På ét år er det økologiske jordbærareal skrumpet med næsten 40 pct.
Den danske økologiske jordbærproduktion fortsætter med at falde. Også den konventionelle har været i tilbagegang, men er stadig langt større end den økologiske.
Det kan godt være, at danske konventionelle jordbær har flere pesticidrester på sig, men de er stadig det mest populære valg, når danskerne skal købe friske jordbær.
Sidste år kunne Økologisk Nu skrive, at det danske økologiske jordbær er en uddøende race, og nye tal viser, at tilbagegangen er markant. Efter en lille stigning i arealet fra 45 ha i 2023 til 52 i 2024 var arealet for økologisk jordbærdyrkning helt nede på 32 ha. Det svarer til en tilbagegang på godt 38 pct.
Selvom den danske jordbærproduktion generelt har været i tilbagegang i samme periode, er den økologisk andel af den samlede produktion stadig faldet: fra 6,7 pct. til 4,4 pct.
Dennis Weigelt Pedersen, der selv dyrker økologiske jordbær sideløbende med sit konsulentarbejde hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, forklarede også sidste år, at det er utroligt svært at gøre økologisk jordbærdyrkning rentabelt:
"De skal håndluges, der skal spredes halm omkring dem på den helt rigtige måde - gør man det forkert, dækker man dem til - de skal have vand på de helt rigtige tidspunkter, man skal have forskellige sorter, som dækker hele sæsonen, og der er masser af sygdomme og skadedyr som kan ødelægge høsten. Det kan nemt mislykkes. Samtidig er der et generationsskifte i gang, hvor folk med 30 års erfaring er stoppet, og produktionen er overtaget af folk, som ofte ikke ved nok om det," sagde han.
Han pegede også på et andet problem, nemlig at de moderne landbrugsmaskiner typisk laves til storindustrielle bedrifter, og dermed har de mindre jordbærproducenter ikke samme teknologiske hjælpemidler til rådighed.
De økologiske planter er også dyrere at indkøbe, og når forbrugerne samtidig tøver med at betale merprisen for de økologiske varianter, er det den perfekte storm af høje omkostninger og lav betalingsvillighed.
Et samarbejde mellem Københavns og Aarhus Universitet arbejder dog på at få vendt nedgangen ved at udvikle et nyt økologisk produktionssystem i tunneller, der skal have betydelige fordele sammenlignet med at dyrke på friland. Projektet kører frem til 2027.