60 landbrug har bedt om hjælp til at få mere biodiversitet

I løbet af 2023 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rådgivet ca. 60 landbrug om, hvordan de kan understøtte biodiversiteten bedre på deres arealer.

Fortællingen om, at landbruget ikke gør noget for den grønne omstilling, vil Jens Peter Hermansen gerne gøre op med. Han er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er dermed i berøring med en del landmænd såvel konventionelle som økologiske. Han kan selvfølgelig ikke tale på vegne af hele landbruget, men han vil gerne slå fast, at der er en del landmænd, som gerne vil gøre noget ekstra for biodiversiteten.

»Vi hører hele tiden, at landbruget ikke vil gøre noget, man vil ikke udtage lavbundsjorder, og man vil ikke prioritere natur frem for drift. Men vi har altså eksempler på landmænd, der gerne vil gøre noget, og som vi i løbet af året har rådgivet, så de netop kan handle,« fortæller Jens Peter Hermansen.

Afsæt i det konkrete sted

I løbet af 2023 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug rådgivet ca. 60 landbrug om, hvordan de kan understøtte biodiversiteten bedre på deres arealer.

Han lægger særligt vægt på, at rådgivningen tager udgangspunkt i den enkeltes bedrift; det er altså ikke den samme færdige model, der skal presses ned over vidt forskellige bedrifter.

»Vi tager afsæt i den konkrete bedrift og peger på specifikke tiltag, man kan gøre - og hvordan man kan gøre det. Det er så tanken, at landmanden kan se, at der kommer noget ud af det og selv vil og kan arbejde videre med det. Vi følger gerne op med rådgivning igen på et senere tidspunkt eller samler flere landmænd i en erfagruppe, hvis det skulle være.«

Selv hvis tankerne hos den enkelte landbruger ikke lige nu er på at få skabt mere biodiversitet, bør man alligevel overveje det ud fra andre hensyn, mener Jens Peter Hermansen. Han ser nemlig en tendens til, at aktører omkring det enkelte landbrug stiller krav om grønne tiltag, både hvad angår klima og mere natur.

»Det kan fx være mejerier, slagterier, kreditgivere eller pensionskasser, som ser på den overordnede linje for landbruget, og hvilken retning det skal bevæge sig i, og ud fra det pålægger landbruget nogle krav. Det er så også mit håb, at de vil hjælpe landmændene med at få lavet de her tiltag,« siger han.

Natur tager tid

Men hvad skal man så måle artsrigdommen på? Det er det helt store og åbne spørgsmål, når det handler om at vurdere, hvad det enkelte landbrug helt konkret har gjort for biodiversiteten. For hvad er en god biodiversitet? Og hvornår er man lykkedes med sin indsats?

Der er ikke et endegyldigt svar på det, lyder det fra Jens Peter Hermansen. I stedet ser rådgiverne på, hvilke rammer der bliver skabt på bedriften, for at man i fremtiden - forhåbentlig - kan få nye arter til at flytte ind.

»Natur tager tid. Den skal sprede sig fra nogle omkringliggende arealer, så det handler for os som rådgivere om at hjælpe landmanden med at få skabt de rigtige betingelser, men der er ingen garanti for, at dyrene kommer, selvom man har skabt de rigtige forudsætninger for dem.«

Jens Peter Hermansen forventer, at landmændenes interesse for at hjælpe biodiversiteten på vej vil fortsætte og sprede sig i erhvervet.

»Branchen har taget særdeles positivt imod vores rådgivning i år, og det er noget, innovationscenteret arbejder meget målrettet med. Den faglighed der ligger til grund for rådgivningen tilvejebringes både i eget regi og i tæt samarbejde med universiteter og fonde. Jeg er sikker på, at biodiversitet knyttet til landbrugslandet er et område, der vil få et stort fokus og prioritet i de kommende år. Både drevet af ønsker fra landbruget selv og forventninger fra det øvrige samfund.”

En del af arbejdet med at tilvejebringe og formidle viden om biodiversitet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.