Annonce
Annonce
Landets største frilandsgartner frygter mangel på udenlandsk arbejdskraft
Mange danske landbrug og gartnerier er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. 250 østeuropæere hjælper Gartneriet Axel Månsson a/s i vækstsæsonen, og direktør, Axel Månsson, håber, de både kan og tør komme til Danmark trods corona-krise.

250 udenlandske sæsonarbejdere er altafgørende for produktionen af økologiske frilandsgrøntsager hos Månsson i Brande. Foto: Morten Telling
Grænserne i Europa er fortsat åbne for varer og for udlændinge, der arbejder i Danmark. Alligevel er spørgsmålet om arbejdskraft det, der bekymrer Axel Månsson allermest lige nu.
Han driver landets største frilandsgartneri Axel Månsson A/S
i Brande med 1.550 hektar, hvoraf økologisk salat, løg og kål udgør hovedparten.
Det lader sig kun gøre takket være 250 sæsonarbejdere fra Litauen og Rumænien,
og kommer de ikke pga. den aktuelle corona-krisen, vil produktionen ikke kunne opretholdes.
"Det er vores største udfordring lige nu. Der er netop kommet en litauer hertil, hvilket viser, at man kan passere grænserne. Spørgsmålet er, om østeuropæerne i større antal tør komme hertil i den nuværende situation," siger Axel Månsson.
Virksomheden ruster sig i øjeblikket på forskellig vis til at håndtere corona-truslen. Der er lavet en karantæneplan og bestilt beboelsesvogne, som kan anvendes, hvis sæsonarbejdere bliver syge, mens de er her i landet.
I Landbrug & Fødevarer fylder spørgsmålet om østeuropæisk arbejdskraft også meget. Ifølge områdedirektør for Erhvervspolitik Anders Klöcker, udgør udenlandsk arbejdskraft 11.000 fuldtidsarbejdende eller 20 pct. af arbejdsstyrken.
"Vi hører ikke om problemer med at passere den danske grænse, men lande som Polen og Letland har indført karantæne for folk, der kommer fra f.eks. Danmark, og det kan selvfølgelig give problemer for nogle landmænd, at deres medarbejdere ikke kan vende tilbage efter weekend og ferier. Det, vi gør aktuelt, er at forsøge at anvise veje til alternativ arbejdskraft, f.eks. elever på landbrugsuddannelserne," fortæller Anders Klöcker.
Om 14 dage, er vi nok meget klogere på, hvilke konsekvenser, corona-krisen får for virksomheden.
— Axel Månsson, direktør i frilandsgartneriet Axel Månsson A/S
Det er ikke kun i Danmark, at restriktioner for arbejdskraftens bevægelighed volder bekymring. I Australien er rygsækrejsende en vigtig arbejdskraft i plantager og gartnerier, og producenterne her frygter, at afgrøder vil rådne på træerne, hvis turisterne udebliver, skriver The Guardian.
Hos Månsson i Brande påvirker danskernes nye indkøbsmønstre og en cateringbranche, der nærmest er lukket ned, hverdagen. Løgskrælleriet er stort set standset pga. manglende ordrer. I stedet steg efterspørgslen på løg i detailhandlen enormt fra torsdag til lørdag, hvorefter der igen blev stille.
"Hvad den nye normal bliver, ved vi knap nok endnu, men der er ingen tvivl om, at der nu bliver lavet mere mad hjemme end tidligere, forklarer Axel Månsson, der lige nu planter salater på fuldt tryk til den kommende sæson.
"Vi forsøger at holde gryden i kog. Om 14 dage, er vi nok meget klogere på, hvilke konsekvenser, corona-krisen får for virksomheden."
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.