Annonce

Annonce

Jens Peter Hermansen står og fortæller noget til en landmand - køer ses i baggrunden

Jens Peter Hermansen (t.v.) har i flere år været projektleder for de gratis omlægningstjek. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Landmænd kan få gratis tjek af deres bedrift i 2025

I år har konventionelle landmænd mulighed for et gratis omlægningstjek, hvis de overvejer økologien, mens økologer kan få et gratis udviklingstjek, hvis de ønsker at udvikle og fremtidssikre deres bedrift.

Overvejer man som konventionel landmand at omlægge til økologi, eller er man økolog, som gerne vil undersøge udviklingsmulighederne for bedriften, er der gratis hjælp at hente.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan nemlig tilbyde både gratis omlægningstjek og udviklingstjek i det kommende år.

Det er en bevilling fra Fonden for Økologisk Landbrug, som igen gør det muligt at tilbyde gratis omlægningstjek.

”På trods af inflation og lavere købekraft – og dermed en frygt for faldende afsætning inden for økologi – har der de senere år været efterspørgsel på omlægningstjek, og mange konventionelle landmænd har undersøgt mulighederne for at producere økologisk. Det er et udtryk for, at en omlægning ikke bare er en her-og-nu-beslutning, men en overvejelse, der indebærer et mere langsigtet syn på landbruget som helhed,” siger Jens Peter Hermansen, der er projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i en pressemeddelelse.

Eksempler på emner, der kan indgå i et udviklingstjek

  • Praksis og økonomi ved ny produktionsgren eller teknik
  • Ændret adgang til næringsstoffer
  • Afsætning af dine produkter
  • Organisering og ledelse af din bedrift
  • Overvejelser om at afvikle produktion eller omlægge til konventionelt landbrug
  • Forædling/forarbejdning af egne råvarer
  • Biogas - leverandør til et anlæg eller etablere anlæg

Nogle overvejer at lægge tilbage

Den stigende inflation har dog også udfordret den økologiske afsætning, hvilket stiller krav til producenterne om at få optimeret deres produktion og undersøge nye markedsmuligheder. Det er netop noget, som de kan få gratis hjælp til gennem udviklingstjekkene, som innovationscenteret udfører i samarbejde med lokale rådgiver.

Økologiske landmænd, der har en god idé eller ønsker sparring til at udvikle deres landbrug, kan få et gratis udviklingstjek med en økologirådgiver, der tager udgangspunkt i de individuelle behov og den aktuelle situation, bedriften står i.

"Nogle økologer overvejer at lægge tilbage til konventionel drift i øjeblikket, men inden man tager så drastisk et skridt, vil jeg opfordre til at undersøge mulighederne for at udvikle bedriften under økologiske forhold. Det er i nedgangstider, man skal ruste sin virksomhed til opgangen," siger Jens Peter Hermansen, der i en årrække har beskæftiget sig med virksomhedsudvikling, rekruttering og generationsskifte i økologisk landbrug. 

Gratis til finansiering udløber

Et udviklingstjek kan både handle om konkrete optimeringer af produktionen, investeringer i ny teknik, organisering og ledelse samt om strategiske mål for bedriftens udvikling, forklarer Jens Peter Hermansen:

"Målet er at fastholde og bidrage med udviklingsmuligheder hos eksisterende økologer. Har man først forladt økologien, kan man ikke bare genoptage produktionen, når konjunkturerne vender. Det er en lang og omstændelig proces."

Er man interesseret i et udviklingstjek, skal man kontakte Innovationscenter for Økologisk Landbrug eller sit lokale rådgivningscenter. Tilbuddet er gratis, så længe fondsfinansieringen rækker til det. Et udviklingstjek kan fungere som en del af et større rådgivningsforløb, hvor du selv betaler for en del af rådgivningen.

Omlægningstjek og udviklingstjek vil blive gennemført af både de lokale rådgivere i landets DLBR-centre og af konsulenter fra innovationscenteret.

Også ØkologiRådgivning Danmark tilbyder gratis omlægningstjek, ligeledes på basis af fondsmidler af Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Union – NextGenerationEU

Flere artikler fra samme sektion

Selskaber lukker grønt gødningsprojekt

DLG, Danish Agro, Danish Crown og Arla har i fællesskab besluttet at lukke selskabet Green Fertilizer Denmark, som dermed aldrig kom i gang med en produktion af grøn gødning. Årsagen er stigende omkostninger.

10-01-2025 2 minutter Næringsstoffer,   Klima

Lego har købt Danmarks første skovlandbrug, og det skaber uvished om den økologiske drift

Danmarks første større skovlandbrug, der blev plantet i 2019, er nu blevet solgt til naturfonden Kirkbi i et partnerskab med Esbjergs forsyningsselskab, Din Forsyning. Under seneste høst kunne ejeren Bjarne Larsen ellers for første gang høste frugt og bær på de lange rækker af frugttræer mellem markerne.

09-01-2025 5 minutter Skovlandbrug,   Generationsskifte

Innovationscenter: Økologien kan vokse og få næringsstoffer nok uden at øge husdyrproduktionen

Hjemmedyrket, økologisk gødning er fagligt og økonomisk en god løsning og samtidig mere klimavenlig end husdyrgødning. Det forudsætter dog et biogasanlæg som mellemled.

08-01-2025 3 minutter Næringsstoffer,   Planteavl,   Klima