Annonce
Annonce
Fra den 29. maj må høns og andre fjerkræ atter komme ud, men fjerkræ må fortsat ikke fodres i det fri, fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne og stadig kan bære fugleinfluenzaen med sig. Foto: Tina B. Clausen, ØkologiRådgivning Danmark
Efter et halvt års indelukning: Lørdag må økologisk fjerkræ omsider komme ud igen
Risikoen for fugleinfluenze er nu så lav, at Fødevarestyrelsen fra den 29. maj ophæver sit krav om, at fjerkræ skal holdes indenfor.
I næsten syv måneder har økologiske æg- og fjerkræproducenter været nødt til at holde deres dyr på stald eller under tag på grund af risikoen for fugleinfluenza. Nu er der imidlertid lys forude, for fra den 29. maj ophæver Fødevarestyrelsen kravet. Risikoen for fugleinfluenza er nemlig blevet så lav, at gæs, høns, ænder og kalkuner atter må komme ud under solen.
Den lave risiko afspejles bl.a. i, at der ikke har været smitte i fjerkræbesætninger siden 21. april. Forekomsten af døde vilde fugle med fugleinfluenza, er ligeledes faldet til et lavt niveau, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
"Det er en glædens dag," siger Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening til Økologisk Nu.
Han fortsætter:
"Det får os dog ikke til at glemme de mange måneder, hvor dyrene har været inde, men både for dyr og landmænd er det en stor dag, når de kan komme ud igen. De kommer ud i grønne hønsegårde, hvor der er groet en masse op, og det bliver spændende at se, om de tager aktiv del i den hønsegård, som de har været foruden," siger han, med henvisning til at det ikke er givet, at alle høns vil trække udenfor, når de får muligheden.
Mange høns kender ikke til at komme ud
Eftersom nogle af hønsene aldrig har prøvet at gå ude, fordi nedlukningen har varet så længe, vil en del af dem formentlig frygte gården, der er ukendt for dem.
"Vi har lidt forskellige muligheder for at lokke dyrene ud, men de er vanedyr, så de gør det, de er vant til. Har de været ude i opdrættet, skal de nok komme ud igen, men har de ikke det, tror jeg, det bliver rigtig svært.," siger Lars Bredahl.
Man kan forsøge at sætte en eller flere haner et godt stykke ude i hønsegården og så vente på, at de tiltrækker hønerne. Man kan også lokke dem ud ved at stille ensilage i hønsegården, i en afstand så hønsene kan se det - man skal bare sørge for at følge reglerne og overdække ensilagen for at minimere risikoen for fugleinfluenza.
Fjerkræ må nemlig fortsat ikke fodres i det fri, fordi vilde fugle tiltrækkes af foderpladserne og stadig kan bære smitten med sig.
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere fortsat, at alle, der har med fjerkræ at gøre, forsøger at undgå at bringe smitte med ind til deres dyr, bl.a. ved at skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene.
Rammes en besætning af en såkaldt højpatogen fugleinfluenza, lukker det for den danske eksport af fjerkræ i mindst tre måneder med et økonomisk tab til følge, og styrelsen overvåger derfor stadig situationen nøje og er klar til at hæve trusselsniveauet om nødvendigt.
Finder man en død fugl i naturen, som man tror kan være død af fugleinfluenza, kan man melde fundet til Fødevarestyrelsen på appen Fugleinfluenza Tip.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.