Annonce
Annonce
Forskere efter skræmmende insektnedgang: Køb økologisk
Et nyt studie har vist en dramatisk nedgang for verdens insekter. Nu anbefaler to forskere, at man køber økologi. Haveejere kan også hjælpe til.

På baggrund af et nyt studie om insekternes tilbagegang, anbefaler to professorer, at folk køber økologisk og undlader at sprøjte og gøde i haverne. Foto: Colourbox
Over 40 pct. af verdens insektarter er i nedgang, og insekterne uddør med en hast otte gange hurtigere end andre arter. De primære årsager er landbrugets konstante udvidelse samt brugen af pesticider og kunstgødning.
Sådan lød det i et nyt studie, der har gået sin gang i både danske og internationale medier de seneste dage (men som dog også er blevet kritiseret). Forskerne konkluderer bl.a.:
"Der er hårdt brug for en gentænkning af den nuværende landbrugspraksis, i særdeleshed en markant reduktion i pesticidforbruget erstattet med mere bæredygtige, økologibaserede praksisser."
På baggrund af studiet anbefaler to forskere, som ikke var en del af det, at folk køber økologiske varer, fordi økologisk landbrug dyrkes mindre intensivt. Det skriver The Guardian.
"Det er helt klart en nødsituation. Det er et virkeligt, globalt, dramatisk problem," siger professor Axel Hochkirck, der leder insektområdet for International Union for Conservation of Nature (IUCN), til The Guardian om det nye studie.
"Hvis du køber økologisk mad, sikrer du, at landområdet bliver dyrket mindre intensivt. Der er mange studier, der viser, at økologisk landbrug er bedre for insekter end intensivt landbrug. Det er ret logisk," siger han.
The Guardian har også interviewet professor Dave Goulson fra det britiske University of Sussex, som bakker op om det økologiske budskab.
Haveejere kan også hjælpe til
De to professorer fortæller også, at haveejere kan gøre deres til at hjælpe insekterne. Axel Hochkirch siger, at jo mindre, man slår græsset, desto mere gavner det insekterne. Derudover bør man plante hjemhørende blomster og planter, og så bør man undgå gødning og sprøjtegifte i haven.
"Gødning er et stort problem, for den tætte bevoksning, som den medfører, betyder, at alle arter, som har brug for mere plads omkring sig, forsvinder," forklarer han og opfordrer samtidig det politiske system til at ændre landbrugsstøtten, så den ikke i så høj grad går til intensive landbrug.
Nogenlunde samme budskab kommer Lene Sigsgaard, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, med, da hun bliver interviewet af dr.dk om studiet.
"Vores land er meget intensivt dyrket, og vi er om muligt endnu mere presset end andre lande. Og derfor er det vigtigt, at vi går foran og viser vejen i forhold til økologisk landbrug og bæredygtigt skovbrug," siger hun og opfordrer de danske haveejere til at lade "lidt vildskab" være i haven:
"Det er ikke en katastrofe, hvis der står en klynge brændenælder, at der ligger en stak brænde og rådner eller en bunke sten i et hjørne."
Økologiske marker har højere biodiversitet
Ifølge det såkaldte Refugia-projekt fra Aarhus Universitet, der har undersøgt biodiversiteten i landbrugssystemer, fremmer økologien den biologiske mangfoldighed:
"Refugia viste blandt andet, at der i
konventionelle marker er så lidt ukrudt, at
det ikke kan understøtte den nødvendige
insektfauna, mens der er højere ukrudtsbiomasse i de økologiske marker. Samtidig
har projektet påvist, at bundfloraen i hegn
på økologiske bedrifter indeholder flere
urter, der blomstrer mere og dermed
udgør en væsentlig bedre fødekilde for
blomstersøgende insekter. Endelig viste
resultaterne, at andelen af småbiotoper på
bedriften er af større betydning for mængden af små pattedyr end dyrkningsformen
(økologisk/konventionel)," skrev to af projektets forskere Liselotte Wesley Andersen og Beate Strandberg fra Aarhus Universitet i magasinet Global Økologi.
De advarede samtidig imod udviklingen mod mere intensive økologiske landbrug:
"Refugia har imidlertid også påvist, at biodiversiteten på de økologiske brug bliver mindre, i takt med at driftsformen bliver mere intensiv."
Økologer er opmærksomme på intensiveringen
Netop intensiveringen af det økologiske landbrug er man i branchen meget opmærksom på, fortæller Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening.
Han forklarer, at man allerede er i gang med initiativer, der skal modvirke intensiveringen og give plads til naturen på marken. Konkret arbejder man politisk på et forslag fra det økologiske erhvervsteam nedsat af Miljø- og Fødevareministeriet, som lyder, at der bør indføres krav i økologien om mindst ét naturtiltag per 5 ha.
"I vores arbejde med landmændene, kan vi se, at der er stor interesse for det," siger Per Kølster og henviser i den forbindelse til foreningens igangværende arbejde med at løfte økologien via initiativet 'ØkologiLØFT', hvor landmænd kan få tip til, hvordan de hjælper naturen.
Derudover arbejder foreningen på at få ændret reglerne i EU's landbrugsstøtte, så landmanden ikke mister arealstøtte, hvis vedkommende undlader at dyrke et stykke af sin mark.
Danske naturfolk: Driftsformen er ikke afgørende
Ikke alle akademikere er imidlertid enige i, at økologien kan løse problemet med de forsvindende insekter.
Ifølge Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, er problemet ikke dyrkningsmetoden, men at insekterne har mistet deres levested.
"Et moderne effektivt landbrug er så anderledes et levested end alle vores naturlige økosystemer," siger han til dr.dk.
I sidste uge - lige inden det internationale studie udkom - var der heller ikke opbakning til de økologiske metoder at spore hos naturvejleder Morten D. D. Hansen, som mener, at ploven er den største trussel mod insekterne.
"Økologi? Ikke for min skyld. Økologi giver måske 30 pct. mere natur. Men brak kan give en fremgang i biodiversiteten på 1.000 pct. Det kan slet ikke sammenlignes," sagde han ifølge Landbrugsavisen til Større Jordbrugs årsmøde.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.