Annonce
Annonce
Et nyt system skal hjælpe landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken - både til gavn for udbytterne, klimaet, miljøet og landmandens pengepung. Foto: Colourbox
Nyt projekt skal optimere kørslen i marken til gavn for jorden
Et nyt forskningsprojekt skal kortlægge den mest optimale rute på marken for landmanden til gavn for klimaet, miljøet og afgrøderne i jorden.
Kørslen med tunge maskiner på marken får jorden til at pakke sig, hvilket har flere negative følger: Dels skader det dens evne til at optage både vand og næringsstoffer, dels hæmmer det udbytterne og øger klimabelastningen fra det ekstra brændstofforbrug.
Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet i et nyt GUDP-støttet projekt udvikle et system, der kan optimere kørslen med tunge læs på marken. Projektet vil tage udgangspunkt i høst af slætgræs, men selvom det kun tager afsæt i et enkelt dyrkningssystem, forventer forskerne, at den samme teknologi kan anvendes til andre typer af tung kørsel. Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.
Målet er, at det nye system hjælper landmanden med at finde de bedst egnede ruter på marken. Ved at sammenligne forskellige kørsler kan man fastlægge en rute, der mindsker risikoen for jordpakning, sparer på brændstof og arbejdstid mest muligt.
Projektet vil producere data fra både satellitter og en jorddatabase, hvilket kan bruges til at producere digitale jordkort i høj opløsning - desuden vil der indgå data for topografi og vejr i systemet.
"Vi vurderer, at vores projekt kan begrænse klimapåvirkningen ved slætgræs med i alt 360 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Udbredes systemet til 160.000 hektar af den danske landbrugsjord, giver det 57.600 tons CO2-ækvivalenter om året. Samtidig forventer vi, at mere bæredygtig kørsel i marken kan øge landmandens udbytte i slætgræs med 20 pct.,” siger seniorforsker Mathieu Lamandé fra Institut for Agroøkologi.
Godt nok findes der allerede forskellige teknologier på området, men forskerne mener, at det vil være hensigtsmæssigt at udvikle et system, hvor disse teknologier kan kombineres; et eksempel kan være automatiske dæktryksystemer.
Det efterfølgende skridt vil være at videreudvikle og specialisere systemet, så data bliver endnu mere præcise.
Flere artikler fra samme sektion
Christine Frost fra Himmerland er kåret som Årets Øko-elev
Dommerpanelet roser 22-årige Christine Frost for sin forståelse for de små detaljer og store sammenhænge, som gør det muligt at drive landbrug med omtanke for miljøet og naturen.
Robotten tager aften- og nattevagten, så økolog Kristian Roersen kan spare tid
Hos økolog Kristian Roersen har en lille hjælper gennem et halvt år sparet ham for mange timers arbejde i stalden, når køerne ikke er på græs. Og når hjælperen – en lille robot – vågner og tager en stille natterunde på fodergangen, giver den også køerne ekstra appetit og måske ekstra ydelse.
Økologiske Farmdroid satser stort på model til konventionelle med sprøjtegift
Den autonome soldrevne landbrugsrobot Farmdroid var oprindeligt udviklet til økologien, men nu investerer det danske firma 80 mio. kr. i en model, der har monteret præcisionssprøjtning.