidrager også til robustheden i sædskiftet og øger samtidig udbyttet. Arter med dybe rødder kan også med fordel tænkes ind i markplanen Arkivfoto: ØL
I 2023 har vi vejrmæssigt været udsat for lidt af hvert. Først et vådt forår med besværlig og langstrakt såning, så en lang periode med tørke efterfulgt af en periode med vådt og ustadigt høstvejr. Og det er den slags vejr, der er det nye normale. Længere perioder med den samme slags vejr.
Det betyder, at der både er større risiko for meget vådt vejr og længere perioder med tørke.
I 2022 var der gode betingelser for vårsæd med tidlig såning i foråret med en lang tørkeperiode efterfulgt af nedbør på de rigtige tidspunkter i løbet af sommeren og derefter en lang periode med tørt vejr i august - perfekt til en billig og nem høst.
I 2023 var det omvendt besværlige forhold til såning af vårsæd og derefter en lang periode med tørke, der betyder lavt udbytte, grønskud og nu en besværlig høst med mange regnvejrsdage.
Til gengæld har vi i 2023, i modsætning til 2022, haft et nogenlunde år til vintersæd. Samtidig har kløvergræs indhentet en del af det tabte med meget nedbør i juli, og 2023 har været noget nær perfekt for majs med mange solskinstimer i maj/juni og nedbør i juli/august.
Erfaringer fra 2022 og 2023 og andre år tilsiger et varieret sædskifte med fokus på mange forskellige afgrøder.
Det kræver robuste sædskifter med stor variation i afgrødevalget. Derfor gælder det om at sprede risikoen med både vintersæd, vårsæd, bælgsæd og kløvergræs i markplanen. Blandinger af kornarter og bælgsæd bidrager også til robustheden i sædskiftet og øger samtidig udbyttet. Arter med dybe rødder kan også med fordel tænkes ind i markplanen: Det kan være lucerne, cikorie og vinterraps.
Samtidig får plantedække året rundt større betydning både i lange perioder med tørke og vådt vejr. Det kan sikres med mere udbredt brug af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarkerne.
Argumenterne for flere efterafgrøder bliver stadigt flere og tydeligere.
Den nyeste forskning viser, at det er jordens mikroorganismer, herunder svampe og bakterier, der opbygger den humus i jorden, som giver en varig forbedring af jordens frugtbarhed.
Gode efterafgrøder med kraftig rodvækst bidrager til opformering af mikroorganismerne, fordi bakterier og især svampe lever af sukkerstoffer, som udskilles fra planternes rødder.
Som tak for hjælpen øger mikroorganismerne plantetilgængeligheden af forskellige næringsstoffer i jorden.
Flere artikler fra samme sektion
De økologiske dyr står klar ved dørtrinnet - men nu frygter økologer for ulveangreb
I disse dage kommer økologiske dyr atter ud under åben himmel, men ulvens tilstedeværelse har i stigende grad vakt bekymring hos en række økologer med kvæg og får. De er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig, hvis der er en ulv i nærheden.
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.