Merkur har strammet på lån til økologer

Når Ole Andersen, som rådgiver landbrugskunder hos Merkur Andelskasse, tager temperaturen på andelskassens landbrugskunder, giver det ikke anledning til de store panderynker.

»Hvis vi kigger bredt på landbruget, må vi sige, at økologerne indtil nu har klaret sig godt, og vi har i dag kun få kunder, som kæmper med overlevelse. Det er specielt svineproducenterne, som er ramt af meget lave afregningspriser, men vi håber, de klare den. Generelt må vores porteføljer af økologiske landmænd betragtes som sund,« siger Ole Andersen.

Hver gang, Merkur Andelskasse udlåner 10 kr., går den ene til et økologisk eller biodynamisk landbrug, men han erkender, at pengene ikke sidder helt så løst som tidligere. Han lægger heller ikke skjul på, at man skal være godt forberedt, hvis man vil låne penge hos Merkur.

Et solidt CV og en gennemarbejdet forretningsplan er et godt udgangspunkt, men hvis ikke du er økolog, eller ønsker at overtage et landbrug, du vil omlægge til økologi, er der ingen grund til at banke på døren hos andelskassen.

»Vi vil rigtig gerne tage økologer ind, og vi vil rigtig, rigtig gerne støtte omlægning af konventionelle landbrug. Der er sjældent to sager, som er helt ens, men de, der kan bevise, at de forfølger deres mål ved at spare op og søge den rigtige viden, de er også bedst stillet,« siger Ole Andersen.

Han tror på fortsat fremgang for økologisk landbrug, hvor en løbende udvikling af de enkelte driftsgrene og en øget forædlingsgrad skal være med til at sikre, at økonomien følger med.

Bæredygtighed er på mange niveauer et nøgleord hos Merkur Andelskasse, som siden 1982 har formidlet lån til grønne landmænd – både de unge, som står på spring for at købe deres første gård, og de etablerede økologer, som vil udvide eller investere i forbedringer af bedriften.

Den politik bliver der ikke ændret på, selv om også Merkur har været nødt til at stramme på kravene til nye landmandskunder, som i dag i udgangspunktet skal komme med ca. 20 pct. i egenkapital, hvis de vil have et lån til et gårdkøb.

»Tidligere tog vi større risici, og vi har været med til at omlægge landbrug, som andre ikke ville røre ved, men det er et overstået kapitel at åbne døren for landmænd med en meget spinkel økonomi,« siger Ole Andersen.

Merkur har været gennem en periode med så stor tilgang af kunder inden for bankens kerneområder, at det var nødvendigt at drosle ned for væksten for at leve op til de skærpede kapitalkrav, som hele sektoren er underlagt.

Men selvom bankens økonomi i dag ser bedre ud, så det igen er muligt at tage nye økologiske landmænd ’ind i bøgerne’, bliver nye låneansøgere kigget ekstra efter i sømmene, så man er helt sikker på, at det økologiske landbrug er den rigtige vej for dem, og et lån kan blive starten på en langvarig relation.

Merkur kom selv ud af regnskabsåret 2017 med et minus på 19 mio. kr., men året efter var andelskassen tilbage i de sorte tal med et plus på 3,1 mio. kr., og når regnskabet bliver gjort op til nytår, er forventningen et endnu bedre resultat.
Vi trykprøver landmandskunder.

»Vi trykprøver, om den unge driftsleder er klar til at droppe giftsprøjten og arbejde sammen med naturen,« siger han.

Det sker via samtaler, hvor også mere bløde værdier ofte kommer på bordet.

»Vi kigger først på deres uddannelse og erfaringer med økologi. Har de nogle økologiske naboer eller andre samarbejdspartnere, som kan hjælpe dem, og har de sikret sig kvalificeret faglig rådgivning. Men vi kigger også på, om de har familiens opbakning til at overtage et landbrug, og om de er parat til et liv på landet, så der er tale om en meget grundig men ofte også noget subjektiv vurdering, før Merkur bevilliger et lån.

»De, der kan bevise, at de forfølger deres mål ved at spare op og søge den rigtige viden, de er også bedst stillet,« siger Ole Andersen, som sjældent oplever to generationsskiftesager, som er helt ens.

Han erkender samtidig, at Merkur i dag siger nej til flere, og at det er blevet vanskeligere at skaffe finansiering, men omvendt beskriver han de skærpede krav som en fordel for de kunder, som ender med en låneaftale.

»Det betyder, at de kommer ind i erhvervet med en mere robust økonomi, og at vi derfor vil være mere indstillet på at hjælpe dem med at udvikle landbruget,« siger Ole Andersen.

Kan man ikke selv skrabe nok kapital sammen, beskriver han Vækstfondens etableringslån til unge under 40 år som en god mulighed.

»Vækstfonden er en god samarbejdspartner i etableringsfasen, men renten er høj og løbetiden kort, og vi vil ikke acceptere, at hele egenkapitalen består af lånte penge fra familie og Vækstfonden,« pointerer Ole Andersen.

Han oplever en voksende tilgang af unge innovative landmænd, som beholder deres job ved siden af et deltidslandbrug på op til 30-40 ha, men som har en ambition om på længere sigt at gøre landbruget til deres levebrød.

Kniber det med finansiering via de sædvanlige kanaler, opfordrer han til at tænke i nye ejerformer.

»Vi har også flittigt brugt Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som opkøber landbrugsjord via aktieselskabet Dansk Økojord. Det er et godt alternativ, hvis man ikke selv har kapital nok til at købe en ejendom, og hidtil har vi haft gode erfaringer med fonden, som er en meget professionel samarbejdspartner. Fonden tilbyder en løsning, der ikke binder landmanden så økonomisk hårdt op, som hvis han selv ejer jorden. Via en forpagtningsaftale opnår landmanden den samme brugsret men får meget mindre gældsforpligtelser, da han kun selv skal købe bygninger og maskinpark,« siger Ole Andersen.

Den model beskriver han som en god vej ind i et økologisk landbrug, hvor det ikke nødvendigvis handler om at være størst.