Annonce

Annonce

Det er godt at høste i tørvejr, men mangel på regn gør det samtidig nødvendigt at vande majs og kartofler.

Plantechef: Hedebølge giver fordele og ulemper

Det varme vejr er strålende for høsten, men det giver udfordringer på andre områder. Majs og kartofler bør vandes, anbefaler økologirådgiver.

En varmebølge er ved at indfinde sig over Danmark, og i flere områder skal folk forberede sig på en regulær hedebølge. Det varme, tørre vejr kommer, netop som landmændene skal til at høste, og det er godt nyt for dem.

"Det giver en nemmere høst og færre tørringsomkostninger. Det gør også, at de marker, der har meget ukrudt, kan blive skårlagt - så kommer der mindre ukrudt med, og så skal man betale mindre for at få det renset," forklarer Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark (ØRD).

Det varme høstvejr er dog ikke udelukkende godt nyt - på andre områder giver det landmændene udfordringer.

"Nogle skal til at så vinterraps, efterafgrøder eller kløvergræs, som skal bruges næste år til køerne, og de kan få vanskeligheder, hvis det bliver ved med at være så tørt. Også afgrøder som majs og kartofler er de nødt til at gå i gang med at vande, og så skal man lave spor gennem majsmarken for at få det gjort," siger han.

Ifølge månedsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil det varme, tørre vejr fortsætte en uges tid endnu. Mod slutningen af næste uge bliver vejret formentlig mere ustadigt - dog stadig med temperaturer på op mod 28 grader, mens nedbørsmængden ventes at være noget eller en del under normalen.

I uge 34 kan temperaturen nogle dage nå op mod 25 grader, mens nedbørsmængden forventes at ligge tæt på normalt.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima