Annonce
Annonce
Økologiske jordbær klarer sig bedst mod skadedyr
Økologiske jordbærmarker har en mere jævn fordeling af skade- og nyttedyr end den konventionelle pendant. Det viser resultater fra et nyt dansk studie fra KU.
Der er flere nyttedyr i den økologiske jordbærmark. Det skyldes mere varieret vegetation og fravær af sprøjtegifte, konstaterer forskere bag nyt studie af spindemider. Foto: Karen Munk Nielsen
Det er ikke så let at være spindemide i en økologisk jordbærmark som i en konventionel. Risikoen for at møde en rovmide er betragteligt større i den økologiske mark, viser et studie i fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker, som Københavns Universitet står bag.
Spindemider forårsager skader i en lang række forskellige afgrøder, blandt andet i jordbær.
Forskerne har undersøgt, hvilke og hvor mange insekter og spindlere der er i markerne. De fandt blandt andet, at antallet af spindemider pr. blad var ti gange højere i de konventionelle marker end i de økologiske, men antallet af nyttedyr var ikke tilsvarende højt.
"I de økologiske marker fandt vi færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider per spindemider i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker, og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering," forklarer Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Nælder og tidsler gør godt
I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide pr. 15 spindemider, og i midten af de økologiske marker fandt man én rovmide pr. 40 spindemider. Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker én rovmide pr. 200 spindemider.
De mange rovmider i de økologiske jordbær skyldes bl.a. en varieret vegetation omkring marken. Et varieret plantemiljø skaber gode forhold for både overvintring og reproduktion for nyttedyr. Stor nælde, vild kørvel og agertidsel ser ud til at være gode til rovmider. Mere end 80 pct. af de indsamlede rovmider fra markernes omkringliggende areal blev fundet på disse planter.
Men de konventionelle markers relativt høje indhold af spindemider pr. rovmide kan også skyldes brugen af sprøjtegifte, forklarer Stine Kramer Jacobsen:
"Sprøjtegifte kan have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte. Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering," siger hun i KU's omtale af studiet
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.