Annonce
Annonce
Forsvarsministeriet har valgt at opsige 19 aftaler med naturplejere af frygt for PFAS-forurening. Foto: Marendine Krainert Ladegaard
Forsvarsministeren annullerer alle kontrakter med naturplejere på grund af PFAS-frygt
Forsvarsministeriet har opsagt 19 forpagtningsaftaler om afgræsning på ministeriets arealer. Beslutningen træffes ud fra et forsigtighedsprincip.
Der vil ikke blive afgræsset med kvæg på Forsvarsministeriets arealer foreløbig. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har nemlig valgt at opsige i alt 19 aftaler med naturplejere ud fra et forsigtighedsprincip på grund af risikoen for PFAS-forurening.
Det skriver ministeren i en orientering til Forsvarsudvalget, hvori han bl.a. begrunder beslutningen med, at ministeriet som udlejer af arealerne har et ansvar som foderproducent.
Landbrugsavisen har talt med en af de berørte landmænd. Torben Jensen forpagter 61 ha på Hevring Skydeterræn og har naturpleje på i alt 120 ha. Han aner ikke, hvad han skal gøre af sine dyr nu.
"Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det er ikke kystnære områder, som Naturstyrelsens arealer. På nogle af arealerne har der end ikke været militær aktivitet. Min familie har afgræsset de arealer siden 1937. Skal jeg selv sige, så er det altså arealer, som er i god naturmæssig stand. Ja det er helt exceptionelt, når det kommer til biodiversitet," siger han til Landbrugsavisen og nævner, at der ikke er påvist PFAS i nogen af hans dyr.
I midten af april meddelte Naturstyrelsen også, at den ville sætte afgræsningen af 3.000 ha statslige naturområder i bero. Dette skete efter konkrete fund af PFAS, som risikerer at ende i køerne og siden de forbrugere, der spiser kødet.
Flere artikler fra samme sektion
Økologer kan holde deres dyr på stald ved høj risiko for bluetongue
Ifølge myndighederne er det muligt for økologer at holde deres dyr på stald for at undgå smitte med bluetongue - der er dog en række krav, de skal opfylde, og det skal dokumenteres i bedriftens logbog.
Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål
En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer
Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.