Annonce
Annonce
Markjordløber er en af de arter, som har gavn af flere forskellige afgrøder. Foto: Aiwok/CC-BY-SA/Creativecommons.org/License: BY-SA-3.0
Mange slags afgrøder giver mere liv i marken
En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.
Af: Julie Rohde Birk, projektkoordinator i Økologisk Landsforening
Insekter trives generelt dårligt i det moderne, intensive landbrug. Det skyldes, at fødeudbuddet er lavt, og at der er for få overvintringssteder. Ved at dyrke flere forskellige afgrøder, kan man skabe en mere gavnlig mosaik af levesteder og ressourcer, der understøtter et rigt insektliv.
Tidligere undersøgelser har vist, at forskellighed i afgrøder er gavnligt for insekter, men på trods af det store potentiale i disse opdagelser er emnet ikke tilstrækkeligt undersøgt. Derfor er en ny undersøgelse et vigtigt bidrag til udviklingen af fremtidens bæredygtige landbrug.
Forskere har samlet data fra syv forskellige studier i Skåne og sammenlignet information om det omkringliggende landskab, antallet af insekter og forskelligheden i afgrøder. De konkluderer, at i landskaber med et større udbud af afgrøder kan antallet af gavnlige insektarter være op til 10 pct. højere end i landskaber med færre afgrøder. I undersøgelsen er afgrøderne inddelt i grupper efter deres egenskaber.
"Alt korn er for eksempel i en kategori sammen, da det bidrager med samme slags ressourcer til små insekter. Det betyder, at det ikke er nok bare at dyrke flere slags korn, men at det skal suppleres med andre afgrødetyper," fortæller Guillermo Aguilera, doktorand ved Sveriges Landbrugsuniversitet og hovedforfatter til en artikel om undersøgelserne: Crop diversity benefits carabid and pollinator communities in landscapes with semi-natural habitats, der for nylig blev offentliggjort i Journal of Applied Ecology.
Størrelsen er ikke så vigtig
Man har længe vidst, at strukturelle variationer i landskabet er vigtige for den biologiske mangfoldighed, men at insekternes eksistensgrundlag yderligere kan styrkes med et forskelligartet afgrødevalg, er en vigtig pointe.
Permanent uopdyrket jord som fx skov eller græsarealer er vigtige tilflugtssteder for mange insekter. Det var dog en overraskelse for forskerne, at så længe der var fx græsarealer til stede, var det i mindre grad størrelsen af disse og i højere grad forskelligheden i afgrødesammensætningen, der havde betydning for mængden af løbebiller.
Også regnorme, som er altædende og gerne lever af både plantefrø og insekter, havde gavn af afgrødediversiteten. Forskerne fandt derimod ikke nogen betydelig stigning i antallet af edderkopper, hvilket overrasker, da deres livsstile ligner regnormenes.
Julie Rohde Birk er naturkonsulent i Økologisk Landsforening. Artiklen er led i projektet 'Bedste praksis er bæredygtig praksis'.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.