Annonce
Annonce
Sådan ser den perfekte rug til afgræsning ud: Kort og fuld af friske blade. Ud over rug er der sået frø af kløver og græsser, som efter nogle måneder vokser op og overtager rugens plads. Foto: Hans Lund
Friske grønne rugblade smager sødt – og køerne er vilde med dem
Mange økologiske mælkeproducenter dyrker vinterrug – ikke for at høste kornet og sælge det til møllerne, men for at tilbyde deres køer en lækker afveksling til kløvergræsset.
Det typiske foder for økologiske malkekøer er kløvergræs, men de
senere år er det blevet almindeligt også at så vinterrug om foråret i nogle af
markerne og lade køerne afgræsse det.
"Man kan ikke dyrke kløvergræs efter kløvergræs i uendeligt mange år. Jorden skal have en pause fra kløver ind imellem, og græsmarker bliver 'trætte' efter tre-fire år og skal pløjes om og sås på ny. Her er rug en god afgrøde at veksle med, fordi den vokser hurtigt, egner sig til afgræsning og er en god afgrøde at lægge nyt kløvergræs ud i," forklarer Hans Lund, der er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark og en af 'opfinderne' af rug til afgræsning.
Køerne er vilde med de friske, grønne rugblade, fortæller han.
"Oprindeligt testede vi forskellige kornarter, men køerne foretrækker tydeligt rug frem for de andre. Rug er meget sukkerholdigt. Hvis man prøver at tygge på et græsstrå og derefter et grønt blad fra rugen, forstår man, hvorfor de fleste køer er vilde med rugen."
Rugbladene smager bedst, når planterne busker sig. Rug skal græsses af hver 3.-6. dag og gerne helt kort, så bladene bevarer den gode smag, og så planterne ikke bliver angrebet af svampesygdomme.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.