Sådan kan landmænd sænke deres klimaaftryk betragteligt

Omtrent 20 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Det er dog muligt for landmændene at mindske deres klimaaftryk ved hjælp af en række virkemidler. 

Det konkluderer forskere fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet i rapporten 'Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget'. 

Rapporten, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, har haft til hensigt at finde ud af, hvordan dansk landbrug kan være mere klimavenligt, uden at det koster alt for mange penge og er for indgribende i landmændenes arbejdsgange. 

Forskerne er nået frem til fem virkemidler, der opfylder en række kriterier, som de alle skulle opfylde. De fem virkemidler er: 

1. Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder. Majs og fedt reducerer køernes produktion af den potente drivhusgas metan, som de udleder, når de bøvser.

2. Biogas med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle i stalden. En mindre andel af gødningens indhold af organisk tørstof vil nå at blive nedbrudt og omdannet til metan inde i stalden, jo kortere tid gødningen er der. Desuden hæmmer lavere temperaturer produktionen af metan.

3. Forsuring af gylle i stalden. Det hæmmer de bakterier, der danner metan og lattergas.

4. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning.

5. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde med eller uden ophør af dræning. Disse arealer har et højt indhold af organisk stof, og dyrkningen af dem udleder drivhusgasserne kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O).

"De nævnte virkemidler og deres effekt på drivhusgasemissionen afspejler et realistisk muligt, men konservativt bud på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår omkring landbrugsproduktionen," siger en af forfatterne til rapporten, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.

Lavbundsjorde har størst effekt

Forskerne vurderer, at udtagning af ca. 50.000 ha kulstofrige lavbundsjorde, der i dag opdyrkes, vil have den klart største effekt med en potentiel årlig reduktion på 1,35 mio. ton CO₂-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO₂’s effekt, red.) i 2030.

Hvis alle fem virkemidler tages i brug, vil den samlede potentielle effekt årligt være mellem 1,70-2,75 mio. ton CO₂-ækvivalenter i 2030.

Det er imidlertid langt fra nok, hvis Danmark skal leve op til EU-aftalen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. inden 2050, lyder det fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet.

Hun roser forskernes arbejde, men påpeger, at vi er kommet for sent i gang med klimaindsatsen.

"Der er dælme langt igen. Det er dejligt, at man tager problemet seriøst, men vi mangler desværre fuldstændig en langsigtet plan for, hvordan vi skal komme ned på nul (CO₂-neutral, red.)," siger hun til videnskab.dk.

Jørgen E. Olesen er enig i, at man er kommet for sent i gang med en klimaindsats, og han savner også flere penge til forskningen over en flerårig periode end de tre år, som regeringen netop har afsat 90 mio. kr. til at forske i, hvordan landbruget bliver mere klimavenligt. 

"Klimaproblematikken har været alt for overset i de hidtidige forskningsprioriteringer inden for landbrug og fødevarer. Man har haft nok at gøre med pesticider og kvælstofudledning, så det er først for nyligt, man er begyndt at opfatte klimaet som en akut udfordring for landbruget," siger han til videnskab.dk.

Landbrugets udledning er steget 

Hos tænketanken Concito efterlyser direktør Christian Ibsen desuden mere fokus fra regeringen på fortsat forskning og udvikling af danske proteinafgrøder, så den klimatunge import af soja til dyrefoder kan reduceres. Samtidig mener Christian Ibsen, at der bør vedtages en "langt mere ambitiøs og konsekvent indsats i forhold til at rykke danskernes madvaner i retning af mere plantebaseret mad".

"Ifølge flere internationale analyser er en primært plantebaseret kost det virkemiddel, der har allerstørst potentiale i forhold til at mindske fødevaresystemets klimabelastning," skriver han.

Danmark er gennem en EU-aftale forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i år 2030 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, som landbruget sammen med transport- og boligsektoren er en del af. 

Godt nok er landbrugets drivhusgasudledning faldet ca. 16 pct. fra 1990 til 2016, men fra 2010 og frem til 2016 er den faktisk begyndt at stige igen. Husdyrproduktionen tegner sig for ca. 95 pct. af udledningerne.