Annonce
Annonce
Specialkonsulent Casper Laursen vurderer blandt andet, at kredsløbsprincippet oftest prioriteres i mindre grad end forsigtighedsprincippet, og at dette potentielt kan blive en væsentlig barriere for den økologiske fremdrift. Foto: Irene Brandt-Møller
Økologiske principper slår sig på hinanden
De økologiske principper arbejder ind i mellem i hver sin retning. Specialkonsulent vurderer, at økologien har et stort cirkulært forbedringspotentiale.
Økologien vil i fremtiden skulle indgå kompromisser mellem forsigtighedsprincippet og kredsløbsprincippet. Sådan lyder det fra specialkonsulent Casper Laursen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et nyt notat om økologiens forbedringspotentiale indenfor cirkulær økonomi.
”Vi har to økologiske principper, der sætter hinanden i forlegenhed. Kredsløbsprincippet er moderne i sit udtryk, fordi det vil recirkulere og skabe nye gødningskilder. Og så er der forsigtighedsprincippet, der bekymrer sig om potentielt forurenende indholdsstoffer og fysiske urenheder, og derfor giver grund til at afvise nogle af de nye mulige gødningskilder. På den måde kommer økologiens egne principper til at modarbejde den politiske vilje, der er til at favorisere økologien. Der er derfor et stort uudnyttet potentiale i den cirkulære økonomi, som økologien i dag ikke høster,” fortæller Casper Laursen i en pressemeddelelse omkring notatet.
I notatet går Casper Laursen i dybden med potentialerne inden for foder, gødning, energi, restaurering af biosfæren, bygninger og anlæg, samarbejder i det økologiske landbrug og samarbejder med det øvrige samfund.
Potentialet skal udnyttes
Casper Laursen vurderer blandt andet, at kredsløbsprincippet oftest prioriteres i mindre grad end forsigtighedsprincippet, og at dette potentielt kan blive en væsentlig barriere for den økologiske fremdrift.
Det ses for eksempel, når det for virksomheder ikke giver mening at sortere økologiske restprodukter fra den øvrige affaldsstrøm fra til foder til en-mavede dyr, fordi det indebærer større udgifter, særskilt opbevaring og flere regler.
Eller når det gang på gang diskuteres, om det skal være lovligt at bruge spildevandsslam til gødskning af de økologiske marker.
For nogle økologer giver det god eksempelvis også god mening rent klimamæssigt at udnytte husdyrgødning via biogas, mens det for andre indebærer bekymringer omkring ændringer i kulstofindholdet og mikrolivet i jorden.
Selvom økologien ofte ser sig selv som frontløber indenfor den cirkulærer økonomi, pointerer Casper Laursen blandt andet at både lovgivning, logistik og manglende vilje i produktionskæden gør, at de to principper ikke altid kan arbejde sammen.
Et økologisk paradoks
Derfor er det notatets hensigt at genåbne snakken om, hvad økologien skal være i fremtiden. For både politisk og blandt økologer fokuseres der for tiden meget på, at det samlede økologiske areal skal fordobles inden 2030.
Dette ser Casper Laursen som en god mulighed for at flytte landbrugsproduktionen i en økologisk retning, selvom det også betyder, at økologien skal kunne give svar på nogle af de mindre sjove spørgsmål omkring netop økologi og cirkulær økonomi.
”Tænk, hvis man kunne luge ud i nogle af de benspænd, økologien har skabt for sig selv, når det handler om recirkulering og ressourceeffektive løsninger. Måske ville det gøre fortællingen om økologien og dens higen efter at præstere en bedre produktionsform mere troværdig for både producenter og forbrugere? Måske kan forløsning af det potentiale, som økologien har i forhold til at levere på den cirkulære økonomi, skabe yderligere tilslutning blandt dem, der fortsat ser flere ’huller i osten’, end de ser fordele ved den økologiske produktionsform,” siger Casper Laursen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.