Annonce
Annonce
Kompost er ubetinget godt at tilføre jorden. Det øger kulstofindhold og frugtbarhed, og kompostgødet jord er bedre til at holde på næringsstofferne. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Kompost er godt, men vent lidt på merudbyttet
Forsøg med kompost til økologisk korn viser, at det er svært at omsætte til udbytte i samme vækstår, selv når komposten er beriget med kvælstofholdigt materiale.
Komposteret have-parkaffald er primært egnet til jordforbedring, også selv om det blandes med husholdningsaffald og anden kvælstofholdig biomasse. Nogen førsteårsvirkning skal man ikke regne med.
Det konkluderer projektleder Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af studier og markforsøg med beriget kompost til vinterhavre og vårbyg på to østjyske planteavlsbedrifter.
Formålet med forsøget var at undersøge, om man med forskellige midler kan fremtvinge et merudbytte for tildeling af kompost.
I ét forsøg (på JB3) var der et lille målbart merudbytte i kerne og protein for tilførsel af kompost, mens det ikke var tilfældet i et andet forsøg (på JB6). Tilsætning af aktive mikroorganismer til komposten havde ingen effekt på udbyttet.
»Vi har gjort, hvad vi kunne; beriget komposten, tildelt store mængder, brugt effektive mikroorganismer og valgt jorder, som ikke er i specielt god gødningstilstand, men resultatet understøtter det, vi godt ved, nemlig at effekten kommer på den lange bane,« siger Anton Rasmussen.
Kompost er ubetinget godt
Han refererer til langvarige forsøg med tildeling af kompost, der viser, at komposten øger indholdet af kulstof i jorden og sikrer mod udvaskning. Det er egenskaber og gevinster, der på længere sigt stabiliserer og måske øger udbyttet i det økologiske planteavlssædskifte.
»Kompost er ubetinget godt. Indlejringen af kulstof øger frugtbarheden, og kompostgødet jord er i stand til at holde på næringsstofferne, så de ikke udvasker. Det er en forsikring, der er værd at investere i,« konstaterer Anton Rasmussen.
Han leder projektet ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som fortsætter i 2022 med flere forsøg og undersøgelser.
| Restprodukters gødningspotentiale | |||
|---|---|---|---|
| Økologers behov for gødning vil stige i takt med et øget økologisk areal. I denne fremskrivning er 25 pct. af landbrugsarealet økologisk. Tabellen viser, hvor stor importen af konventionel husdyrgødning ville være, hvis den nuværende import-praksis blev opretholdt, samt hvor store mængder N, P og K der kan substitueres med KOD, have-parkaffald og biogødning (ikke tilladt i økologisk produktion). Det forudsættes i beregningerne, at al recirkuleret biomasse er til rådighed for økologer. |
|||
| N, t/år | P, t/år | K, t/år | |
| Import, konv. gødning | 18.500 | 3.100 | 15.000 |
| KOD | 5.300 | 670 | 3.700 |
| Have-parkaffald | 2.200 | 390 | 3.900 |
| Biogødning/slam | 6.300 | 4.100 | 700 |
| I alt | 13.800 | 5.160 | 8.300 |
| Procent af import konv. | 75 | 166 | 55 |
| Kilde: Beregninger i projektet ’Ren recirkulering’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. | |||
En god forklaring
I forsøgene i år er der tilført store mængder kompost svarende til 176 kg total-N i behandlingen med have-parkkompost og KOD, og 306 kg total-N pr. ha, hvor der yderligere er tilsat kløvergræs. Indholdet af ammonium-N er imidlertid målt til kun 0,7 og 0,2 kg/ha i de to forsøgsbehandlinger.
Der er således en god forklaring på, hvorfor komposten ikke giver merudbytte i brugsåret med forsøget i Vandrup som undtagelsen, der bekræfter reglen. Der er her opnået et merudbytte på 3-4 hkg kerne pr. ha. På denne bedrift er der gennem mange år gødet med have-parkkompost.
Læs også:
”Jeg har knust min kompostbunkes hjerte”
Flere artikler fra samme sektion
Økologisk kornforædler: Konventionelle kornsorter er ensartede. Det er skidt for biodiversiteten og vores ernæring
En af årsagerne til biodiversitetskrisen er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at de er for ensartede. Det skaber både problemer i naturen og ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt, mener Anders Borgen, der arbejder på at udvikle robuste kornsorter til økologien. Særligt én af hans sorter hitter hos surdejsentusiaster.
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.