Annonce
Annonce
Afgræsningsarealer der ikke er §3-arealer kan få et engangsbeløb på 35.500 hvis de bliver udlagt til 'permanent ekstensivering', mens beløbet er 82.500 for omdriftsarealer. I alt er der søgt for næsten 850 millioner kroner i den nye ordning. Foto: Uffe Bregendahl
Overvældende interesse fra økologer for ny ordning, der skal give mere plads til naturen
Ansøgningsrunden for den nye ordning ’permanent ekstensivering’ er netop lukket, og interessen har været over alle forventninger. Noget tyder på at økologer er overrepræsenterede blandt de lodsejere, der har søgt ordningen, hvor arealer permanent tages ud af drift for at blive til ny natur.
Danske landmænd er med på at give mere plads til naturen. Især danske økologer.
Det står klart efter, at ordningen ’permanent ekstensivering’ nu er lukket for ansøgninger. I alt har 1.408 lodsejere søgt om støtte til at ekstensivere i alt 12.581 hektar landbrugsjord.
Der er samlet søgt for knap 850 mio. kr.
Det skriver Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Alene kunderne hos Økologirådgivning Danmark har søgt tilskud til permanent ekstensivering af sammenlagt 540 ha. landbrugsjord, og økologirådgivningen repræsenterer 25 procent af økologerne, oplyser Claus Østergaard, direktør for ØkologiRådgivning Danmark.
Er økologirådgivningens kunder repræsentative for de øvrige af landets økologer, bliver der med ordningen taget mere end 2000 økologiske ha. ud af drift landet over, og dermed er økologiske arealer klart overrepræsenterede. Det samlede økologiske areal udgør i dag omkring 11 pct. af det danske landbrugsareal.
Der kan ikke længere søges økologitilskud, når arealerne er taget ud til permanent ekstensivering.
Arealer i hele landet
Ifølge Ministeriet for Grøn Trepart har interessen for ordningen været fordelt over hele landet – der er kommet ansøgninger fra 77 af landets kommuner.
Lodsejere, der søger ordningen, får en engangsudbetaling for at tage landbrugsarealer ud af almindelig drift – en kompensation på 82.500 kr. pr. hektar for omdriftsarealer og 35.500 kr. pr. hektar for arealer med græs.
Det vil føre til, at landbrugets klimaaftryk mindskes, biodiversiteten øges og der udledes mindre kvælstof til gavn for fjorde, søer og åer.
”Jeg er meget glad for, at så mange lodsejere støtter op om behovet for at give naturen mere plads og frivilligt lader deres arealer ekstensivere for al fremtid. Jeg havde på ingen måde regnet med, at der ville blive søgt til over dobbelt så meget landbrugsjord, som vi oprindeligt estimerede," siger Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).
Alle landbrugsarealer kan som udgangspunkt udtages. Arealerne skal indgå i et lavbunds- eller vådområdeprojekt, hvis der kommer et projekt lokalt på et senere tidspunkt.
Ordningen finansieres af EU-midler fra Landdistriktsprogrammet, der ellers ville være sendt tilbage til EU. Dermed bidrager den store søgning med at hjemtage midler fra EU, som ellers ville være gået tabt.
På den måde slår ordningen to fluer med ét smæk. Den bidrager både til hjemtagning af EU-midler samt til ambitionen i Aftale om et Grønt Danmark om udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder.
Permanent ekstensivering
I september åbnede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for første gang for ordningen 'permanent ekstensivering', hvor lodsejere kompenseres for ikke længere at gøde, sprøjte og jordbehandle marker. Lodsejere kan i ordningen få en kompensation på 82.500 kr. pr. hektar for omdriftsarealer og 35.500 kr. pr. hektar for arealer med græs.
• Der er søgt permanent ekstensivering af i alt 12.581 hektar landbrugsjord, hvoraf ca. to tredjedele i dag er omdriftsarealer, mens en tredjedel er græsmarker.
• 1.408 lodsejere har søgt om i alt 846 mio. kr. i tilskud. Ordningen er finansieret af Landdistriktsprogrammet 2014-2022, og da der er ledige midler tilbage i programmet, er det muligt at imødekomme alle ansøgningerne.
• Landbrugerne forpligter sig til ikke længere at gøde, sprøjte og jordbehandle arealerne allerede fra 1. januar 2025. Tilskuddet udbetales i 4. kvartal af 2025.
• I den grønne trepartsaftale fra juni 2024 lægges der op til at videreføre Permanent ekstensivering.
Flere artikler fra samme sektion
Konsulent: Landbrugere skal næppe bekymre sig om forholdet mellem svampe og bakterier i jorden
Svampe og bakterier er vigtige komponenter i en sund dyrkningsjord, og mange regenerative ’skoler’ har bud på dyrkningsmetoder med fokus på svampe. Derfor har Innovationscenter for Økologisk Landbrug lavet et litteraturstudie, og forsøger at redegøre for, hvad der er op og ned i ’best practice’.
KMC-direktør: Der er ringe udsigt til økologisk kartoffelmel
Den voldsomme fremgang i produktionen af danske stivelseskartofler kommer ikke til at gavne økologien, spår KMC's direktør, Peter Burgaard. Vi har kigget på den økologiske kartoffelavls status i 2024, der efter år med nedgang nu har stabiliseret sig, alt imens målet har været at fordoble både arealet og udbyttet.
Årets succes har været kløvergræsset
FAGLIGT TALT: Mange steder blev 1. slæt ikke så stor, pga. vand og at det ikke var muligt at komme ud med gylle, men det kompenserede de senere slæt for. Positivt har det også været, at vandingsmaskinerne har kunnet holde stille en stor del af tiden.