Kløvergræs til biogas skal dyrkes anderledes, end når det er til foder

Af: Sven Hermansen, chefkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Økologisk kløvergræs kan dyrkes som råvare til biogas. Det er en oplagt mulighed, der bliver arbejdet intenst på at udvikle og optimere, så det kan blive attraktivt for både køber og sælger af afgrøden. Der er behov for at udvikle økologisk planteavl på en måde, hvor man i højere grad lever op til de økologiske regler og værdier med større selvforsyning af næringsstoffer, især kvælstof, og robuste dyrkningssystemer, der opbygger kulstof i jorden

Økologisk kløvergræs til biogas skal ikke dyrkes på samme måde som foder til højtydende malkekøer. Indholdet af kulstof definerer energiværdien, men det er samtidig kulstof-kvælstofbalancen (C/N), der er med til at definere gødningsværdien af det afgassede kløvergræs.

Med baggrund i to nyere studier kan man argumentere for, at der højst skal tilføres 50-75 kg kvælstof til kløvergræs til biogas. Herved opnår man på samme tid den bedste kvælstofeffektivitet, den mindste risiko for tab af kvælstof til omgivelserne og en optimal udnyttelse af kløverens evne til at fiksere kvælstof fra luften uden udbyttetab i kløvergræsset.

Samtidig vil en svagt gødet kløvergræsblanding med rødkløver og eventuelt andre urter kunne opbygge kulstof i jorden i mængder svarende til det, en kraftigt gødet fodergræsafgrøde kan levere.

En svagt gødet kløvergræsafgrøde i den rette blanding kan levere store mængder biomasse og kvælstof både over og under jorden.

I et nyt studie fra Aarhus Universitet viser Esben Øster Mortensen, hvad kløvergræsblandinger kan levere i forhold til kraftigt gødet, rent fodergræs (se graf via dette link).

Vi ved fra tidligere studier, at biomasse- og kvælstofudbytte i lucerne og kløver kan være meget højt, men udbytte i kløvergræs og artsblandinger sammenlignet med gødede, rene græsser har vi ikke set så veldokumenteret før.

Kulstofudbyttet over jorden udtrykker potentialet for at producere biogas. Her viser blandingerne med rødkløver som dominerende art sig at være helt suveræne ved et input på 75 kg N/ha. Den underjordiske biomasse er primært rodbiomasse og i mindre grad mikrobiel biomasse og varierer mindre med hvidkløver som den mindst produktive af de afprøvede strategier.

Et andet omfattende studie fra Aarhus Universitet viser, at kløvergræsafgrøder reagerer markant for tilførsel af 0, 50, 100, 200 og 300 kg N/ha (se illustration via dette link). Tørstofudbyttet er stigende op til 300 kg tilført kvælstof, men til gengæld falder kløverandelen betydeligt. Også proteinprocenten er faldende, hvilket indikerer, at de store mængder tilført kvælstofgødning ikke fuldt ud kompenserer for kløverens naturlige kvælstofsamlende virkning. Den samlede høst af kvælstof er påvirket af tildelingsniveauet, men kløverens kvælstoffiksering er den billigste i forhold til klima, miljø og bundlinje.

Græsmarkens alder (1-4 år) har indflydelse på udbytte, kløver- og proteinniveau, men ikke på tendenserne for udbyttestigning og kvalitetsfald.

Kronikken er oprindeligt bragt på Innovationscenter for Økologisk Landbrugs hjemmeside. Den er skrevet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug