Annonce
Annonce
Højere udbytter ved rækkedyrkning og efterafgrøder
KRONIK: Der kan opnås højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl ved at dyrke efterafgrøder i rækkerne mellem landbrugsafgrøderne. Metoden kan reducere ukrudt og skaffe kvælstof til landbrugsafgrøderne samt reducere udvaskning af kvælstof og lagre kulstof i jorden.

Rødkløver har vist de mest stabile resultater på tværs af etableringstidspunkt, hvorimod vintervikke har vist sig uegnet i RowCrop-systemet, da den tidlige etablering giver høstbesvær og ringe genvækst efter høst. Foto: Colourbox
Af: Jørgen E. Olesen, professor, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi, AU Foulum
Organic RDD 2-projektet 'RowCrop' har udviklet og afprøvet et rækkedyrkningssystem, det såkaldte 'RowCrop-system', med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder.
Dyrkningssystemet er sammensat af tre elementer: 1) Radrensning af korn sået på min. 25 cm rækkeafstand; 2) Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder i mellem rækkerne ved sidste radrensning; og 3) Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes.
Ved at øge rækkeafstanden fra 12,5 cm til 25 cm i vårsæden er det muligt både at radrense og samtidig etablere en kvælstofsamlende efterafgrøde mellem kornrækkerne. Så længe plantetallet fastholdes ved en øget rækkeafstand, og afgrødeskader ved radrensning undgås, vil en rækkeafstand helt op til 30 cm ikke medføre udbyttetab.
I en kraftig afgrøde vil efterafgrøder, der er etableret efter første radrensning, forbedre væksten, hvis rækkeafstanden øges pga. den større lystilgængelighed. I en svagere hovedafgrøde vil der være mere plads til, at efterafgrøden kan etablere sig, og her er betydningen af rækkeafstand ikke så stor.
I kraftige hovedafgrøder er det sværere at etablere gode undersåede efterafgrøder. For RowCrop-systemet er det afgørende med kraftige efterafgrøder, som muliggør radrensning efter høst til kontrol af rodukrudt.
Veludviklede efterafgrøder kan medvirke til at udkonkurrere rodukrudt, og desuden reduceres udvaskning af næringsstoffer og efterafgrøden flytter kvælstof op i de øvre jordlag. Herved er kvælstoffet mindre tilgængeligt for tidsler og mere tilgængeligt for afgrøden i den efterfølgende vækstsæson. Desuden vil veludviklede kvælstoffikserende efterafgrøder skaffe kvælstof fra atmosfæren til dyrkningssystemet.
Ved at så efterafgrøden tidligt fås en større tilvækst inden høst, en mindre konkurrence fra hovedafgrøden samt en højere eftervirkning. Tidlig etablering mindsker dog muligheden for effektiv ukrudtsbekæmpelse i afgrøden. Mulighederne for tidlig etablering af efterafgrøder afhænger meget af året. Hvis der ikke er fugtig jord eller udsigt til regn på etableringstidspunktet, kan en senere etablering ved bedre fremspiringsforhold være det rigtige valg.
Rødkløver har vist de mest stabile resultater på tværs af etableringstidspunkt, hvorimod vintervikke har vist sig uegnet i RowCrop-systemet, da den tidlige etablering giver høstbesvær og ringe genvækst efter høst.
En veludført radrensning i kornafgrøden giver en sikker reduktion af ukrudtsdækningen og holder forekomsten af flere rodukrudtsarter nede.
Merudbytte ved radrensning opnås især, når udbyttepotentialet i marken er stort, ukrudtstrykket er højt, og der er mange aggressive ukrudtsarter, samt når radrensninger gennemføres rettidigt.
'RowCrop' var en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.