Annonce
Annonce
Landbrugsloven står i vejen for unge landmænd
Forpagtningsregler står i vejen for, at nye, unge landmænd kan forsøge sig med en startup-virksomhed på et mindre lejet areal. FBG-udvalget i Økologisk Landsforening rejser kritik af reglerne, og Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, har bedt ministeren kigge på sagen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) ser på en ny forpagtningsmodel i forbindelse med regeringens landbrugsudspil, der i øjeblikket forhandles om. Foto: Jakob Brandt
Bestemmelserne i Landbrugslovens paragraf 28 sætter en bremse for generationsskiftet. Bestemmelserne, som omhandler forpagtning, betyder nemlig, at man kun må forpagte dele af en eksisterende ejendoms jord, hvis man i forvejen ejer eller forpagter en anden, hel ejendom eller al jorden til en anden ejendom.
Det vil sige, at en nyuddannet landmand, som eksempelvis gerne vil prøve kræfter med en mindre grøntsagsproduktion, ikke umiddelbart kan eller må forpagte eller leje et stykke jord af en eksisterende bedrift. Hos Frugt-, Bær og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening har man kontakt med flere unge, som har løbet panden mod jura-muren, og udvalget rejser nu kritik af reglerne.
"Vi har en stor generationsskifteudfordring i dansk landbrug, og det er paradoksalt, at unge, nyuddannede landmænd og -kvinder ikke kan forpagte mindre arealer til opstartsvirksomheder, mens udenlandske kapitalinteresser har relativ let adgang til dansk landbrugsjord," siger Klaus Søgaard, der er næstformand i Frugt-, Bær og Grøntudvalget.
Navnlig inden for højværdiproduktion som frugt og grønt kan selv et lille jordtilliggende danne grundlag for en startup-virksomhed.
"Selv et par hektar vil være rigeligt til, at en ung landmand kan finde ud af, om en startup-fødevarevirksomhed med højværdiafgrøder er økonomisk og kommerciel bæredygtig," vurderer Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
Landbrugsloven indeholder en undtagelse, hvis det lejede areal er på maksimalt 1.000 m2 og alene anvendes til haveformål.
Politikere vil se på sagen
Avisen Økologisk Landbrug har forholdt fødevareordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre kritikken af reglerne. Anders Kronborg, fødevareordfører for Socialdemokratiet, vil inddrage problematikken i forhandlingerne om regeringens landbrugsudspil.
"Det er helt afgørende, at unge, visionære landmænd, der gerne vil gøre en forskel for den grønne omstilling i landbruget, har gode forudsætninger for at få foden indenfor. Derfor er det også noget af det, regeringen har fokus på i sit landbrugsudspil.
Regeringen har blandt andet foreslået en etableringsordning for unge landbrugere samt et partnerskab om landbrugets strukturelle og finansielle forhold, der bl.a. skal se på en ny forpagtningsmodel. Udspillet forhandler vi nu med Folketingets partier, og vi håber, at vi kan blive enige om en aftale, der tager hånd om udfordringerne og smidiggør generationsskifte i landbruget," siger Anders Kronborg.
Hans ordførerkollega Erling Bonnesen fra Venstre har efter avisen henvendelse bedt ministeren kigge på forpagtningsreglerne.
"Jeg finder det også besynderligt, at der tilsyneladende er denne begrænsning på forpagtningsområdet. Netop forpagtning kan være medvirkende til at en ung landmand lettere kan komme i gang, og tilforpagtning af mere jord benyttes sædvanligvis en hel del til at styrke og udvide produktionen, så man ikke altid behøver at handle jord for at kunne udvide produktionen. Jeg vil tage sagen op med ministeren, så der kan blive set på mulighederne for forbedringer på området," siger Erling Bonnesen.
Et smuthul
Med de nuværende regler er det som beskrevet vanskelligt for nye landmænd at komme i gang på lejet jord. Men det er ikke umuligt, at komme om ved reglerne på lovlig vis.
"Vi ser eksempler på, at den eksisterende landmand ”ansætter” den unge, som så driver det givne areal under den eksisterende ejendoms CVR og autorisation, og hvor høsten fra arealet så udgør lønnen. Det er en måde at komme om ved det på, som reglerne er i øjeblikket," siger Jens Peter Hermansen.
Flere artikler fra samme sektion
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.
Ærtedyrkning på fremmarch: Sådan undgår du ærterodråd og sikrer høsten
Ærtedyrkning til konsum breder sig især blandt økologer. Men før man satser stort på det lille runde frø, er det vigtigt at sikre sig mod sygdomme – og især den meget destruktive ærterodråd.