Mælkeproducent opfordrer til vaccination mod bluetongue før Økodag

Desværre blev sygdomsudbrud i år et stort trækplaster ved årets kvægkongres.

Siden der 9. august 2024 blev konstateret to udbrud af virussygdommen ’bluetongue’ i henholdsvis Sønderjylland og Varde, har den bredt sig hastigt til hele landet.

Blandt andet til den løsdriftsstald ved Aars, der huser besætningen hos forpersonen for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, Finn Tang.

Han var derfor selv blandt tilhørerne til bluetongue-oplægget i Herning Kongrescenter.

Fra scenen gav to dyrlæger fra hhv. Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer en opdatering på den helt aktuelle status for bluetongue-smitten. Og den er alvorlig.

De seneste tal viser, at ca. 1.100 besætninger nu er smittet sammenlignet med 16 smittede besætninger ved det seneste udbrud, der strakte sig fra 2007 til 2008.

Det store antal dækker over malkebesætninger, fårebesætninger, gedebesætninger, kødkvægsbesætninger og sågar en zoologisk have.

”Så det er en helt anden situation, vi står med i dag end i 2008,” siger Finn Tang.

Langt de fleste smittede besætninger er i dag malkekvæg, og smitten er især udbredt blandt økologer, fordi deres dyr går ude og dermed er mere udsatte.

”Vi kunne se, at det var de økologiske besætninger, der blev smittet først, og der er også forholdsvis flere økologiske besætninger, der er smittet nu,” fortalte dyrlæge Ida Tingmann Møller fra Landbrug & Fødevarer efter sit oplæg.

”Men det er heller ikke nogen garanti at holde dyrene inde,” tilføjede hun.

Økologer skal være særligt obs

Finn Tangs har længe har fulgt sygdommens udvikling.

”Det er specielt noget, økologerne er nødt til at forholde sig til, fordi vores dyr går ude, så vi er nødt til at være ekstra meget på vagt,” siger han.

Bluetongue spredes via en lille mitte, og virus har gennem flere år bevæget sig nordpå fra Sydeuropa, og er altså nu også udbredt i Danmark. Virus smitter ikke mellem dyrene, og det er ikke nødvendigvis alle dyr, der bliver ramt samtidig. Derfor er besætningen heller ikke immun, fordi nogle dyr har fået sygdommen – de øvrige kan blive smittet, når den lille mitte bliver aktiv igen i foråret.

Man forventer smittestart fra midt maj, men det kan ske allerede i midt april, hvis det bliver et varmt forår.

Det er frivilligt, om man vil vaccinere dyrene, men hvis man gør, foregår det ad to omgange med tre ugers mellemrum. Derfor haster det for økologerne med at komme i gang; senest omkring 20. marts så dyrene kan få anden runde med det lille prik, før de bliver sluppet ud på græs.

Vaccination før økodag

På gården ved Aars har Finn Tang selv 250 dyr, der nu kan se frem til at komme på græs til Økodag midt i april. Derfor haster det med at få dyrene vaccineret, og selv om det er frivilligt, råder han alle økologer til at få det gjort.

”Det er en stor fordel at få dem vaccineret, før de kommer på græs, og før de eventuelt udsættes for smitte, så de er sikret på forhånd. Desuden er det lettere at vaccinere dem, mens de er smittefri, fordi man ellers skal skifte kanyle mellem vaccinationen af hvert enkelt dyr,” siger han.

De nuværende vacciner forhindrer ikke smitte, men kan dæmpe alvorlig sygdom og nedsætter dermed risikoen for dødsfald. Desuden reducerer de risikoen for at føre smitten videre til andre besætninger.

”Det er meget vigtigt at huske, at vi også hjælper vores naboer, når vi vaccinerer. Jo flere, der gør det, desto færre udbrud vil vi få. Det, synes jeg også, er et væsentligt argument for at få det gjort,” siger Finn Tang.

Vacciner ikke godkendt

Vaccinerne mod bluetongue er endnu ikke godkendte, men der er givet dispensation til at bruge dem. Ingen ved dog med sikkerhed, hvor længe de virker, men dyrlæge Erik Rattenborg fra Seges Innovation kom dog med et forsigtigt bud:

”Jeg har svært ved at forestille mig, at vaccinen vil virke i mindre end et år,” sagde han i spørgetiden efter sit oplæg.

Vaccinerne, der nu er på markedet, for eksempel ’Bultavo-3’, dækker den type af virus, der florerer i Danmark lige nu: Serotype 3.

Sydfra er der en ny mutation af virus på vej – serotype 12 – der er meget udbredt i f.eks. Holland. Men Erik Rattenborg vurderer, at den ikke vil nå til Danmark i år, og at de nuværende tilgængelige vacciner derfor er dækkende i Danmark.

Tysk smitte hævede mælkepriserne

Sygdommen har huseret længere i det øvrige Europa, og specielt den store udbredelse af bluetongue-smitten i Tyskland har været med til at hæve efterspørgslen og dermed priserne på dansk mælk i 2024.

Erfaringer fra den tyske mælkeproduktion viser en samlet nedgang på ni pct., efter at virus har spredt sig i besætningerne.

”Bluetongue har helt klart givet et mindre mælkeudbud i Europa og dermed højere priser. Det har givet en fordel for nogle danske producenter sidste år – i hvert fald dem der ikke selv har været ramt af bluetongue. Hos dem kan sygdommen hurtigt æde den merpris, der har været,” siger Finn Tang, der selv har oplevet reduceret ydelse hos de køer i hans egen besætning, der har haft smitten.

”Vi har haft en hel del køer, hvor ydelsen er faldet til 10 kg. mælk, og det er der jo ikke mange penge i,” siger han.

Enkelte besætninger har haft flere dødsfald blandt dyrene, men samlet set har der ikke været signifikant udslag på antallet af døde kvæg leveret hos DAKA. Til gengæld har der hos DAKA været en stor stigning i antallet af døde får, der tidsmæssigt matcher med store udbrud af sygdommen.

Sidste opfordring skrevet med rødt på oplæggets Powerpoint-præsentation var: "Dem, der skal vaccinere, skal i gang nu!"