Annonce

Annonce

Drone flyver over kornmark

Dronedata indgår bl.a. i forsøget på at udvikle vårhvedesorter, som er modstandsdygtige overfor bygfluer. Det er dog endnu uvist, om det er muligt at opnå en genetisk fordel i den forbindelse. Foto: Colourbox

Droner kan gøre udviklingen af nye sorter billigere og hurtigere

Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt. På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.

Normalt er det forbundet med et stort manuelt arbejde at registrere data, når forædlerne forsøger at udvikle nye sorter af afgrøder til landbruget. Om få år kan det arbejde måske blive væsentligt nemmere med hjælp fra droner.

Det er blandt andre genomisk forædler Pernille Merete Sarup fra Nordic Seed, der i GUDP-projektet ’ØkoSort II’ undersøger dronernes potentiale som et værktøj i sortsudviklingen.

”Dronedata kan måske øge træfsikkerheden, eller i hvert fald understøtte den, men droner kan især hjælpe med registreringer i løbet af vækstsæsonen. Hvis det virker godt, kan man gøre selektionsarbejdet meget nemmere i forhold til manuelle registreringer,” siger Pernille Merete Sarup.

Det er f.eks. registreringer af sygdomme og plantedække, der, foruden udbyttemålingerne, indgår i udvælgelsen af avlslinjer til nye sorter – og som i dag foregår manuelt.

Her handler det om at selektere efter de karaktertræk, man ønsker, så man ender med at udvikle nye sorter, som er mere modstandsdygtige mod sygdomme, har god konkurrenceevne mod ukrudt, gode stråegenskaber og samtidig giver høje udbytter.

Billigere og hurtigere

Dronerne kan med en enkelt overflyvning indsamle massevis af detaljer, som med den rette software lynhurtigt kan omsættes til data, der kan bruges til det videre arbejde med at rangere sorterne efter de forskellige parametre.

Indtil videre er der tre års data på vårbyg og vårhvede, og jo større datasættet er, jo flere og mere præcise resultater, kan man opnå.

Pernille Merete Sarup mener dog ikke, at de har truffet beslutninger, som de ikke ville have truffet uden droner. Alligevel vil alene tidsbesparelserne i forhold til de manuelle registreringer være en stor fordel – også for landmændene.

”Det vil kunne gøre det billigere at udvikle sorter, og det vil også være hurtigere. Man når simpelthen længere med de samme ressourcer,” siger hun.

Potentialet for brugen af droner kan blive endnu større, i takt med at teknologien forbedres.

”På sigt kan det være, at vi kan ’høste’ med droner (få udbyttemålinger med droner, red.). Det ville gøre det endnu billigere og nemmere at få store mængder data, men der er nok lang vej igen,” siger Pernille Merete Sarup.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud