Sprøjtegifte lukker for produktionen af øko-honning på Fyn, Lolland og Bornholm

Når Landbrugsstyrelsen hvert år udarbejder det økologiske ”bikort”, handler det kun om kemi: Hvor langt bierne har til sprøjtede marker.

Den økologiske avlers bistader skal som udgangspunkt være mindst tre kilometer fra en mark, hvor afgrøderne bliver sprøjtet med kemi. Det skal sikre, at forbrugerne ikke risikerer at få pesticidrester med i honningen.

Landbrugsstyrelsen kan derfor først godkende arealer til økologisk biavl, når de konventionelle landmænd hvert forår har meddelt, hvad der skal dyrkes på hvilke marker, så man ved, hvor der bruges sprøjtegifte.

Først derefter kan styrelsen offentliggøre bikortet til de økologiske biavlere.

Siden sidste år er der væsentligt færre områder, der overholder en forsvarlig afstand til en sprøjtet mark - i hvert fald kunne de økologiske honningavlere i år åbne et Danmarkskort fra Landbrugsstyrelsen, hvor der er godkendt 49.000 færre ha end i 2023. En tilbagegang på hele 27 procent.

Bikort fra Landbrugsstyrelsen kan ses her

Biavlerne pressede

I Danmarks Biavlerforening ser man med alvor på den voldsomme tilbagegang.

”Nedgangen er stærkt problematisk for udviklingen af økologisk biavl i Danmark. Konsekvenserne er, at forbrugerne køber masser af økologisk honning fra oversøiske lande, og danske biavlere afskæres fra at levere dansk honning til køkkener og fødevareproducenter, der foretrækker økologisk,” siger Rune Havgaard Sørensen, sekretariatsleder for Danmarks Biavlerforening.

Ingen økohonning fra Fyn, Lolland og Bornholm

Ifølge Landbrugsstyrelsens økologiske bikort har de økologiske bier i forvejen været pressede, når de skulle finde egnede sprøjtefri arealer. I nogle landsdele har styrelsens kort kun anvist ganske få områder, hvor det har været muligt at lave økologisk honning. For eksempel var der allerede i 2023 næsten ingen steder på Sjælland, Fyn eller Bornholm, hvor det var muligt at lave honning uden risiko for, at den skulle indeholde rester af sprøjtegifte.

Men fra 2023 til 2024 er situationen forværret.

Nu er det slet ikke længere muligt at producere økologisk honning hverken på Fyn, Lolland eller Bornholm – her findes der ingen steder, hvor der er forsvarlig afstand til marker, der i år ikke bliver sprøjtet. Salling og Mors har længe været lukket land for øko-bier, og nu er også næsten hele Sønderjylland og Sjælland taget af kortet.

Hos Økologisk Landsforening ser landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed kortet som en uhyggelig påmindelse om, hvor udbredt brugen kemikalier er i det danske landskab.

"Sprøjtegift fylder alt for meget i det danske landbrug. Det er Landbrugsstyrelsens kort over, hvor der kan opstilles øko-bistader, en årlig påmindelse om - ligesom den årlige statistik fra Fødevarestyrelsen over sprøjtemiddelrester i vores mad. Og den aktuelle situation understreger det endnu engang med endnu større tydelighed," siger hun.

Ingen forklaring fra styrelsen

Landbrugsstyrelsen har på foranledning af økonu.dk forsøgt at finde en forklaring på nedgangen, men det er ikke lykkedes.

Til økonu.dk skriver styrelsen blandt andet:

”Beregningen, som udregner de godkendte områder til opstilling af økologiske bistader, bruger de omliggende økologiske arealer, som tæller positivt i beregningen, og de nektar- og pollenproducerende ikke-økologiske afgrøder (primært ikke-økologisk raps), som tæller negativt. Beregningen er meget kompleks, men det er samme beregning og datakilder, der er benyttet til beregningen i 2024 som tidligere.”

Hos biavlerforeningen føler man, at regeringen ikke lever op til sit ansvar, fordi det tidligere har været prioriteret at øge den økologiske honningproduktion.

”Vi må konstatere, at præmissen for de gældende økologiregler er væsentligt ændret. Forøgelsen af det økologiske areal og antallet af biavlere, der kunne omlægge til økologi, er langt fra det, der blev stillet i udsigt ved lanceringen af de nye regler,” siger Rune Havgaard Sørensen, med henvisning til at nye regler fra 2016 skulle føre til en fremgang for antallet af økologiske biavlere.

Daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fik i 2016 lempet de stramme danske regler for produktion af økologisk honning ved at genfortolke EU-reglerne. Hensigten var at gøre det lettere for danske forbrugere at lægge danskproduceret øko-honning i indkøbskurven, frem for øko-honning i danske butikker der typisk er produceret i Syd- og Mellemamerika.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderede dengang, at de ændrede regler ville øge antallet af økologisk biavlere til ca. 300 i 2020.

Men lempede regler har ikke hjulpet: I 2023 var der 12 økologiske biavlere.

