Kornforædler satser på blandinger frem for rene sorter

Korn i alle afskygninger står i forsøgsled efter forsøgsled så langt øjet rækker på Mariagergårdsvej ved Mariager, hvor Anders Laustsen lægger mark til en del af det kornforædlingsarbejde, som Anders Borgen fra Agrologica står bag.

Her er blå hvede, purpurhvede, hvid hvede, gul hvede, durumhvede, emmer, glatstakket byg, ølandshvede, nøgen vinterhavre, spelt, makha, dikha, polsk hvede, stenalderhvede, vild hvyg, vårrug, nøgenbyg, oliehavre og en hel del blandinger af forskellige sorter, for i virkeligheden arbejder Anders Borgen kun med enkelte sorter med det formål at sætte dem sammen i robuste blandinger.

»Jeg laver traditionel planteforædling og opformerer en masse sorter; men jeg blander dem sammen, som jeg synes er gode, fordi de har de egenskaber, jeg søger. Det betyder ikke noget, at de ikke ser ens ud. Det vigtigste er, at de har gode egenskaber - for eksempel god bagekvalitet - og at de har forskellige resistensgener,« siger Anders Borgen.

Hans udgangspunkt er, at monokulturer ikke hører hjemme i økologisk landbrug.

»Hvis alt kornet på en mark har samme gener, så er hele marken også modtagelig over for de samme sygdomme. I Nordeuropa dyrker vi kun fire hvedesorter, der alle er baseret på to-tre resistensgener over for meldug og rust. Det betyder, at hvis én mark bliver angrebet, så er der et enormt potentiale for opformering af denne smitterace, og så står vi med en epidemisk udvikling af en plantesygdom. Det sker igen og igen: Vi har noget plantemateriale, som, vi tror, er godt, men så lige pludselig fra det ene år til det næste har smitteracen ændret sig, så den kan angribe de mest dyrkede sorter,« siger Anders Borgen og tilføjer:

»I økologisk landbrug vil stabile udbytter altid være mere interessante end høje udbytter - men blandinger kan faktisk udover større stabilitet også give lidt bedre udbytter.«

Bygfluer truer vårhvede

De senere år har bygfluen, der lægger sine æg på planten i det tidlige forår, gjort stor skade på vårhveden i Danmark. Udbyttetabet kan være op til 50 pct.

Ifølge Anders Borgen er dette en katastrofe for den økologiske vårhvedeavl - ikke mindst fordi der endnu ikke er udsigt til, at nogen finder ud af, hvordan man kan udvikle vårhvedesorter, der kan tåle bygflue angreb.

Anders Borgen har i stedet sat sig for at udvikle sorter af vårhvede - det vil sige planter med en tidlig kraftig vegetativ vækst, som kan styrke planten i konkurrencen med ukrudtet - som kan sås sent om efteråret.

»Udfordringen ved denne løsning er, at de planter, som har en kraftig vegetativ vækst risikerer at udvintre, hvis vi får lange perioder med hård frost i løbet af foråret. Det er et kompromis, som ikke kan løses, men jeg synes, at ukrudtet er et større problem i de økologiske marker end udvintring,« siger han.

Er hvede usundt?

Udover at arbejde med forædling af korn, arbejder Agrologica også med kornets bagekvalitet og sundhedsegenskaber. Blandt andet har Anders Borgen sammen med Nanna Ytting undersøgt hvedens usunde egenskaber, og hvordan de kan imødegås. Arbejdet foregår i to projekter: Faldtalsprojektet og  projektet HealthWheat, hvori Agrologica arbejder med at udvikle hvede med sunde egenskaber.

»Hvede indeholder potentielt mange farer. Og råt korn er ikke sundt. Langtidshævet brød nedbryder det indhold i kornet, som gør det rå korn usundt, men desværre arbejder moderne bagerier i en helt anden retning, hvilket får efterspørgslen på hvede med højt glutenindhold til at stige, på trods af at mange ikke tåler brød med højt glutenindhold,« siger Anders Borgen.

Sammen med Nanna Ytting har han skrevet artiklen ’Vejen gennem junglen af glutenproblemer’, som blev omdelt til deltagerne på markvandringen. Heri kan man blandt andet læse, at der findes to kategorier af problematiske indholdsstoffer i hvede: Dels allergener (proteiner) - op til 50 forskellige - som giver allergiske reaktioner forskellige steder i kroppen; og dels fruktaner (kulhydrater) som kan give problemer i tyktarmen. Både de allergene proteiner og fruktaner er altid til stede i hvede, men i varierende grad alt efter typen og forarbejdningen af hveden.

Det 3. problem skyldes proteinet gliadin, som også findes i hvede - og andet glutenholdigt korn - og som deaktiverer tarmenes evne til at tilbageholde allergener, så de ikke kan bevæge sig fra tarmene ud i blodet, hvor de forårsager allergiske reaktioner.

Ved at krydse lavallergene sorter med hinanden arbejder Agrologica derfor med at udvikle kornsorter, hvor indholdet af de mest allergene proteiner i kornet er lavt.

»Vi har i den forbindelse også fundet ud af mange andre forhold, som har betydning for, om hvede tolereres af forbrugere og patienter. Det viser sig, at faldtal, hævetider og sigtestørrelser har lige så stor betydning som hvedesorten,« skriver Anders Borgen i sit nyeste nyhedsbrev, hvori han omtaler projekterne. 

Han har i sit arbejde afdækket, hvordan langtidshævning af brød nedbryder de skadelige proteiner i kornet.

»Langtidshævning af brødet løser problemer med glutenintolerance, fordi glutenproteinerne nedbrydes, når det er vådt i mindst 4-6 timer inden brødet bages. Det betyder, at man kan bringe helt almindelig hvede under grænseværdierne for glutenindhold ved at langtidshæve brødet med surdej baseret på de rigtige bakterier,« siger Anders Borgen.