Annonce

Annonce

Toppen af et biogasanlæg ses bag en række afgrøder

Mikroplast kan ikke fjernes fra slammet og ender dermed på marken. Forskere ved dog ikke, hvilken risiko det udgør for os og miljøet. Foto: Colourbox

Mikroplast risikerer at ende i biogasanlæg og på marken

Organisk affald, der forsyner biogasanlæg, kan indeholde mikroplast, som ender på landmandens mark sammen med gødningen. Højere temperaturer kan muligvis mindske forekomsten.

Et kommende biogasanlæg fra Daka vil med sin teknologi i forbehandlingen give plastfrit biopulp. Der er imidlertid ingen garanti for, at det bliver fri for mikroplast; plastpartikler, der måler under fem mm, og som efterhånden har bredt sig til alle steder i vores miljø, fordi de qua deres størrelse er så svære at fjerne.

Mikroplast er eksempelvis fundet i øl, flaskevand, vin og honning og forekommer også i vores husholdningsaffald.

Hanne Løkkegaard, der er civilingeniør og seniorprojektleder ved Teknologisk Institut, arbejder med at måle mikroplast i spildevandsanlæg og fjerne dem fra vandmiljøet. 

Hun forventer ikke, at det bliver muligt at fjerne mikroplast fra eksempelvis KOD (kildesorteret organisk dagrenovation), som Daka vil indsamle til sit biogasanlæg, for fjerner man så små partikler, fjerner man også organiske partikler fra affaldet, der er vigtige for biogassen.

Problemet kan dog muligvis mindskes, hvis temperaturen i biogasanlægget er over 60 grader.

"Nogle af plasttyperne er lettere nedbrydelige. Noget af mikroplasten vil så blive nedbrudt i anlægget - måske," siger Hanne Løkkegaard.

Usikkert om det er farligt

Spørgsmålet er så, om det er farligt, hvis mikroplasten bliver spredt på marken, men det er svært at sige noget om med sikkerhed, fordi problematikken endnu kun er sparsomt belyst.

"Hele feltet er omgivet af usikkerhed, og det gør selvfølgelig, at der er mange ting, man ikke rigtig ved endnu," fortæller Peder Hvid Maribo, civilingeniør og lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet - Energi- og miljødesign.

Han understreger, at de større stykker plast er et større problem i naturen.

”Vi har formentlig haft plast i spildevandsslam og har udbragt det på marker de sidste 40-50 år eller længere, og den risiko, det udgør for natur og mennesker, er formentlig meget lille, især set i forhold til de andre kilder vi risikerer at blive eksponeret for gennem plast,” siger han, med henvisning til at eksempelvis nogle drikkevandsflasker og plastbeholdere indeholder potentielt skadelige stoffer som bisphelol og phtalater, som vi eksponeres for i dagligdagen.

Det er overalt

Laboratorieundersøgelser har påvist, at mikroplasten kan frigive skadelige stoffer til nærmiljøet, men ifølge Hanne Løkkegaard har man ikke kunnet påvise samme effekt i naturlige miljøer.

Uanset hvad er det urealistisk at tro, at vi kan undgå at komme i kontakt med mikroplast.

"Det er overalt," siger hun.

I en videnskabelig artikel sidste år lød vurderingen fra forskerne bag, at der pr. én mio. indbyggere spredes mellem 125 og 850 ton mikroplast på landbrugsjord.

Samme år erklærerede svenske forskere, at de nu vil undersøge nærmere, hvor meget mikroplast der ender i landbrugsjorden, og hvilke risici det udgør for naturen.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg