Annonce
Annonce
Efter et telefonopkald flyttede konventionelle radiser til Jylland for at blive økologiske
I 2020 overtog Axel Månsson det meste af den danske radiseproduktion, og siden er udbuddet af øko-radiser i butikskæderne vokset fra nul til over 20 pct. på fem år. Ambitionen er at nå de 100 pct. Men særligt høstningen af radiser er mere kompliceret end som så.





I en mark øst for Brande kører en koncentreret ung medarbejder med såmaskinen og lægger radisefrø i jorden i lange, snorlige rækker.
I en anden mark få hundrede meter derfra trækker andre medarbejdere rutineret de første dannebrogsfarvede radiser fri af mulden og samler dem i farvestrålende bundter.
Radiser er sæsonens første afgrøde hos Axel Månsson A/S.
Fra nu af og langt ind i efteråret bliver der sået og høstet stort set hver dag, så der sikres et konstant flow af friske danske radiser til butikkerne.
Fordi det nu er allerførst på sæsonen, kan radiserne være uens i størrelse og form, og derfor høstes og sorteres de nu ved håndkraft.
Målet var for vores vedkommende, at vi ville lave det 100 pct. økologisk, og det var jeg selvfølgelig også ude ved kæderne med.
— Axel Månsson, bestyrelsesformand, Axel Månsson A/S
Snart bliver det meste af det manuelle arbejde overtaget af høstmaskiner, der er en del af den store radise-specialiserede maskinpark, som Axel Månsson overtog med meget kort varsel i vinteren 2020.

Fra Sjælland til Jylland
Den lille sprøde rodfrugt kunne nemlig for ganske få år siden kun findes i større produktioner ved Skævinge i Nordsjælland – i den modsatte ende af landet.
Herfra leverede familievirksomheden Knardrup Frilandsgrønt stort set alle danske radiser til butikskæderne.
Det ændrede sig efter en afgørende telefonopringning en mandag morgen i slutningen af januar 2020.
Efter et familieråd i weekenden blev det besluttet at sælge produktionen før sæsonstarten, når radiserne skulle sås. Derfor kontaktede de nogle udvalgte danske gartnere, som kunne løfte opgaven.
En af dem, der blev ringet op, var altså Axel Månsson
”De spurgte, om jeg kunne være interesseret i at tage derover. Men jeg svarede, at det jo ikke var sådan noget, vi lavede, så jeg skulle lige have tid til at tænke over det. Men de sagde, at det skulle være samme uge, og så endte det med at vi kørte over og så på det.”

Axel Månsson fandt et hul i kalenderen, og allerede om fredagen den 27. januar kørte han til Slangerup, hørte om produktionen og så den store maskinpark, der hører med til den helt specielle radiseproduktion.
”Jeg er jo altid nysgerrig – men så hurtigt! Nogle gange kan sådan noget godt tage et halvt år. Men vi snakkede om det og kiggede på det. Det var virkelig velholdte maskiner og traktorer – alt var meget i orden og en business-case, der var lige til at gå til, og om søndagen havde vi faktisk lavet aftalen. Det var sgu spændende og sjovt, fordi det gik så stærkt," fortæller Axel Månsson.
Gamle kunder med i købet
Men inden aftalen blev landet, havde Axel Månsson sammen med de tidligere ejere sikret sig, at kunderne var indforstået med overdragelsen af virksomheden.
”Vi blev enige om prisen, og inden vi sagde endeligt 'ja', måtte vi rundt og snakke med kunderne. De var positive,” siger Axel Månsson med tilfredshed.
Nogle af kæderne havde Axel Månsson i forvejen som kunder til andre produkter, og radiseproducenten på Sjælland var den eneste store danske leverandør.
I løbet af de næste tre uger blev al grejet fragtet med flere lastbiltræk fra Nordsjælland til Brande – heriblandt såmaskiner, høstmaskiner, pakkemaskiner og 11 traktorer.
Nu skulle den første store jyske radisesæson skydes i gang ved Brande.

