Annonce
Annonce
Anne og Mark Hardebol er frontløbere i Danmark, når det gælder low input mælkeproduktion. Omkostningerne er skåret ned til et minimum på deres økologiske malkekvægsbedrft, og resultatet er sunde dyr og bedre økonomi. Foto: Julie C. Henriksen
Her er lav ydelse ikke et problem
Mælkeproducent Mark Hardebol, Ribe, er vant til, at naboerne ryster på hovedet ad ham, men selv er han ikke i tvivl: Græsbaseret mælkeproduktion er vejen frem.
Af: Julie Cherono Henriksen, kvægkonsulent i Økologisk Landsforening
Mark og Anne Hardebols 170 malkekøer er nogle af de få i landet, der ikke æder korn og kraftfoder. Deres ration består kun af græs, ensilage og halm. Derfor ligger den årlige ydelse på beskedne 4.000 kg EKM/ko. Til gengæld er udgifterne reduceret markant sammenlignet med tiden før omlægningen til lavinput-økologi i 2017.
Især det lave ydelsesniveau kan være svært at forstå for andre mælkeproducenter, og Mark og Anne oplever, at der bliver rystet lidt på hovedet ad dem. Men noget tyder på, at synet på deres system er ved at ændre sig. Interessen for det, de gør, vokser, og 25 interesserede landmænd og konsulenter deltog i august i et bedriftsbesøg hos parret arrangeret af Økologisk Landsforening og Foreningen for holistisk planlagt afgræsning (HOPLA).
"Når man først er i gang med holistisk afgræsning, ændrer interessen for ydelsesniveauet sig. Det er mere en mental omstilling end en praktisk omstilling,” fortæller Mark Hardebol om den markante ændring, bedriften har gennemgået.
Henter det meste foder på marken
Mark og Anne Hardebol har tidligere drevet konventionel mælkeproduktion med staldfodring, men syntes hurtigt, at der var meget i produktionen, der hverken gav mening eller økonomisk overskud. Tidligere producerede de 170 jerseykøer ca. 10.000 kg EKM/ko, men mælkepengene blev ædt op af udgifter til maskiner, foder, dyrlægeregninger osv. De søgte derfor inspiration til at ændre produktionen og stødte blandt andet på Puregraze, et hollandsk koncept, hvor principperne er optimal afgræsning og lavt input.
Inspireret heraf omlagde de til økologi med holistisk afgræsning i 2017. Før omlægningen var Mark og Anne involveret i næsten samtlige hændelser hos køerne: kælvning, råmælkstildeling, fodring osv., men i dag klarer køerne det meste selv. De kælver på marken om foråret og passer selv kalven de første døgn. De henter i videst muligt omfang selv deres foder på marken, så staldfodring med ensilage begrænses mest muligt. Også kvier, tyre og goldkøer afgræsser holistisk.
Anne og Mark Hardebols bank gav dem tre år til at bevise, at de kunne få økonomi i et system baseret på lavt input og maksimal afgræsning. Det er lykkedes. Trods den markant lavere ydelse er økonomien bedre efter omlægningen. De har ikke behov for at investere i maskiner og bygninger, og det øger sikkerheden i ejendommen og begrænser risikoen. Samtidig er nettoafkastet højere end tidligere, da udgifterne er så begrænsede.
Mælkeproduktion hos Hardebol
Mark og Anne Hardebol driver en økologisk malkekvægsbedrift ved Ribe med fokus på lave omkostninger og maksimal afgræsning.
203 ha inkl. skov
Græs er eneste afgrøde
Holistisk græsmarksdrift
170 Jerseykøer
Ydelse: 4.000 kg EKM, 5,6 pct. fedt, 4,0 pct. protein
Sæsonkælvning
Levealder, køer: 6,4 år
Udskiftningsprocent: 22
Julie Cherono Henriksen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening. Artiklen er skrevet i projektet 'Bedste praksis er bæredygtig praksis', der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.