Nedgang i øko-areal ikke forklaring

Landbrugsstyrelsen har også undersøgt om nedgangen netop kan tilskrives en mindre tilbagegang for økologiske arealer i Danmark. Til økonu.dk skriver den blandt andet.

”Der er sket et mindre fald i det økologiske areal. Det kan ikke udelukkes, at et lokalt fald i det økologiske areal eller en lokal stigning af forekomsten af ikke-økologiske pollen- og nektarproducerende afgrøder vil kunne påvirke det godkendte areal,” skriver Landbrugsstyrelsen og fortsætter:

”Vi har også set på den generelle økologistatistik. Fra 2022 til 2023, som er senest opgjorte tal, faldt det økologiske areal tydeligt i fire kommuner, men ingen af disse kommuner havde arealer med godkendte områder til økologisk biavl og har derfor ikke kunnet påvirke det økologiske biavlsareal.”

Styrelsen anser altså ikke umiddelbart nedgangen i de økologiske landbrugsarealer som en forklaring på tilbagegangen. Men man har nu også undersøgt om en stigning i dyrkningen af konventionelle rapsmarker kan være forklaringen.

Massivt sprøjtede rapsmarker

De markante gule, konventionelle rapsmarker tæller mere negativt end andre marker i styrelsens beregninger, fordi koncentrationen af blomster er ekstra tiltrækkende for bierne. Ifølge Miljøstyrelsen bliver rapsmarker landet over i gennemsnit sprøjtet seks gange i sæsonen med ukrudtsmidler, vækstregulering, svampemidler og især insektmidler. I de beregninger der ligger til grund for bikortet regnes rapsmarkerne i kategorien ”nektargivende koncentrerede arealer.”

Om rapsmarkerne skriver styrelsen til økonu.dk:

”Vi har undersøgt, om det samlede areal med ikke-økologisk raps skulle være steget fra 2023 til 2024, fordi en øget forekomst af denne ikke-økologiske pollen- og nektarkilde i et område vil påvirke mulighederne for at få et areal i området godkendt til økologisk biavl negativt. Dette er ikke tilfældet. Arealet med ikke-økologisk raps er tværtimod faldet med ca. 22 pct. fra 2023 til 2024.”

Rapsmarkerne er altså heller ikke forklaringen, og Landbrugsstyrelsen har ikke noget reelt bud på, hvad nedgangen skyldes.

Paradoks er måske forklaringen

På samme måde som rapsmarker tæller konventionelle marker lagt ud til ”bestøverbrak” paradoksalt nok også mere negativt end andre afgrøder, fordi de netop er meget attraktive for bestøvere som bier. Denne type brakmark med høje tilskudsordninger er blevet meget udbredt blandt konventionelle landmænd, og her er der også forment adgang for øko-bier.

De store arealer med bestøver-brak er måske forklaringen, vurderer en række økologiske biavlere. En af dem er Mathias Hvam fra Aulum ved Holstebro, der er Danmarks største producent af økologisk honning.

Det nye bikort for 2024 betyder, at han nu har fået en kraftig indskrænkning i det område, hvor han kan lave sin økologiske honning.

”Jeg forsøger at holde produktionen i gang, så godt jeg kan, men det betyder, at jeg skal finde helt nye områder, og samtidig skal jeg nu køre meget længere for at passe bierne,” siger han.

Han producerer fortrinsvis øko-honning i Vestjylland, og netop her er mange marker blevet udlagt til bestøverbrak. Især for konventionelle kartoffelavlere har ordningen været attraktiv, fordi de kan tjene mere på tilskuddet til bestøverbrak end ved at så korn i de år i sædskiftet, hvor der ikke kan være kartofler. Kornmarker og kartofler tæller ikke negativt i bikort-beregningerne på samme måde som bestøverbrak og raps.

Biavlernes forklaring stemmer overens med styrelsens bikort, der viser, at fra i år er store områder i kartoffelavlens epicenter i Midtjylland taget af kortet (især mellem Silkeborg og Herning), så det her ikke længere er tilladt at lave økologisk honning, fordi avlerne nu færre steder kan overholde afstandskravet.

”Der er rigtig mange steder, jeg nu ikke længere kan lave økologisk honning, hvis ikke Landbrugsstyrelsen ændrer status på kortet for bestøver-brakmarkerne. Hvis de tæller som ekstensive arealer, som bierne godt må flyve på, ville problemet være løst,” forklarer han.

Men hos Økologisk Landsforening ser man ikke, at en løsning ville være at bøje reglerne.

"Vi kan måske tilpasse reglerne, men det, der især bør fokuseres på, det er at få sprøjtegiften ud af landbruget," siger Sybille Kyed.

Landbrugsstyrelsen skriver i sit svar til økonu.dk at ”udviklingen i arealet er noget Landbrugsstyrelsen følger nøje.”

Økonu.dk har opfølgende spurgt:

Kan det være en forklaring, at mange landmænd lægger deres konventionelle marker om til bestøverbrak?

”Det er jo et ret væsentligt fald med 49.000 ha og 27 pct. Hvad vil Landbrugsstyrelsen og ministeren gøre for at rette op på det?

I skrivende stund har vi ikke fået svar.