Annonce
Annonce
Forskere har knækket koden bag problemstof i hestebønner
Danske forskere har fundet genet for vicin i hestebønner. Det betyder, at det uønskede stof vil kunne forædles væk i løbet af få år.
Projektleder Jesper Fog-Petersen (t.v.) viser screeningsforsøget med ærter og hestebønner frem ved en markvandring i Østjylland i slutningen af juni. Foto: Karen Munk Nielsen
Hestebønner er en af de proteinkilder, som landmænd og virksomheder regner med, skal have en større plads i kosten i fremtiden. Den kan erstatte soja i mange produkter og er interessant til såvel industri som direkte konsum. Alt efter sort indeholder bønnerne større eller mindre mængder af stoffet vicin, som ikke alle tåler. Man regner med, at 400 mio. mennesker på verdensplan ikke tåler vicin.
Vicin sidder i skallen og forsvinder ved udblødning, men nu har et danskledet forskerhold fundet genet, der koder for vicin i hestebønner. Dermed vil det være muligt helt at forædle stoffet ud af hestebønnerne.
"Hvis man skal have en stor produktion, så vil man gerne sikre sig, at det er sikkert for alle at indtage. Vi kigger ikke kun på markedet for mennesker, men hestebønnen er også en kilde til protein for enmavede husdyr som kyllinger, der også er sensitive over for vicin. Så der et stort marked," siger Fernando Geu-Flores, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Hestebønner er en af de bælgfrugter, der er velegnede til dyrkning i Danmark. Den har allerede skubbet en del soja ud af foderplanerne til især kvæg, og den forventes også at være et godt bud på en danskproduceret bælgfrugt til konsum.
I Økologisk Landsforenings projekt 'Sort it out' screenes et større antal sorter af hestebønner for smag, konsistens og andre egenskaber, der har betydning for bønnernes egnethed til konsum. For projektleder Jesper Fog-Petersen er fundet af vicin-genet en glædelig nyhed:
"Det betyder, at man i ingrediens-industrien, hvor man ikke udbløder eller koger bønnen, kan få et bedre produkt," siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.