Annonce
Annonce
Der er især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst inden for bedriftsspecifikke opgørelser af udledninger ifølge Landbrugsstyrelsen. Det første hovedområde er foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning. Foto: Colourbox
Nu skal forskere undersøge, hvad det enkelte landbrug udleder til klima og miljø
Fra i dag kan forskere søge om penge til projekter, der kan give bedre viden om hvert enkelt landbrugs udledning af drivhusgasser og næringsstoffer.
Selvom kilderne til landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer er velkendte, så er det kompliceret at beregne, hvor stort et aftryk hvert enkelt landbrug præcist sætter på klimaet og miljøet. Der er imidlertid brug for den viden, når landbruget frem mod 2030 skal igennem en omfattende grøn omstilling.
Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Nu skal en pulje på cirka 129 millioner kroner så aktiveres, så forskere kan udvikle bedriftsregnskaber til en ny reguleringsmodel, hvor betydningen af f.eks. bedriftsspecifikke forhold såsom fodring, staldsystemer, jordtyper og lignende kan indgå i beregningerne.
”I dag kan vi kun i meget ringe grad se, hvilke landbrug der udleder hvad, når vi måler på reduktionseffekter. Og det gør det svært at belønne de landbrugere, som gerne vil gøre noget aktivt for at mindske deres belastning af klimaet og vandmiljøet,” siger enhedschef Sonja Canger i pressemeddelelsen.
Det var et bredt flertal i Folketinget, der i efteråret indgik en landbrugsaftale, som bl.a. indebærer, at disse udledninger skal kunne opgøres for det enkelte landbrug.
”Den grønne omstilling skal hvile på et solidt fundament af viden, så landbrugerne kan sætte ind, hvor effekten er størst. Det er det fundament, vi nu vil udbygge,” siger Sonja Canger.
Forskningsprogrammet hedder Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), og det er universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, som kan søge om pengene.
Ifølge Landbrugsstyrelsen er der især to hovedområder, hvor behovet for forskning er størst. Det ene område dækker over foder, husdyr, stald og lager, og det andet er landbrugsjordens sammensætning, afgrødeproduktion og gødning.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.