Annonce

Annonce

Tilhørere ser på malkekøer

Anne og Mark Hardebol er frontløbere i Danmark, når det gælder low input mælkeproduktion. Omkostningerne er skåret ned til et minimum på deres økologiske malkekvægsbedrft, og resultatet er sunde dyr og bedre økonomi. Foto: Julie C. Henriksen

Her er lav ydelse ikke et problem

Mælkeproducent Mark Hardebol, Ribe, er vant til, at naboerne ryster på hovedet ad ham, men selv er han ikke i tvivl: Græsbaseret mælkeproduktion er vejen frem.

Af: Julie Cherono Henriksen, kvægkonsulent i Økologisk Landsforening

Mark og Anne Hardebols 170 malkekøer er nogle af de få i landet, der ikke æder korn og kraftfoder. Deres ration består kun af græs, ensilage og halm. Derfor ligger den årlige ydelse på beskedne 4.000 kg EKM/ko. Til gengæld er udgifterne reduceret markant sammenlignet med tiden før omlægningen til lavinput-økologi i 2017.

Især det lave ydelsesniveau kan være svært at forstå for andre mælkeproducenter, og Mark og Anne oplever, at der bliver rystet lidt på hovedet ad dem. Men noget tyder på, at synet på deres system er ved at ændre sig. Interessen for det, de gør, vokser, og 25 interesserede landmænd og konsulenter deltog i august i et bedriftsbesøg hos parret arrangeret af Økologisk Landsforening og Foreningen for holistisk planlagt afgræsning (HOPLA).

"Når man først er i gang med holistisk afgræsning, ændrer interessen for ydelsesniveauet sig. Det er mere en mental omstilling end en praktisk omstilling,” fortæller Mark Hardebol om den markante ændring, bedriften har gennemgået.

Henter det meste foder på marken

Mark og Anne Hardebol har tidligere drevet konventionel mælkeproduktion med staldfodring, men syntes hurtigt, at der var meget i produktionen, der hverken gav mening eller økonomisk overskud. Tidligere producerede de 170 jerseykøer ca. 10.000 kg EKM/ko, men mælkepengene blev ædt op af udgifter til maskiner, foder, dyrlægeregninger osv. De søgte derfor inspiration til at ændre produktionen og stødte blandt andet på Puregraze, et hollandsk koncept, hvor principperne er optimal afgræsning og lavt input.

Inspireret heraf omlagde de til økologi med holistisk afgræsning i 2017. Før omlægningen var Mark og Anne involveret i næsten samtlige hændelser hos køerne: kælvning, råmælkstildeling, fodring osv., men i dag klarer køerne det meste selv. De kælver på marken om foråret og passer selv kalven de første døgn. De henter i videst muligt omfang selv deres foder på marken, så staldfodring med ensilage begrænses mest muligt. Også kvier, tyre og goldkøer afgræsser holistisk.

Anne og Mark Hardebols bank gav dem tre år til at bevise, at de kunne få økonomi i et system baseret på lavt input og maksimal afgræsning. Det er lykkedes. Trods den markant lavere ydelse er økonomien bedre efter omlægningen. De har ikke behov for at investere i maskiner og bygninger, og det øger sikkerheden i ejendommen og begrænser risikoen. Samtidig er nettoafkastet højere end tidligere, da udgifterne er så begrænsede.

Mælkeproduktion hos Hardebol

Mark og Anne Hardebol driver en økologisk malkekvægsbedrift ved Ribe med fokus på lave omkostninger og maksimal afgræsning.

  • 203 ha inkl. skov

  • Græs er eneste afgrøde

  • Holistisk græsmarksdrift

  • 170 Jerseykøer

  • Ydelse: 4.000 kg EKM, 5,6 pct. fedt, 4,0 pct. protein

  • Sæsonkælvning

  • Levealder, køer: 6,4 år

  • Udskiftningsprocent: 22

Julie Cherono Henriksen er kvægkonsulent i Økologisk Landsforening. Artiklen er skrevet i projektet 'Bedste praksis er bæredygtig praksis', der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet