Annonce
Annonce
På et tidspunkt skal kalven lære at klare sig selv - om ikke andet så når koen bliver træt at den. Foto: Maja Eline Petersen
Fravænning af ko og kalv kræver særlig indsats
KRONIK: Udfordringerne med ko og kalv sammen i mælkefodringsperioden kan være store, når kalven skal vænnes fra. Man kan ikke lave en brat fravænning og forvente, at kalven kan klare sig, ligesom man heller ikke kan gøre det i et traditionelt mælkefodrings-kalvepasningssystem.
Af Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver med speciale i kalve hos ØkologiRådgivning Danmark
En gradvis adskillelse er optimal for både koen og kalven. Hvis kalven samtidig fratages mælken og den sociale kontakt til den voksne ko, bliver den voldsomt påvirket. Ligeledes kan koen opleve stor frustration. Derfor skal denne periode gennemtænkes og gennemføres med mindst mulig gene for dyrene.
Nogle adskiller ko og kalv gradvist med barrierer, som dyrene kan se og nå hinanden hen over, men uden adgang til at patte. Andre lader én ammeko passe en stor flok kalve sidst i perioden, så de på denne måde stadig har trygheden fra den voksne men kun et meget begrænset mælkeoptag.
Læs også:
Mange gode effekter af ko-kalv samvær
Andre igen har prøvet at lade mor og kalv gå sammen den første måned, for derefter at tage kalven fra og lade den drikke mælk af trug. Det har taget en uges tid for kalven at vænne sig til den nye måde at få mælk på og til at optage de tildelte otte liter mælk over to fodringer i stedet for otte små. Det er ikke optimalt. Perioden kan gøres kortere og omvæltningen mindre ved at lade kalven drikke af suttespand i stedet for trug.
Fravænning
- Det kræver god plads at have kalve gående sammen med køer i mælkefodringsperiodenden.
- Pladskrav: Behovet er mindst 15 kvm pr. ko i dybstrøelse/strøet areal. Plads i stalden kan være begrænsende for hvor længe, kalven kan gå hos sin mor.
- I blandt andet Tyskland og Holland går kalvene flere steder i sengebåsestalden hos køerne med godt resultat.
- Lejematerialet er vigtigt, da en sandseng er kold for en lille kalv. Thünen Institut i Tyskland har bygget en sengestald beregnet til køer med kalve. Der er separationslåger i kalvestørrelse, kalveskjul og fast gulv.
- Systemer med ko og kalv sammen skal indrettes med tanke på fordelingen af mælk mellem kalv og mælketank. Selv om flere kalve skal gå ved mor, skal der stadig sælges mælk og tjenes penge.
- Enkelte mejerier sælger nu drikkemælk fra bedrifter, hvor kalve går med enten mor eller amme. Thises Ad Libitum mælk er et eksempel herpå.
Ud over hvad landmændene ser og oplever omkring deres køer, ved vi fortsat ikke nok om, hvordan koen bliver påvirket af at blive adskilt fra sin kalv, når denne er 14 dage, en måned eller tre måneder gammel.
Nogle fortæller om en tilsyneladende høj stresspåvirkning ved
adskillelse på 14.-dagen, mens andre fortæller, at når kalven er tre måneder,
er mor faktisk ved at være træt af kalven. Der forskes i disse år på Aarhus
Universitet i, hvordan en senere adskillelse fra kalven påvirker koen.
Læs også:
Ko og kalv klarer ikke alt selv
Kronikken er led i Økologisk Landsforenings projekt ‘Økologisk ansvar for ko og kalv sammen’. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden, og dets hovedformål er at formidle viden og erfaringer fra landmænd til landmænd.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.