Fynsk fauna skal tilbage til år 1900

Det kan næsten ikke blive smukkere: Ole Lawaetz Olesens kålmarker er omgivet af bakker, søer, skov – og ikke mindst det sydvestfynske øhav.

Midt i en af de forblæste kålmarker har økologen besøg af konsulent Jesper Fog-Petersen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der skal hjælpe med at øge biodiversitet og de regenerative processer i jorden. Selv om både planter og insekter allerede ser ud til at trives fremragende.

Før markbesøget har Jesper Fog-Petersen tjekket arealerne på et biodiversitetskort, som viser, at der officielt er registreret 384 mere eller mindre sjældne arter omkring Oles Lawaetz Olesens landbrug.

»Der er både andefugle og især planter, og fordi han har speciel vegetation med strandenge, overdrev, skrænter og rigtig mange forskellige ting, som er sjældne i Danmark, så slår den altså ud med de her 384 arter. Vi har fem ejendomme med i projektet, og en af de andre gårde, i Vestjylland, havde 16 arter. Ole har altså nu 24 gange så mange arter, så hans sted er noget særligt,« fastslår Jesper Fog-Petersen.

Mange arter forsvundet

Gården Agernæs og dens vindblæste kålmark med udsigt over Åkrog Bugt er en af de fem gårde, der er med i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekt om regenerativt landbrug. Og selv om mangfoldigheden i Agernæs’ natur allerede er høj, er det stadig vigtigt for Ole Lawaetz Olsen via ny viden og nye metoder at få højnet biodiversiteten og få regenereret jordkvaliteten. Mange dyr, som han husker fra sin farfars tid på gården, er nemlig stadig ikke kommet tilbage.

»Det synlige er jo viber og sådan noget som agerhønen. Den er så lige kommet tilbage nu igen, og vi har set den med kyllinger, men dem var der rigtig mange af før, og jeg kan se i hans jagtjournaler, at han skød rigtig mange af dem, og det er jo en indikator på, at der dengang var masser af insekter til kyllingerne. Alle vores terner og forskellige specielle mågearter - nu har vi stort set vand rundt om hele øen - er jo også forsvundet. Lærken er også på retræte. Der er ikke de mængder af fugle, som der var dengang, og det viser jo at der er noget længere nede, som ikke fungerer helt som det skal,« siger Ole Lawaetz Olsen.

I et samarbejde med grøntsagsproducenten Torup Bakkegård og Orelund dyrker han 470 ha med økologiske grøntsager, hvoraf han selv ejer de 155 ha fra gården Agernæs.

Foruden en lille besætning med højlandskvæg, producerer Agernæs 5.500 slagtegrise, som leverer mange af næringsstofferne til afgrøderne.

Når den fynske gård i forvejen er omgivet af 384 arter, kan det umiddelbart se ud, som om dagens besøg er op ad bakke for biodiversitets-konsulenten. Ole Lawaetz har blandt andet forsøgt sig med efterafgrøder som honningurt og vikke i f.eks. markerne med græskar og grønne hokkaido, der skal hjælpe med at regenerere jorden på marker, hvor grøntsagerne er blev et høstet.

»I forvejen har han også skåret alle ender og hjørner, trekanter og ureelle ting af markerne, som det alligevel ikke rigtigt kunne betale sig at dyrke, fordi medarbejderne lå og vendte og drejede maskinerne. Det har han braklagt og givet tilbage til naturen, så han havde lavet rigtig mange supergode tiltag for biodiversiteten allerede,« siger Jesper Fog-Petersen.

Insektvold hver 180 meter

Mellem rækkerne af kål og andre grøntsager har Ole Lawaetz valgt at så et plantedække i køresporene, som han tidligere brugte megen tid og kørsel med harve på at holde sort og fri for ukrudt. Det gør det nu nemmere at køre med maskinerne - især i våde perioder. Desuden har han altså valgt at dele markerne op i stykker på fire ha, og han har indlagt insektvolde for hver 180 meter.

»Det er første år i år, og så håber vi på, at det giver bedre vilkår for dyrelivet og giver os bedre vilkår for at dyrke vores marker, da vi ikke har noget kemi at gøre godt med,« siger Ole Lawaetz.

Insektvoldene skal især tiltrække nyttedyr, der fungerer som naturlig bekæmpelse af de skadedyr, der kan ødelægge grøntsagsavlernes højværdiafgrøder, forklarer Jesper Fog-Petersen.

»Det er for eksempel bladlus, larver eller andre skadedyr, der kommer i afgrøderne. Og det kan hjælpe en økolog, som ikke må sprøjte dem ihjel med pesticider, at der er en masse nyttedyr lige i nærheden. I insektvoldene har han sået nogle gode plantearter, som nyttedyrene godt kan lide, så på den måde kan det være n slags naturlig bekæmpelse af skadedyrene i grøntsagerne,« forklarer Jesper Fog-Petersen.

Det hjælper så småt

Mange af Ole Lawaetz Olesens tiltag viser, at han allerede er i gang med en proces, der skal øge biodiversiteten og hjælpe med at regenerere den landbrugsjord, han dyrker sine grøntsager på. Drømmen er at bringe livet på Agernæs tilbage, som det var på hans farfars tid - da han selv var barn. Mange dyr fra dengang er der ikke længere.

»Ambitionen er at bringe faunaen tilbage til det, den var. Selvfølgelig skal vi dyrke markerne og få noget ud af det, men vi skal også få noget dyreliv og nogle insekter tilbage, som er på retræte nu. Vi kan se, at det hjælper så småt, men hvis vi kunne komme tæt på, hvordan det var omkring 1900-tallet, hvor jeg kunne forestille mig, det var i fuldt flor det hele, så ville det være et stort ønske for mig,« siger Ole Lawaetz Olesen.

Ingen nøgne marker

Selv om konsulent Jesper Fog-Petersen altså er udfordret, når han her skal optimere biodiversiteten, mener han stadig, at der er plads til forbedringer.

»De ting, han såede, var relativt fornuftige, men han kunne optimere med nogle plantearter, der var endnu bedre for nyttedyrene. I valg af efterafgrøder kunne han godt finde nogen, der opbygger jorden bedre. Han havde to arter, vintervikke og honningurt, og det er godt med to arter. Men inden for det regenerative ved man, at kommer man op på fire til fem arter, sker der noget sådan lidt magisk nede under jorden. Det er endnu bedre for opbygningen af kulstof, jordens frugtbarhed og humusdannelsen. Så det er et af de steder, jeg kan hjælpe ham, så han kan optimere på det,« fortæller Jesper Fog-Petersen.

Netop forsøg med forskellige efterafgrøder på grøntsagsmarkerne, har allerede været en af de største øjenåbnere for Ole Lawaetz Olesen.

»At vi ikke længere har nogen nøgne marker, som vi kalder dem, at det er groet til hele tiden og genererer materiale til den næste generation af planter, det er ret væsentligt. Og det er jo bevist, at det har en kæmpe effekt på mikronæringsstofferne i jorden,« siger han.

Netop at tingene bliver bevist videnskabeligt, er afgørende for Ole Lawaetz Olesen, og hovedårsagen til at han i dag går rundt i marken med en konsulent fra projektet. Som med insektvoldene og de forskellige efterafgrøder prøver økologerne ofte nye ting af med en fornemmelse af, at det virker.

»Det er jo en ting, at vi står og siger, at vi mener, det har en effekt. Men at man kan bevise, at man har lavet en effekt, er ret vigtigt. Også hvis man skal kunne sælge de regenerative dyrkningsprincipper udadtil, selv om det lyder så smart. At kunne bevise, at det har en effekt, ville være vigtigt for mig, og det håber jeg, vi kan med nogle af de tiltag, vi har lavet. For ellers kan vi bare gå og gisne om, at vi tror det er godt,« siger Ole Lawaetz og tilføjer:

»Der skal tages nogle prøver, der kan vise på papiret, at det har fungeret. Så er det også nemmere at komme videre med.«

I projektet bliver der desuden udtaget jordprøver i markerne på de fem gårde, som skal undersøges for mikrobiel diversitet, humusindhold og andre faktorer, der spiller ind i den regenerative proces. Der bliver lavet DNA-prøver på gårdene, som med tiden skal vise indholdet af, hvilke svampe og bakteriegrupper der findes i jorden, og hvilke mængder de findes i, da det kan sige noget om jordens jordfrugtbarhed.

Biologisk hotspot

Som det sidste på rundturen tager Ole Lawaetz Olesen også konsulenten på skovtur et sted hvor højlandskvæg har adgang til et indhegnet skovområde langs stranden, og hvor dyrene har ryddet et tykt brombærkrat.

”Det er lige sket, så over tid vil der helt sikkert komme almindelige urter, planter, blomster og forskellige andre arter. Så i stedet for at være træer med et brombærkrat, vil det her også blive et sted med høj biodiversitet,” forsikrer Jesper Fog-Petersen.

De dyrkede økologiske grøntsagsmarker på Agernæs er omgivet af strandås, skov og småsøer i en gammel grusgrav – og selvfølgelig selve stranden. Så selv om Ole Lawaetz Olesen kæmper for det regenerative og biodiversiteten på markerne, er det næppe den indsats, der har slået højest ud på biodiversitetsskalaen.

”Men når man ser det hele i en sammenhæng, synes jeg, det er på sin plads at kalde stedet for en biologisk hotspot,” slutter Jesper Fog-Petersen efter besøget.

Arbejdet bliver lavet i projektet ”Regenerativt landbrug til videreudvikling af den økologiske planteproduktion,” som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug.