Annonce
Annonce
Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet
Forsøg med kompost til økologisk korn viser, at det er svært at omsætte til udbytte i samme vækstår, selv når komposten er beriget med kvælstofholdigt materiale.
Kompost er ubetinget godt at tilføre jorden. Det øger kulstofindhold og frugtbarhed, og kompostgødet jord er bedre til at holde på næringsstofferne. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Komposteret have-parkaffald er primært egnet til jordforbedring, også selv om det blandes med husholdningsaffald og anden kvælstofholdig biomasse. Nogen førsteårsvirkning skal man ikke regne med.
Det konkluderer projektleder Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af studier og markforsøg med beriget kompost til vinterhavre og vårbyg på to østjyske planteavlsbedrifter.
Formålet med forsøget var at undersøge, om man med forskellige midler kan fremtvinge et merudbytte for tildeling af kompost.
I ét forsøg (på JB3) var der et lille målbart merudbytte i kerne og protein for tilførsel af kompost, mens det ikke var tilfældet i et andet forsøg (på JB6). Tilsætning af aktive mikroorganismer til komposten havde ingen effekt på udbyttet.
»Vi har gjort, hvad vi kunne; beriget komposten, tildelt store mængder, brugt effektive mikroorganismer og valgt jorder, som ikke er i specielt god gødningstilstand, men resultatet understøtter det, vi godt ved, nemlig at effekten kommer på den lange bane,« siger Anton Rasmussen.
Kompost er ubetinget godt
Han refererer til langvarige forsøg med tildeling af kompost, der viser, at komposten øger indholdet af kulstof i jorden og sikrer mod udvaskning. Det er egenskaber og gevinster, der på længere sigt stabiliserer og måske øger udbyttet i det økologiske planteavlssædskifte.
»Kompost er ubetinget godt. Indlejringen af kulstof øger frugtbarheden, og kompostgødet jord er i stand til at holde på næringsstofferne, så de ikke udvasker. Det er en forsikring, der er værd at investere i,« konstaterer Anton Rasmussen.
Han leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som fortsætter i 2022 med flere forsøg og undersøgelser.
| Restprodukters gødningspotentiale | |||
|---|---|---|---|
| Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning (ikke tilladt i økologisk produktion). Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer. |
|||
| N, t/år | P, t/år | K, t/år | |
| Import, konv. gødning | 18.500 | 3.100 | 15.000 |
| KOD | 5.300 | 670 | 3.700 |
| Have-parkaffald | 2.200 | 390 | 3.900 |
| Biogødning/slam | 6.300 | 4.100 | 700 |
| I alt | 13.800 | 5.160 | 8.300 |
| Procent af import konv. | 75 | 166 | 55 |
| Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. | |||
En god forklaring
I forsøgene i år er der tilført store mængder kompost svarende til 176 kg total-N i behandlingen med have-parkkompost og KOD, og 306 kg total-N pr. ha, hvor der yderligere er tilsat kløvergræs. Indholdet af ammonium-N er imidlertid målt til kun 0,7 og 0,2 kg/ha i de to forsøgsbehandlinger.
Der er således en god forklaring på, hvorfor komposten ikke giver merudbytte i brugsåret med forsøget i Vandrup som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er her opnået et merudbytte på 3-4 hkg kerne pr. ha. På denne bedrift er der gennem mange år gødet med have-parkkompost.
Læs også:
”Jeg har knust min kompostbunkes hjerte”
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.