Annonce

Annonce

Hestebønner i en skål

Hestebønner er en af de mest almindeligt dyrkede bælgfrugter i Europa og trives godt i det kølige klima i den nordlige del af kontinentet. Foto: Fødevarestyrelsen

Økologer skal forbedre håndteringen af skadedyr og sygdomme i hestebønner

Der er fordele for både landmanden og jordfrugtbarheden ved at dyrke hestebønner. Men hvis man vil opnå samme mængde hestebønner i økologisk landbrug som i konventionelt, skal økologerne forbedre måden at håndtere skadedyr og sygdomme på.

Der er betydelige forskelle i produktiviteten ved økologiske og konventionelt dyrkede hestebønner. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

“Vores undersøgelser viser, at når man bruger en konventionel afgrøderotation, får man både højere udbytter og en større variation i udbyttet i sammenligning med økologisk dyrkning. De lavere udbytter i økologiske afgrøder skyldes primært, at der er flere sygdomme, der påvirker planterne i perioden, hvor de udvikler deres frugter,” forklarer Chiara De Notaris, der nu arbejder hos Euro-Mediterranean Center on Climate Change.

Studiet er baseret på data fra årene 2015-2018 og blev udført som en del af et langvarigt forsøg med afgrøderotation, der blev påbegyndt tilbage i 1997 i AU Viborg. I løbet af denne lange periode har forskere undersøgt, hvordan forskellige måder at dyrke afgrøder på og håndtere landbrugspraksisser påvirker langsigtede produktionsresultater og miljøet. 

"Når vi prioriterer sundheden af jorden, beskyttelsen af biodiversitet og reducering af brugen af kemikalier, såsom det gøres i økologisk landbrug, er det vigtigt at skabe et miljø, hvor hestebønner trives. Vi kan tydeligt se forskelle i resultaterne mellem økologisk og konventionel dyrkning, og i de kommende år vil vi arbejde på at mindske de udfordringer, som sygdomme og skadedyr udgør for økologiske hestebønner, for at mindske forskellen i udbytte i forhold til konventionelle systemer," siger Jim Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, og tilføjer:

"Det er afgørende at øge vores viden om de faktorer, der påvirker hestebønners produktivitet og bæredygtighed, da disse bælgfrugter spiller en vigtig rolle i at sikre en bæredygtig fødevareforsyning i fremtiden."

For at mindske den høje import af bælgfrugter til Europa har EU som en del af sin 'Farm to Fork'-strategi fokus på at øge produktionen af bælgplanter inden for Europas grænser. Hestebønner er en af de mest almindeligt dyrkede bælgfrugter i Europa og trives godt i det kølige klima i den nordlige del af kontinentet.

De har samtidig en evne til at forbedre jordens frugtbarhed grundet deres evne til at optage kvælstof og gøre det tilgængeligt for planterne. Mere end 80 pct. af det kvælstof, som de bruger, kommer fra denne proces - den ekstra mængde kvælstof resulterer i forbedret vækst og større udbytter.

Studiet 'Faba bean productivity, yield stability and N2-fixation in long-term organic and conventional crop rotation' er blevet offentliggjort i tidsskriftet Field Crops Research.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue