Annonce
Annonce
Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Foto: Irene Brandt
Når sagen er velfærdsbøf
KRONIK: Både den økologiske og den konventionelle oksekødsproduktion er udfordret på grund af bidraget til landbrugets klimabelastning. Men med et stigende fokus på såvel fødevarekvalitet som dyrevelfærd kan vi stimulere et mere bæredygtigt kødforbrug
Af Helene Uller-Kristensen, Kommunikation ICROFS
Normal praksis i dansk mælkeproduktion er, at kalven adskilles fra sin moder inden for første eller andet døgn efter kælvningen, men man ved i dag, at der findes en række fordele ved en længere, mere gradvis adskillelse. Interessen for systemer, hvor kalve og køer går sammen i længere tid, er stigende. Det gælder ikke mindst for økologisk husdyrhold, hvor der lægges stor vægt på naturlighed og omsorg. Omsorg skal både forstås sådan, at dyrenes naturlige behov tilgodeses, og at landmanden holder godt øje med dyrenes velfærd og trivsel og griber ind efter behov.
Det nyligt opstartede Organic RDD 6-projekt GrOBEat har som formål at udvikle en bæredygtig strategi for den økologiske oksekødsproduktion. Kvalitet skal erstatte kvantitet. Ifølge de seneste hypoteser kommer denne tendens til at trække spisevanerne i en sundere retning og give en større tilfredsstillelse for forbrugeren. Ifølge Landbrug og Fødevarers nyere markedsanalyser fylder dyrevelfærden godt i forbrugernes bevidsthed: Vi vil vide, hvordan dyrene har det på de danske gårde.
Man kan lære meget ved at studere kvægs adfærd under og efter kælvning, samt de fysiologiske responser. Eksempelvis ved man, at det er godt for kalven at få moderkoens råmælk i de første tre-fire dage. Kalven får flere og mindre måltider med den rette temperatur, og den indtager mælken ved den sutte-synke-bevægelse, som er mest anatomisk og fysiologisk naturlig for den. Samtidig stimulerer amningen udskillelse af oxytocin hos koen, hvilket igen påvirker selve mælkeproduktionen.
Foreløbige projekter i Danmark viser, at det er vigtigt at overveje formålet med at arbejde med ko-kalv-samvær. Det kan være med til at fortælle, hvilket system man bør vælge. GrOBEat har valgt at udvikle og undersøge effekterne af et system baseret på afgræsning i sommerhalvåret og fodring med kløvergræsensilage i vinterhalvåret, hvor kalven går sammen med en ammetante de første 4 måneder.
Det såkaldte GrOBEat-system skal levere to højkvalitetsprodukter; et produkt med lavt fedtindhold fra kalve på otte måneder; og et produkt med moderat fedtindhold fra ungdyr på 14-16 måneder, der har afgræsset intensivt eller tildeles kløvergræsensilage.
Helt specifikt vil forskerne kvantificere slagte-, kød og spisekvaliteten og foretage forbrugertests af kødprodukternes indvirkning på spiseadfærd og tilfredsstillelse.
Desuden vil der blive lavet en modellering af GrOBEat-systemets miljø- og klimaeffekt med udgangspunkt i data fra produktion, spise- og forbrugertest. Kvaliteten og den sensoriske oplevelse, kombineret med produktets fortælling om merværdier, forventes at resultere i sundere spisevaner hos forbrugeren på grund af et lavere kødindtag. Det skal bidrage til et holdbart, holistisk grundlag for at producere oksekød nu og i fremtiden.
Samlet set skal den nye strategi sikre kødproducenterne en rentabel produktion ved at trække food service-segmentet og forbrugernes spisevaner i en bæredygtig retning. GrOBEat er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.