EU giver grønt lys for afgræsning af PFAS-ramte arealer, men kødet må ikke bruges til konsum

EU-kommissionen har givet tilladelse til, at det igen bliver muligt at lade kvæg afgræsse kystnære arealer med forhøjede niveauer af PFAS i græsset, men ifølge Carsten Sørensen, formand for Kød- og naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening, er der næppe nogen, som vil benytte sig af den mulighed, så længe kødet fra dyrene ikke må benyttes som fødevare.

”Så giver det mere mening at bruge græsarealerne til de elefanter, som staten købte for nogle år siden eller heste, som ikke bliver slagtet ud på græsset,” siger Carsten Sørensen.

Da Naturstyrelsen i vinter konstaterede forhøjede niveauer af PFAS i græs på kystnære arealer, blev kvæg og i visse tilfælde får flyttet til andre arealer. Dermed var deres rolle som naturplejere sat på pause, og mange besætningsejere manglede pludseligt både foder og græsningsarealer.

Derfor har Fødevarestyrelsen været i dialog med EU-Kommissionen om, hvordan det kan blive muligt at få kvæg og får tilbage til arealerne, og nu er der fundet en løsning, som dog Carsten Sørensen dog betegner som temmelig perspektivløs og han vil end ikke kalde det en lappeløsning.

EU åbner for genudsætning af kvæg

”EU-kommissionen har nu givet grønt lys for fortsat afgræsning med kvæg og får, hvis vi sikrer, at dyrene bliver taget helt ud af fødevarekæden. Med et såkaldt offentligt tilsyn har vi allerede mulighed for at udelukke både dyr og hele besætninger fra fødekæden, og derfor kan vi nu åbne for genudsætning af kvæg og får på naturarealerne,” siger sektionsleder Jannik Elmegaard, Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Når kvæg og får fra PFAS-arealer skal udelukkes fra fødekæden, er det for at sikre forbrugerne mod et forhøjet indtag af PFAS. Kreaturerne har en relativt kort levealder, og skadelige effekter af PFAS-forurening på dyrenes sundhed eller velfærd er ikke påvist. Derfor kan dyrene godt græsse på arealerne, når blot fødevaresikkerheden bliver opretholdt, oplyser Fødevarestyrelsen, som forhandler videre med EU for at finde en løsning, som i højere grad kan tilfredsstille de økologiske kødproducenter, som ikke ønsker at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

”Vi går nu i dialog med EU-Kommissionen for at drøfte, om man kan fastsætte kriterier, som kan gøre det muligt at få dyrene tilbage i fødevarekæden”, siger Jannik Elmegaard, som forklarer, at hvis dyrene får græs eller foder, som ikke er PFAS-forurenet, så så vil PFAS-niveauet falde, så deres kød måske alligevel får lov til at ende på middagsbordet.

Som situationen er nu, understreger Fødevarestyrelsen dog, at besætningsejerne ikke kan forvente, at kvæg og får, der genudsættes på PFAS-forurenede arealer, kan føres tilbage til fødekæden.

Netop af den grund tror Carsten Sørensen ikke på, at økologerne vil sende deres dyr tilbage på de PFAS-forurenede græsarealer.

”Det giver ingen mening at sende kvalitetsproduktionsdyr derhen. Så som jeg ser det, er vi ikke kommet et skridt nærmere en løsning. Hvis kødet ikke må spises, kan vi lige så godt sende dyrene til destruktion med det samme,” pointerer den jyske økolog.

Han mener, at det er uholdbart, at landmænd, der arbejder med naturgræsning, bliver holdt som gidsel af en forurening, som de ikke selv er ansvarlig for.

”Det er klart, at vi som økologer kun vil sælge kød, som er helt rent, men jeg kunne godt ønske mig, at myndighederne undersøger indholdet af PFAS alle mulige andre steder. Jeg tror, at det er alle steder, og jeg synes, at det er forkert, at gøre det til den enkelte landmands problem,” siger Carsten Sørensen.