Annonce
Annonce
Nyt projekt skal optimere kørslen i marken til gavn for jorden
Et nyt forskningsprojekt skal kortlægge den mest optimale rute på marken for landmanden til gavn for klimaet, miljøet og afgrøderne i jorden.

Et nyt system skal hjælpe landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken - både til gavn for udbytterne, klimaet, miljøet og landmandens pengepung. Foto: Colourbox
Kørslen med tunge maskiner på marken får jorden til at pakke sig, hvilket har flere negative følger: Dels skader det dens evne til at optage både vand og næringsstoffer, dels hæmmer det udbytterne og øger klimabelastningen fra det ekstra brændstofforbrug.
Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet i et nyt GUDP-støttet projekt udvikle et system, der kan optimere kørslen med tunge læs på marken. Projektet vil tage udgangspunkt i høst af slætgræs, men selvom det kun tager afsæt i et enkelt dyrkningssystem, forventer forskerne, at den samme teknologi kan anvendes til andre typer af tung kørsel. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.
Målet er, at det nye system hjælper landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken. Ved at sammenligne forskellige kørsler kan man fastlægge en rute, der mindsker risikoen for jordpakning, sparer på brændstof og arbejdstid mest muligt.
Projektet vil producere data fra både satellitter og en jorddatabase, hvilket kan bruges til at producere digitale jordkort i høj opløsning - desuden vil der indgå data for topografi og vejr i systemet.
"Vi vurderer, at vores projekt kan begrænse klimapåvirkningen ved slætgræs med i alt 360 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Udbredes systemet til 160.000 hektar af den danske landbrugsjord, giver det 57.600 tons CO2-ækvivalenter om året. Samtidig forventer vi, at mere bæredygtig kørsel i marken kan øge landmandens udbytte i slætgræs med 20 pct.,” siger seniorforsker Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi.
Godt nok findes der allerede forskellige teknologier på området, men forskerne mener, at det vil være hensigtsmæssigt at udvikle et system, hvor disse teknologier kan kombineres; et eksempel kan være automatiske dæktryksystemer.
Det efterfølgende skridt vil være at videreudvikle og specialisere systemet, så data bliver endnu mere præcise.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.