Øko-mål kan indfries med nye gødningsprodukter

En markant forøgelse af det økologiske areal udfordrer tilgængeligheden af næringsstoffer. Løsningerne på udfordringen var omdrejningspunktet for sessionen ’Fordobling af økologisk areal fordrer øget recirkulering’ på Økologikongres 2023.

EU’s økologiforordning fastlægger, hvilke recirkulerede produkter og gødningsstoffer økologer må anvende. I dag er kildesorteret organisk dagrenovation (madaffald) tilladt som gødningsprodukt i økologien.

Derimod er slagteriaffald, slam fra dambrug, fødevareindustri og kommunalt spildevandsslam kun tilladt konventionelt.

Spørgsmålet er, hvor meget listen ændres, i takt med at nye restprodukter kommer til, at kvaliteten af restprodukter ændres, og at accepten af brugen rykker sig.

Der er sket betydelige forbedringer af kvaliteten af samfundets affaldsstrømme som følge af regulering og udflytning af produktion til andre lande ifølge lektor Jakob Magid fra Institut for Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet.

Desuden har niveauet af tungmetaller været faldende gennem årtier, og risikoen ved at anvende spildevandsslam som gødning kan i dag sammenlignes med risikoen ved konventionel svinegylle.

Desuden står det klart, at landbrugsjorden neutraliserer og dermed beskytter os mod uønskede stoffer.

De økologiske forbrugeres holdninger til brugen af slam går i retning af accept, når de bliver gjort opmærksomme på manglen af næringsstoffer - og får at vide at risikoen er meget lav. Det viser kvalitative undersøgelser i Organic RDD projektet ’RECONCILE’.

En afstemning på økologikongressen indikerede desuden, at ca. halvdelen af recirkulerings-sessionens deltagere var positivt stemt over for hhv. slam fra dambrug og kødaffald samt den reneste halvdel af kommunalt spildevandsslam.

Kløvergræs kommer til at fylde i biogasanlæg i fremtiden ifølge seniorforsker Henrik B. Møller fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.

Biogas er på nuværende tidspunkt en væsentlig forudsætning for, at en stor del af samfundets affaldsstrømme kan recirkuleres.

I fremtiden vil kløvergræs og vedvarende græs kunne stille en stor mængde ekstra økologisk kvælstof til rådighed. Der vil kunne høstes store mængder kvælstof (100-200 kg N/ha) i overjordisk biomasse i kløvergræs.

Når majs forsvinder i 2025, og brugen af energiafgrøder kun må indgå med 4 pct., har kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer et stort potentiale som en væsentlig del af biomassen til biogasanlæg.

Kløvergræs og græs fra vedvarende lavbundsarealer kan være med til at sikre såvel en fortsat høj energiproduktion som en stor mængde kvælstof til økologien.

Man kan reducere afhængigheden af konventionel husdyrgødning med aftaler om leverancer af økologisk kløvergræs i biogasanlæg og muligheden for at få økologiegnet gødning retur.

Chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, satte på kongressen fokus på kløvergræs - både til grønt protein og biogas.

Han pointerede, at gødningen fra det afgassede kløvergræs vil udgøre en vis del af det samlede input til et biogasanlæg. Det stiller dog en række krav til dokumentation, både fra den økologiske landmand, der leverer kløvergræs, og fra biogasanlægget der skal deklarere de råvarer, som anvendes, så det kan dokumenteres, at gødningen kan anvendes på økologiske marker.

Aftaler om udveksling af kløvergræs og gødning mellem økologiske landmænd og biogasanlæg bliver efterhånden mere udbredte.

Detaljer om priser, mængder og vilkår skal dog afklares, før det er muligt at regne på, om det er en direkte økonomisk fordel for landmanden. Men de afledte effekter af at have kløvergræs i sædskiftet – bedre kulstofopbyg-ning og flere bælgplanter – passer perfekt ind i de økologiske værdier.