Ko og kalv klarer ikke alt selv

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver med speciale i kalve hos ØkologiRådgivning Danmark

Selv om ko og kalv går sammen, kan man ikke være sikker på, kalven immuniseres tilstrækkeligt via råmælken. Kun 40 pct. af kalve, der patter ved koen inden for de første 12 timer, opnår en god immunisering. I systemer, hvor kalven bliver ved koen, skal der derfor som minimum stadig tildeles tre liter god råmælk med sut, samtidig med at man sikrer, at kalven kommer op og patter.

Det kan være svært at få kalven til at patte på sutten, hvis den først har pattet hos koen, men brug den nødvendige tid på det - det kommer godt igen. Undersøgelser viser en optimal immunisering hos hele 90 pct. af kalvene, der har fået råmælk på denne måde. ’Reglen’ om råmælk inden for de første seks timer gælder stadig.

Som ved traditionel mælkefodring med sødmælk skal man være opmærksom på koens sundhedsstatus. Køer med salmonella eller paratuberkulose skal ikke gå sammen med deres kalve. Det er derfor vigtigt at kende sin besætnings sundhedsstatus, inden man går i krig. Ligeledes skal man være opmærksom på koens yversundhed, da patter med yverbetændelse fravælges af kalvene. Er celletallet hos koen meget højt, er fedtprocenten lav, og kalven får derved heller ikke energi nok.

En god, ordentlig og rigelig strøelse er nødvendig. Koens patter må ikke være beskidte, så kalven får koklatter i munden, når den dier.

Holdstørrelse har betydning, for jo flere dyr der går sammen, jo flere dyr kan smitte hinanden. Der bør som minimum være plads til, at mor/ammeko med tilhørende kalv(e) kan isoleres i sygeboks, hvis en ko eller kalv bliver syg eller svag.

Til sidst er det vigtigt at nævne, at ko og kalv sammen ikke sparer tid i hverdagen. Den tid, man før har brugt på mælkefodring og rengøring af skåle og bokse, skal nu bruges på at gå rundt blandt kalve og deres voksne. 

Man skal stadig have et øje på hver kalv hver dag for at sikre, at en eventuel syg kalv ikke smitter hele holdet. Samtidig vænner man kalvene til tilstedeværelsen af mennesker, så de ikke bliver ’vilddyr’ senere men fuldt håndterbare på linje med kvier, der er mælkefodret traditionelt.

Kronikken er led i Økologisk Landsforenings projekt ‘Økologisk ansvar for ko og kalv sammen’. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden, og dets hovedformål er at formidle viden og erfaringer fra landmænd til landmænd.