Familien hjalp med opstart
Med i aftalen var, at familien fra Sjælland skulle hjælpe med opstarten og alle detaljerne omkring dyrkningen.
Derfor var de på besøg i Brande i en uge, da de første færdige radiser, få uger efter at aftalen var landet, havde vokset sig så store, at det var tid til høst.
”Såning kunne vi godt finde ud af. Men vi fik hjælp til alle detaljerne omkring teknikken i at få dem trukket op, bundtet og til hele arbejdsprocessen. Der skal være en rationalitet, og et system som virker. Vi får ikke mange penge for radiser, så hver eneste operation skal virkelig nøje regnes ud og kigges igennem. Har vi ikke de rutiner 100 pct. på plads, er det en underskudsforretning,” forsikrer Axel Månsson.
”Det er det i princippet med alt, men med radiserne i særdeleshed.”
Radiser er en speciel afgrøde, der kan høstes over hele foråret og sommeren helt frem til efterårsferien. Men fordi den vokser hurtigt, skal der hele tiden sås nye radiser. De første radiser bliver normalt sået allerede i uge ni, og i år kunne de første høstes i uge 16.
”Nogle gange er vi oppe på at så radiser fire gange om ugen for hele tiden at have den rigtige størrelse til kunderne. De har et høstvindue på en til to dage alt efter sæsonen,” forklarer Axel Månsson.
Fra konventionel til økologisk
Da Axel Månsson overtog produktionen i Nordsjælland, var alle radiserne konventionelle. Men allerede det første år begyndte han at sluse dem ind på det økologiske marked.
”Målet var for vores vedkommende, at vi ville lave det 100 pct. økologisk, og det var jeg selvfølgelig også ude ved kæderne med. Men det var de ikke parate til, fordi det kom til at koste lidt mere. Ikke meget mere, men de turde simpelthen ikke satse på økologi i så store mængder. Men retningen går mod økologi,” forsikrer Axel Månsson, og tilføjer:
”Vi må gøre det i den rækkefølge, vi nu kan følge med til. Vi gør ikke noget overilet. Markedet skal være parat, og vi gør ikke noget, der er overfilantropisk,” siger han.
Og det samme gælder for kæderne:
”Så længe kæderne vurderer, at de kan tjene mest på en mængde af det ene og en anden mængde af økologisk, så bliver det sådan. Det er deres butikker.”

Fem år med radiser
Hos Axel Månsson har man nu fem års erfaring med at dyrke radiserne – både konventionelle og økologiske. En af de store udfordringer ved økologiske kontra konventionelle radiser har været, at det er nemmere at lave en ensartet størrelse ved konventionel produktion - og ensartethed er vigtigt i butikkerne.
”Vi skulle først lære at dyrke radiser, og vi er blevet bedre og mere driftssikre i at lave de økologiske,” forsikrer Axel Månsson.
Lige nu er det også en udfordring, at økologiske radiser kommer i butikkerne i mindre mængder end konventionelle, der er en lille smule billigere. Prisen betyder, at de økologiske risikerer at ligge på hylderne længere, og fordi omsætningshastigheden i butikkerne er større for de konventionelle, er de nogle gange mere friske end økologiske.

Opstarten af radiseproduktionen i Brande skete midt i den tilbagegang i økologien, der fulgte med corona-pandemien, og som senere blev forstærket af Ruslands invasion af Ukraine. Alligevel har andelen af økologiske radiser været konstant stigende, og de udgør i dag mere end 20 pct. af produktionen.
Satser på hjemmemarkedet
De lange rækker af radiser i Brande forsyner stort set hele det danske marked i butikskæderne, så der er ikke udsigt til at erobre meget større markedsandele i Danmark. Heller ikke med udlandets hjælp ser der umiddelbart ud til at være en mulighed for at få de dannebrogsfarvede rodfrugter til at brede sig i det vestjyske landskab.
”Man skal aldrig sige aldrig, for der kan godt være flere økologiske markeder omkring os. Men hvis vi bevæger os mod Tyskland, findes der megastore marker med radiser, som bliver dyrket med højteknologiske redskaber, og desuden er arbejdskraften langt billigere. Så prismæssigt kan vi slet ikke være med der,” siger han.
Nu er høsten anno 2025 skudt i gang i Brande, og fra nu af kan man altså tilføje friske, danske, økologiske radiser i sommersalaterne.
Og køber man dem i butikkerne, kan man være næsten sikker på, at de kommer fra markerne ved Brande.
Flere artikler fra samme sektion
De økologiske høns har netop haft en ufrivillig Økodag
Fem vintre i træk har truslen fra fugleinfluenza holdt de økologiske høns indendørs. 1. maj blev dagen, da hønsene blev sluppet ud af staldene - på samme måde som de økologiske køer. Men deres 'økodag' ville hønseavlerne helst være foruden.
NGO-rapport: Mange regenerative landbrug er dybt afhængige af pesticider
En amerikansk miljøorganisation har set på forbruget af pesticider i USA og konstaterer, at ikke-økologiske landbrug, der betegnes som regenerative, generelt er dybt afhængige af pesticider.
Forskere skyder konceptet 'bæredygtig intensivering' ned - i stedet bør man "de-intensivere" driften
Det skader mere, end det gavner, at intensivere landbrugsdriften, konkluderer forskere efter at have undersøgt dyrkningsmetoder i både økologisk og konventionel jord. Mindre jordbearbejdning og flere efterafgrøder med kløver er vejen frem.