Annonce

Annonce

Vue over tilhørerne på recirkuleringsmødet

Omkring 40 landmænd og repræsentanter for kommuner og virksomheder i Østjylland deltog i aktørmødet Østjysk Recirkuleringsinitiativ arrangeret af Økologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen

Professor: Biogas er nøglen til grøn omstilling

Glem alt om det biobaserede samfund. Vi kan slet ikke høste plantemasse nok til verdens behov for brændstof og plastik uden at drive rovdrift på klodens tilbageværende natur.

Affald, vind-strøm, CO2 og metan fra biogasanlæg er vejen til en bæredygtig grøn omstilling, hvor landbrug leverer biomasse og aftager gødning.

Økologiske landmænd ser primært biogasanlæg som en vigtig næringsstofcentral, der samtidig fortrænger sort energi med grøn strøm og gas, men biogasanlægget kan meget mere end det. 

Biogasanlæg og vindmøller er den store nøgle til en bæredygtig grøn omstilling i såvel Danmark som i verden omkring os. Det konstaterede professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, som tidligere på måneden talte for en indbudt skare af økologiske landmænd, kommuner, affalds- og biogasvirksomheder i Østjylland.

Henrik Wenzel tog udgangspunkt i verdens enorme forbrug af kulbrinter til bl.a. flybrændstof og til fremstilling af plastik og anden industriproduktion. 

Når det skal omstilles til en grøn og bæredygtig forsyning i fremtiden, skal både penge og ressourcer anvendes effektivt. Løsningen er ifølge Henrik Wenzel en produktion af syntetisk grønt brændstof, hvor bioafgasning har en central rolle, og hvor CO2 fra forskellige kilder kan booste produktionen.

»Vindmøller og solceller er særdeles energieffektive, og strømmen herfra kan bruges til at producere brint. Brint, CO2 og metan fra biogasanlægget kan danne syntetisk brændstof, herunder flybrændstof. En energiforsyning bygget op omkring biogas har desuden den fordel, at opgraderet biometan i gasnettet kan levere strømmen, når det ikke blæser, overskudsvarmen kan udnyttes i fjernvarmesystemet, og næringsstofferne i afgasset husdyrgødning, affald og andre restprodukter kan udnyttes til ny fødevareproduktion,« forklarede Henrik Wenzel.

Mødet var arrangeret af Økologisk Landsforening med det formål at skabe regionalt netværk og afdække muligheder og barrierer for, at kildesorteret husholdningsaffald (KOD) kan anvendes som gødning i det økologiske jordbrug.

»Det er vigtigt, at beslutningstagere i kommuner og affaldsselskaber er opmærksomme på, at KOD ikke kan bruges af økologer, hvis det for eksempel udrådnes sammen med spildevand. Vi er afhængige af, at kommunerne vælger en biogasløsning, der ikke afskærer økologien, og i den sammenhæng er det inspirerende at se det større perspektiv, som Henrik Wenzel tegner,« siger projektleder og arrangør af mødet, Anton Rasmussen, Økologisk Landsforening.

Mødet afdækkede en række forhold, som aktørerne skal være opmærksomme på i det videre arbejde med at gøre KOD til en ressource af høj kvalitet. Restindhold af plastik skabte nogen panderynken hos de økologiske landmænd, selv om der er fastsat krav til renheden. Flere fremhævede, at disse krav må kunne strammes, mens andre konstaterede, at det lyder værre, end det er, når man ser produktet på marken. Fra kommunernes side blev EU’s udbudsregler nævnt som en mulig barriere. Jo flere krav i et udbud, jo dyrere vil tilbuddene formentlig også blive, og økonomi spiller en væsentlig rolle for kommunernes valg.

Den økonomiske problemstilling berørte Henrik Wenzel også i sit indlæg, for selv om et energi- og transportsystem i bæredygtig balance ikke vil koste den gennemsnitlige dansker mere end nogle få kopper kaffe på Starbucks, skal nogen tage initiativet.

»Vi har de tekniske løsninger. Problemet er at finde investorer og kapital, når det alene er markedsøkonomien, der styrer. Hvem tager beslutningen om retningen, og hvem skal gøre de første investeringer?« lød spørgsmålet fra Henrik Wenzel.

Mødet var led i projektet Recirkulering af næringsstoffer gennem biogas, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug