Annonce
Annonce
Dronedata indgår bl.a. i forsøget på at udvikle vårhvedesorter, som er modstandsdygtige overfor bygfluer. Det er dog endnu uvist, om det er muligt at opnå en genetisk fordel i den forbindelse. Foto: Colourbox
Droner kan gøre udviklingen af nye sorter billigere og hurtigere
Dronedata har potentiale til at gøre selektionsarbejdet i udviklingen af nye sorter mere effektivt. På sigt kan det hjælpe med til, at sortsudvikling bliver billigere og mindre tidskrævende.
Normalt er det forbundet med et stort manuelt arbejde at registrere data, når forædlerne forsøger at udvikle nye sorter af afgrøder til landbruget. Om få år kan det arbejde måske blive væsentligt nemmere med hjælp fra droner.
Det er blandt andre genomisk forædler Pernille Merete Sarup fra Nordic Seed, der i GUDP-projektet ’ØkoSort II’ undersøger dronernes potentiale som et værktøj i sortsudviklingen.
”Dronedata kan måske øge træfsikkerheden, eller i hvert fald understøtte den, men droner kan især hjælpe med registreringer i løbet af vækstsæsonen. Hvis det virker godt, kan man gøre selektionsarbejdet meget nemmere i forhold til manuelle registreringer,” siger Pernille Merete Sarup.
Det er f.eks. registreringer af sygdomme og plantedække, der, foruden udbyttemålingerne, indgår i udvælgelsen af avlslinjer til nye sorter – og som i dag foregår manuelt.
Her handler det om at selektere efter de karaktertræk, man ønsker, så man ender med at udvikle nye sorter, som er mere modstandsdygtige mod sygdomme, har god konkurrenceevne mod ukrudt, gode stråegenskaber og samtidig giver høje udbytter.
Billigere og hurtigere
Dronerne kan med en enkelt overflyvning indsamle massevis af detaljer, som med den rette software lynhurtigt kan omsættes til data, der kan bruges til det videre arbejde med at rangere sorterne efter de forskellige parametre.
Indtil videre er der tre års data på vårbyg og vårhvede, og jo større datasættet er, jo flere og mere præcise resultater, kan man opnå.
Pernille Merete Sarup mener dog ikke, at de har truffet beslutninger, som de ikke ville have truffet uden droner. Alligevel vil alene tidsbesparelserne i forhold til de manuelle registreringer være en stor fordel – også for landmændene.
”Det vil kunne gøre det billigere at udvikle sorter, og det vil også være hurtigere. Man når simpelthen længere med de samme ressourcer,” siger hun.
Potentialet for brugen af droner kan blive endnu større, i takt med at teknologien forbedres.
”På sigt kan det være, at vi kan ’høste’ med droner (få udbyttemålinger med droner, red.). Det ville gøre det endnu billigere og nemmere at få store mængder data, men der er nok lang vej igen,” siger Pernille Merete Sarup.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.