Ny rapport: Mikroplast og PFAS i organiske gødninger udgør ikke aktuelt en trussel mod jordens sundhed
Der er ikke fundet indikationer på, at brugen af spildevandsslam med rester af mikroplast og PFAS udgør en risiko for jordlevende dyr og iboende planter. De langsigtede konsekvenser kendes dog ikke endnu. Risici for bl.a. grundvand og afgrøder er ikke vurderet.
Mikroplast og PFAS forekommer ikke i recirkulerede, organiske gødninger i et omfang, der kan skade de jordlevende organismer, hvis den anbefalede dosering overholdes.
Det konkluderer en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der med udgangspunkt i den tilgængelige viden på området har udarbejdet en ny forskningsbaseret metode til at vurdere risikoen ved forureningsstofferne i genanvendte organiske gødninger.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har bestilt rapporten for at få den nyeste viden på området.
Mikroplastik kan ende i landbrugsjord gennem både landbrugsaktiviteter og udbringning af organiske gødninger. I naturen kan både mikroplast og PFAS påvirke jordens naturlige dyre- og planteliv, hvis de forekommer i for høje koncentrationer.
”Mange økologiske landmænd har været bekymrede for, om reststoffer som PFAS og mikroplast kunne skade jordens sundhed. Denne rapport giver et solidt videnskabeligt grundlag for, at risikoen er minimal – og det er rigtigt gode nyheder for økologisk landbrug,” fortæller Marie Reimer fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Recirkulering
Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder målrettet på at recirkulere næringsstoffer fra reststrømme fra byerne og samfundet. Det sker i samarbejde med universiteter og myndigheder for så vidt muligt at undgå forurening af dyrkningsjord og fødevarer.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug ønsker at bidrage til mere viden på området og sikre trygge løsninger for de økologiske producenter.
Der mangles endnu viden
Rapportens fokus er dog udelukkende på økotoksikologiske effekter i selve dyrkningsjorden og de dertilhørende smådyr og planter. Risici i forhold til andre miljøkomponenter – såsom grundvand, overfladevand, afgrøder eller andre kemikalier i slam – er ikke vurderet i denne sammenhæng. Derfor anbefaler rapporten også, at de gældende grænseværdier for PFAS fortsat overholdes.
Rapporten nævner samtidig, at "mikroforureninger i genanvendt slam kan potentielt påvirke en lang række beskyttelsesmål, herunder ferskvandsrecipienter, grundvandsressourcer samt dyr og planter på og i den gødet jord".
Ifølge rapporten er vores viden om mikroplast dog stadig begrænset. De langsigtede konsekvenser, herunder partiklernes evne til at spredes i miljøet og deres interaktion med jordens organismer, er endnu ikke fuldt forstået, og forfatterne anbefaler derfor fortsat overvågning og yderligere forskning på området.
”Vi er ikke i mål endnu: Rapporten giver et godt udgangspunkt, men der mangler stadig viden om de faktiske koncentrationer i de mest anvendte organiske gødninger i økologisk landbrug. Det er et vigtigt næste skridt for at sikre fuld gennemsigtighed og tryghed,” vurderer Marie Reimer.
Ingen kritiske koncentrationer af PFAS
PFAS er en stor og kompleks stofgruppe, men rapporten fokuserer på de to bedst undersøgte stoffer: PFOS og PFOA.
Ved brug af SSD-metoden blev der fastsat tærskelværdier for jord på henholdsvis 0,08 mg/kg for PFOS og 0,3 mg/kg for PFOA. De øvrige PFAS-forbindelser er næsten ikke undersøgt, men vurderes ikke at være mere giftige end disse to, og de forekommer typisk i lavere koncentrationer.
Data fra danske renseanlæg viser, at koncentrationerne af PFOS og PFOA i slam ligger henholdsvis 15.000 og 500.000 gange under de niveauer, hvor der teoretisk kunne være en økotoksikologisk risiko for jordens organismer.
Selv under konservative antagelser, hvor PFAS ikke nedbrydes eller fjernes fra jorden, ser der altså ikke ud til at være fare for at der bliver opbygget kritiske koncentrationer over en realistisk tidshorisont.