Annonce
Annonce
Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet
Forsøg med kompost til økologisk korn viser, at det er svært at omsætte til udbytte i samme vækstår, selv når komposten er beriget med kvælstofholdigt materiale.
Kompost er ubetinget godt at tilføre jorden. Det øger kulstofindhold og frugtbarhed, og kompostgødet jord er bedre til at holde på næringsstofferne. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Komposteret have-parkaffald er primært egnet til jordforbedring, også selv om det blandes med husholdningsaffald og anden kvælstofholdig biomasse. Nogen førsteårsvirkning skal man ikke regne med.
Det konkluderer projektleder Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af studier og markforsøg med beriget kompost til vinterhavre og vårbyg på to østjyske planteavlsbedrifter.
Formålet med forsøget var at undersøge, om man med forskellige midler kan fremtvinge et merudbytte for tildeling af kompost.
I ét forsøg (på JB3) var der et lille målbart merudbytte i kerne og protein for tilførsel af kompost, mens det ikke var tilfældet i et andet forsøg (på JB6). Tilsætning af aktive mikroorganismer til komposten havde ingen effekt på udbyttet.
»Vi har gjort, hvad vi kunne; beriget komposten, tildelt store mængder, brugt effektive mikroorganismer og valgt jorder, som ikke er i specielt god gødningstilstand, men resultatet understøtter det, vi godt ved, nemlig at effekten kommer på den lange bane,« siger Anton Rasmussen.
Kompost er ubetinget godt
Han refererer til langvarige forsøg med tildeling af kompost, der viser, at komposten øger indholdet af kulstof i jorden og sikrer mod udvaskning. Det er egenskaber og gevinster, der på længere sigt stabiliserer og måske øger udbyttet i det økologiske planteavlssædskifte.
»Kompost er ubetinget godt. Indlejringen af kulstof øger frugtbarheden, og kompostgødet jord er i stand til at holde på næringsstofferne, så de ikke udvasker. Det er en forsikring, der er værd at investere i,« konstaterer Anton Rasmussen.
Han leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som fortsætter i 2022 med flere forsøg og undersøgelser.
| Restprodukters gødningspotentiale | |||
|---|---|---|---|
| Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning (ikke tilladt i økologisk produktion). Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer. |
|||
| N, t/år | P, t/år | K, t/år | |
| Import, konv. gødning | 18.500 | 3.100 | 15.000 |
| KOD | 5.300 | 670 | 3.700 |
| Have-parkaffald | 2.200 | 390 | 3.900 |
| Biogødning/slam | 6.300 | 4.100 | 700 |
| I alt | 13.800 | 5.160 | 8.300 |
| Procent af import konv. | 75 | 166 | 55 |
| Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. | |||
En god forklaring
I forsøgene i år er der tilført store mængder kompost svarende til 176 kg total-N i behandlingen med have-parkkompost og KOD, og 306 kg total-N pr. ha, hvor der yderligere er tilsat kløvergræs. Indholdet af ammonium-N er imidlertid målt til kun 0,7 og 0,2 kg/ha i de to forsøgsbehandlinger.
Der er således en god forklaring på, hvorfor komposten ikke giver merudbytte i brugsåret med forsøget i Vandrup som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er her opnået et merudbytte på 3-4 hkg kerne pr. ha. På denne bedrift er der gennem mange år gødet med have-parkkompost.
Læs også:
”Jeg har knust min kompostbunkes hjerte”
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.