Annonce
Annonce
Innovationscenter vil dokumentere klimaaftrykket fra økologiske husdyr
Økologisk husdyrproduktion er kendetegnet ved mere græs og flere efterafgrøder i sædskiftet, færre dyr pr. hektar, en lavere mængde tildelt gødning, mindre foderimport og dyr på græs. Alle disse forhold kan have betydning for klimabelastningen fra produktionen.
Omlægning til økologi er et af mange virkemidler, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Arkivfoto
Der mangler data for klimaaftrykket fra de økologiske dyr, som både er inde på stald og ude på marken. Derfor går Innovationscenter for Økologisk Landbrug nu i gang med at skaffe retvisende data, der kan bruges som grundlag, når økologiske husdyrproducenter skal beregne deres klimaaftryk.
"Når dyrene i økologisk produktion går ude og ikke kun er på stald, afsætter de deres gødning direkte på marken, ligesom de får en stor del af deres foder direkte fra marken via afgræsning. Begge dele har betydning for udledningen af drivhusgasser, og vi håber, at vores arbejde bl.a. kan bidrage til at dokumentere klimaeffekten ved afgræsning i samspil med resultater fra andre projekter," fortæller chefkonsulent Julie Cherono Schmidt Henriksen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.
Beregningsværktøjet ESGreenTool tager som udgangspunkt afsæt i landmandens egne tal, og hvor de ikke kan skaffes, anvendes normtal. Her er der dog aktuelt primært tale om standardiserede normtal fra konventionel produktion, da der ikke findes tilsvarende normtal for økologiske brug, og det gør beregningerne af økologiens aftryk mindre nøjagtige.
"Det datagrundlag, der er tilgængeligt for værktøjet i dag, kan ikke inkludere alle nuancer af økologiske bedrifter og er derfor ikke altid retvisende for økologiske bedrifter. Vi har brug for at videreudvikle beregningsmetoderne for landmænd, hvor vi kan skelne retvisende mellem forskellige dyrkningssystemer og virkemidler på de enkelte bedrifter," siger Julie Cherono Schmidt Henriksen.
Innovationscenteret vil trække på eksisterende produktionsdata og viden fra bl.a. Aahus Universitet og udenlandske forskningsinstitutioner. Ud fra datagrundlaget vil innovationscentret også vurdere, hvilke tiltag og hvilke bedriftsstørrelser, der giver størst gevinst, når det gælder om at reducere det samlede klimaaftryk fra dansk landbrug.
Økologi som et klimavirkemiddel
Økologisk husdyrproduktion er kendetegnet ved mere græs og flere efterafgrøder i sædskiftet, færre dyr pr. hektar, en lavere mængde tildelt gødning, mindre foderimport og dyr på græs. Alle disse forhold kan have betydning for klimabelastningen fra produktionen.
Omlægning til økologi er derfor et af mange virkemidler, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Det fremgår bl.a. SEGES Innovations oversigt over klimavirkemidler, og effekten af en fordobling af det økologiske areal er af Aarhus Universitet beregnet til 500.000 ton CO2-e.
"Vi har en forventning om, at et mere retvisende datagrundlag vil bekræfte dette, men vi har brug for at gå tallene efter i sømmene for at kunne dokumentere det," fortæller Julie Cherono Schmidt Henriksen.
I 2024 afsluttede Innovationscenter for Økologisk Landbrug et lignende arbejde, der vurderede klimaeffekten af økologisk planteavl. Beregningerne bekræftede, at omlægning til økologisk planteavl i gennemsnit reducerer klimabelastningen med 508,4 kg CO2-ækvivalenter pr. ha om året.
Analyserne vil omfatte data fra både kvæg- og griseproduktionen. Projektet varer til udgangen af 2026 og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Flere artikler fra samme sektion
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Tørkeindekset har aldrig været så højt så tidligt på året
Det har været et usædvanligt tørt forår indtil videre, og tørkeindekset har nu ramt et niveau, der ikke er målt lignende på denne tid af året. Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af tørke.