Annonce

Annonce

Forskelle i hvidløgssorters antibakterielle effekt

KRONIK: Hvidløgssorter har forskelligt indhold af allicin, som påvirker de antibakterielle egenskaber af fremtidigt foderadditiv mod coli-infektioner hos fravænningsgrise.

14. oktober 2020
Læsetid: 3 minutter
Hvidløgsmark

Hvidløg er nemmere at producere end ramsløg og indeholder ligeledes stoffet allicin, som har en antibakteriel effekt. Foto: Lotte Lei

Af seniorforsker Martin Jensen, AU FOOD, Ole Højberg og Nuria Canibe, AU ANIS


Muligheden for at erstatte antibiotikabehandling af fravænningsdiarré hos smågrise med diarré-forebyggende, antibakterielle planter i foderet, undersøges i øjeblikket ved Aarhus Universitet i projektet MAFFRA II.

Projektet har tidligere vist, at ramsløg har stærk antibakteriel virkning mod de colibakterier, der typisk udløser diarré hos smågrise, og at ramsløg-pulver i foderet kan reducere koncentrationen af colibakterier i mavetarmkanalen hos smågrise. Hvidløg er dog nemmere at producere og indeholder, ligesom ramsløg, stoffet allicin, som har antibakteriel effekt.

Forskere ved AU FOOD har sammen med projektpartnere dyrket en række sorter af hvidløg økologisk og fundet forskelle på både udbytter og indhold af allicin.

Udbytterne efter høst i juli 2019 blev på:

  • godt 7 ton løg/ha for sorten Thermidrome,

  • 6 ton/ha for Therador,

  • 5,5 ton/ha for Messidor,

  • 5,2 ton/ha for Germidour,

  • 4,5 ton/ha for sorten Vigor,

  • godt 4 ton/ha for Vallelado.

Koncentrationen af det antibakterielle stof allicin var på:

  • godt 44 mg/g tørret løgtørvægt for Thermidrome,

  • 45 mg/g (Therador),

  • 50 mg/g (Messidor),

  • 40 mg/g (Germidour),

  • 56 mg/g (Vigor),

  • 14 mg/g for Vallelado.

Disse koncentrationer er mellem 3 og 5 gange højere end det, vi finder i ramsløg.

Hvidløg fra 2020
Hvidløg fra 2020. Foto: Lasse Vesterholt, AU FOOD

Tørret, pulveriseret materiale af de forskellige hvidløgssorter blev testet i laboratoriet ved AU ANIS og har vist antibakteriel effekt mod en diarré-fremkaldende colibakterie. Effekten var direkte proportional med indholdet af allicin i hvidløgssorterne.

Der var også en lineær sammenhæng mellem bakteriehæmning og forskellige doser af den enkelte sort. Laboratorieforsøgene tyder på, at indholdet af allicin i en given sort eller parti af hvidløg kan bruges som et mål for den forventede antibakterielle effekt.

Imidlertid ser det ikke ud til, at man kan sammenligne forskellige plantearter, som hvidløg og ramsløg, alene ud fra allicin-indholdet. Selv med samme indhold af allicin, er der således observeret en stærkere antibakteriel effekt af ramsløg end af hvidløg. Dette antyder, at der er andre, artsspecifikke stoffer i ramsløg, der påvirker den antibakterielle effekt.

Yderligere blev det vist, at den antibakterielle effekt af hvidløgspulveret kunne forstærkes ved samtidig tilsætning af tørrede, sure bær (f.eks. ribs eller tyttebær) der gør miljøet mere surt for bakterierne; et fænomen, der også tidligere er observeret for den antibakterielle effekt af ramsløg.

I projektet arbejdes der nu på at gøre tørring og forarbejdning af hvidløg til pulver mere effektiv og øge mekaniseringen af hvidløgsdyrkningen, herunder maskinel høst for at gøre hvidløgsproduktet billigere. Kommende forsøg skal desuden vise i griseforsøg, om det kan reducere forekomst af diarré hos smågrise.

Projektet MAFFRA II er en del af Organic RDD4 programmet, som koordineres af ICROFS (internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise