Pilekompost kan forsyne bedriften med næringsstoffer

Pil har flere egenskaber, som gør planten interessant som landbrugsafgrøde. Mest kendt er anvendelsen af energipil, som kan forsyne varmeværker med billigt, bæredygtigt brændsel; men i de senere år har flere projekter, som Økologisk Landsforening har været involveret i, arbejdet med at udvikle anvendelsen af pil til kompost og jordforbedring.

»Vi valgte oprindelig at undersøge mulighederne for at bruge pilekompost, da pil kan dyrkes på marginale jorde, som ellers kan være svære at dyrke med traditionelle afgrøder. Meningen var, at der internt på bedriften kunne skaffes næringsstoffer fra pilekompost, der for eksempel kan dyrkes på dårligt drænede arealer. Hvilket kan være til stor nytte for de økologiske planteavlere, der ellers har begrænset adgang til andre næringskilder,« siger Anton Rasmussen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening.

I projektet: ’Kompost - en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning’, som blev afsluttet 31. december 2018, og i projektet: ’Optimer anvendelsen af kompost’, som startede 1. januar i år og afsluttes 31. december 2020, har Økologisk Landsforening sammen med Martin Bech gennemført kompostforsøgene, der dels har været baseret på tre forskellige slags pilekompost, men der er også gennemført forsøg med fladekompostering af efterafgrøder direkte i marken efter høst af afgrøder og/eller efterafgrøder.

»Forsøgene med pilekompost viser ikke signifikante forskelle på forsøgs-ledene, med forskellige komposttyper, men der er en tendens til, at de led, der er tildelt kompost, også giver et merudbyttte. Udfordringen er, at den jordforbedrende virkning, der sikkert er ved brugen af kompost, ikke kan registreres på en enkelt vækstsæson. Det vil formentlig tage flere år, før vi kan registrere et signifikant merudbytte,« siger Anton Rasmussen.

Han tilføjer:

»I forsøget tilførte vi ca. ti ton kompost pr. ha. Ud fra resultaterne fra forsøgene i 2018 lavede vi en scenarieberegning, der viste, at selv ved et beskedent merudbytte kunne dyrkning og anvendelsen af pil til kompost internt på en bedrift hvile i sig selv, men det forudsatte dog, at pilen etableres på marginaljorde, der normalt ikke giver noget udbytte.«

Ligeledes er der i 2019 gennemført to forsøg med tilførsel af de tre forskellige typer kompost til vårhvede. Ud over de tre forsøgsled med kompost indgår et forsøgs-led, som ikke tilføres kompost, som kontrol-led.

Tabellen viser sammensætningen af de forskellige komposttyper, og hvornår de blev etableret. Alle tre komposter er opbygget efter principperne for mikrobiel carbonisering, som kræver udækkede kompoststakke. Komposten blev fremstillet sammen med Ny Vraa bioenergi.

Forsøgene blev gennemført på sandjord hos to økologiske landmænd i Sønderjylland. Udbytterne i det ene forsøg var forholdsvist lave, mens udbytterne i det andet forsøg var normale.

»Vi har ikke fundet signifikante forskelle på udbytterne i de forskellige forsøgsled; men der er både i år og sidste år en tendens til merudbytte i de led, der er tildelt kompost. Fælles for alle tre komposttyper - og kompost i øvrigt - er, at ammonium-andelen er lav, og derfor er der ikke umiddelbart nogen førsteårsvirkning af komposttildelingen,« forklarer Anton Rasmussen.

Indholdet af protein og gluten var væsentligt højere i det forsøg med meget lave udbytter (9,5-12,0 hkg pr. ha) end i det andet forsøg, hvor udbytterne var normale (45,7-47,5 hkg kerne pr. ha) Det meget lave udbytteniveau i det ene forsøg formodes især at skyldes forekomst af ukrudt.

»Der var signifikant effekt af forsøgsbehandlingerne på både kerneudbytte og proteinudbytte i dette forsøgt med højere udbytte for komposttype I og lavere udbytte for komposttype III sammenlignet med kontrolbehandlingen. Da udbytteniveauet er så lavt i dette forsøg, skal behandlingsforskellene dog tages med betydeligt forbehold, og udbytteforskellene er da også små, selvom de er statistisk sikre,« siger Anton Rasmussen.

I det andet forsøg var kerneudbyttet 1,4-1,8 hkg højere pr. ha for kompostbehandlingerne sammenlignet med kontrolbehandlingen, men her var der ingen signifikante behandlingsforskelle - hverken for kerneudbytte eller proteinindhold.

»Samlet set kan der således ikke konkluderes noget klart med hensyn til effekten af tilførsel af forskellige komposttyper ud fra disse to forsøg. En positiv effekt af komposttilførsel på udbytte kan således både tilskrives en lille gødningseffekt af de tilførte næringsstoffer og en generelt gavnlig effekt på jorden struktur og biologi. Gødningseffekten af komposttildeling vil især afhænge af jordens næringsstoftilstand, med et meget lavt indhold af ammonium i komposten er det ikke nogen stor førsteårsvirkning, men der kan være en effekt af andre næringsstoffer; og tildeling af kompost over tid vil opbygge jordens næringsstofpuljer. En gavnlig effekt af kompost på jordfrugtbarheden vil således også først vise sig efter længere tid - eventuel med tilførsel af kompost over flere år. Det er derfor sandsynligt, at vi vil kunne se en større effekt, hvis forsøgene blev fortsat over flere år,« konkluderer Anton Rasmussen.

Kompostkvalitet udgøres af følgende faktorer:

• Humuskvalitet: Hvilken mængde og form kulstoffet forefindes på - dermed dens langvarende jordforbedrende egenskaber
  

• Biologisk kvalitet: Hvilken og hvor mangfoldig mikrobiologien er sammensat
  

• Fysisk kvalitet: Kompostens strukturgivende egenskaber, herunder også vandholdende evne og næringsstofholdende egenskaber
  

• Gødningsmæssig kvalitet: Hvor mange næringsstoffer komposten indeholder, og på hvilken form disse foreligger (ammonium eller nitrat). Herunder også svovl og især mikronæringsstoffer.
  

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden.