Annonce

Annonce

Allan Thomsen sidder på hug på marken med grise omkring sig

Jeg synes simpelthen, at det er forkert, at vi ikke må have smertestillende medicin stående og selv kunne påbegynde en smertelindrende behandling,” siger Allan Thomsen. Arkivfoto: Irene Brandt

Opråb fra svineproducent: Lad os have smertestillende stående

Allan Thomsen finder det uforståeligt, at han ikke må have smertestillende medicin stående, så grise, der har ondt, kan smertelindres, inden dyrlægen ankommer.

Medicinreglerne er vigtige for økologiens troværdighed, men på ét punkt giver de ikke mening, lyder det fra Allan Thomsen, der er medejer af Flintholm Økogrise.

Han mener, at det bør være muligt for økologer med husdyr at have smertestillende medicin stående, så dyr, der har ondt, kan smertelindres, indtil dyrlægen får tid til at tilse dem.

”Jeg er helt enig i reglerne med hensyn til penicillin, og det passer mig glimrende, at dyrlægen skal tilse dyret, inden jeg kan påbegynde en behandling. Men jeg synes simpelthen, at det er forkert, at vi ikke må have smertestillende medicin stående og selv kunne påbegynde en smertelindrende behandling,” siger Allan Thomsen.

Han oplever, at når Fødevarestyrelsen kommer på uanmeldt kontrolbesøg, er det første, kontrollanterne har fokus på, om grisene i sygestien har fået smertestillende.

Medicinering

Økologer må ikke selv have veterinære lægemidler stående - det gælder også smertestillende.

En nylig ændring af reglerne betyder, at økologer nu kan få udleveret den eksakte mængde medicin de skal bruge, så de ikke længere behøver kassere overskydende medicin.

Økologisk Landsforening arbejder på at få udvidet ordinationsperioden på smertestillende medicin i forbindelse med kastration

Det er en omgang med medicin, som vi ikke arbejder for i økologien.

— Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening

”Det er det første, de slår ned på. Og mange gange er smertelindring, også det første vi mennesker har brug for, inden vi opsøger lægen,” siger han og fortæller, at der godt kan gå både seks, syv og otte timer, fra han har kontaktet en dyrlæge, til vedkommende står på matriklen.

Allan Thomsen argumenterer samtidig med, at en lempelse af reglerne vedrørende smertestillende medicin, kan være med til at mindske evt. snyd. En landmand kan i teorien gemme på smertestillende fra en tidligere behandling til senere brug, men dermed bliver forbruget ikke bogført i medicinregnskabet.

”Jeg vil gerne have lov til at tage kampen op for, at vi selv må starte den smertelindrende behandling. Giv os nu muligheden for det. Så dårlige fagfolk er vi heller ikke; jeg kan godt se, om en gris har det godt eller skidt. Jeg kan ikke se noget godt argument for, at vi ikke må,” siger han.

Ikke noget ØL vil arbejde for

Sybille Kyed, der er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening, anser det dog ikke for sandsynligt, at Allan Thomsen får sit ønske opfyldt.

”Det er en omgang med medicin, som vi ikke arbejder for i økologien,” siger hun og uddyber:

”Økologen må ikke selv have veterinære lægemidler stående, og smertestillende midler er kategoriseret som veterinære. Økologireglerne er sådan, at hvis man bruger lægemidler, skal der en dyrlæge ind over og foretage en diagnose. Dyrlægen skal se besætningen og vide, om der er andet, som skal tages hånd om.”

Sybille Kyed tilføjer, at foreningen lige nu er i dialog med Fødevarestyrelsen vedrørende foreningens ønske om, at landmændene skal kunne få udleveret smertestillende medicin til de forventede kastrationer, uden at dyrlægen - som nu - skal ud på bedriften hver gang og stille en diagnose.

Samtidig ser foreningen en mulighed i, at ordinationsperioden på smertestillende medicin, der anvendes i forbindelse med kastration, udvides, så landmanden kan have det stående i 50 dage og ikke som nu kun i syv dage.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet