Annonce

Annonce

Princippet i leder-følger-afgræsning er, at de køer, som har det største energibehov, afgræsser folden først, men de græsser den ikke i bund. Samme døgn eller dagen efter afgræsses samme mark af en gruppe dyr, som stiller lavere krav til fordøjeligheden af foderet.

En særlig form for afgræsning er ved at komme på mode

FAGLIGT TALT: Flere økologer forsøger i år med såkaldt leder-følger-afgræsning for at fastholde holdopdeling af køerne også i afgræsningssæsonen.

Det ligger mange økologiske mælkeproducenter på sinde at spare på det indkøbte tilskudsfoder. Samtidig ønsker mange også, at kunne tilgodese de højest ydende køer med ekstra tilskudsfoder, så de holder ydelsen. Og det kan godt betale sig med de gode afregningspriser, der er på økologisk mælk.

Samtidig har vi en ændring i fortolkning af kravet til afgræsning, så der ikke længere er krav om seks lyse timer på græs, men i stedet maksimal afgræsning.

Derfor har flere økologiske mælkeproducenter i år planlagt afgræsningen ud fra leder–følger- systemet, hvor én gruppe græsser i dagtimerne, og den anden gruppe er ude om aftenen og græsser i skumringen og de tidlige morgentimer.

Princippet i leder-følger-afgræsning er, at de køer, som har det største energibehov, afgræsser folden først, men de græsser den ikke i bund.

Samme døgn eller dagen efter afgræsses samme mark af en gruppe dyr, som stiller lavere krav til fordøjeligheden af foderet. Deres opgave er at ”rydde op” og græsse folden i bund.

Der vil således være forskel i fordøjeligheden af det græs, de to hold optager. Ledergruppen får det bedste og følgerholdet får græs med lidt lavere fordøjelighed.

Det kan for eksempel være malkekøer i ledergruppen og store kvier eller senlakterende køer som følgerhold, men det kan også udnyttes i besætninger med holdopdeling af køerne.

Typisk vælger man at lade gruppen af nykælvere og højtydende græsse først, og lade gruppen af senlakterende og slagtekøer være følgerholdet, som rydder op på marken samme dag eller dagen efter.

På den måde kan man nøjes med én grundration på stald, hvilket er praktisk, da der skal blandes mindre foder i sommerhalvåret, og alligevel kan man differentiere energitildelingen i de to grupper.

Har man køerne delt i to hold, så kan man med fordel lade den mest følsomme gruppe af højtydende og nykælvere være på stald i dagtimerne, så de er ude om natten imellem aften og morgenmalkningen.

Det giver mulighed for at opretholde en høj velfærd uden unødig varmestress til den mest udsatte gruppe af køer.

Samtidig har det den sidegevinst, at gruppen af køer, som er ude om natten, er ude på de tidspunkter af døgnet, hvor køerne naturligt vil afgræsse allermest.

Tildeles de en ny mark hver dag, hvad der skal til, for at systemet fungerer, kan man sikre en optimal græsoptagelse i denne gruppe.

Når man har et afgræsningssystem, hvor en del af dyrene er på stald i dagtimerne, er det vigtigt, at der foreligger en afgræsningsplan, hvori princippet og argumenterne for valg af system er begrundet.

Alternativt skal du dagligt føre en logbog, hvor det er noteret, hvorfor dyrene er på stald i dagtimerne.

Vil du praktisere leder-følger-systemet, kræver det, at der etableres flere folde, så dyrene kan tildeles en ny fold hver dag. Er leder-følger-systemet noget for dig, men er du ikke kommet i gang med det i år, så fortvivl ikke. Kontakt en kvægrådgiver i ØkologiRådgivningDanmark, så lægger vi planen sammen.

Flere artikler fra samme sektion

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima

Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg

Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.

12-11-2024 8 minutter Skovlandbrug,   Biodiversitet