Forskere har knækket koden bag problemstof i hestebønner

Hestebønner er en af de proteinkilder, som landmænd og virksomheder regner med, skal have en større plads i kosten i fremtiden. Den kan erstatte soja i mange produkter og er interessant til såvel industri som direkte konsum. Alt efter sort indeholder bønnerne større eller mindre mængder af stoffet vicin, som ikke alle tåler. Man regner med, at 400 mio. mennesker på verdensplan ikke tåler vicin.

Vicin sidder i skallen og forsvinder ved udblødning, men nu har et danskledet forskerhold fundet genet, der koder for vicin i hestebønner. Dermed vil det være muligt helt at forædle stoffet ud af hestebønnerne.

"Hvis man skal have en stor produktion, så vil man gerne sikre sig, at det er sikkert for alle at indtage. Vi kigger ikke kun på markedet for mennesker, men hestebønnen er også en kilde til protein for enmavede husdyr som kyllinger, der også er sensitive over for vicin. Så der et stort marked," siger Fernando Geu-Flores, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Hestebønner er en af de bælgfrugter, der er velegnede til dyrkning i Danmark. Den har allerede skubbet en del soja ud af foderplanerne til især kvæg, og den forventes også at være et godt bud på en danskproduceret bælgfrugt til konsum.

I Økologisk Landsforenings projekt 'Sort it out' screenes et større antal sorter af hestebønner for smag, konsistens og andre egenskaber, der har betydning for bønnernes egnethed til konsum. For projektleder Jesper Fog-Petersen er fundet af vicin-genet en glædelig nyhed:

"Det betyder, at man i ingrediens-industrien, hvor man ikke udbløder eller koger bønnen, kan få et bedre produkt," siger han.