Droner kan redde tusindvis af rådyr fra høstmaskinerne
På en sæson risikerer op mod 20.000 rådyrlam at blive dræbt - primært af de maskiner, der høster græs til køerne hos landets mælkeproducenter. Ny forskning viser dog, at landmænd med hjælp fra droner kan redde de fleste af dyrene. Og det er tilmed en god forretning, mener en landmand, som nu bruger dronerne fast.
En stor traktor med en ni meter bred græsslåmaskine fræser i høj fart gennem en stor græsmark ved Otterup på Fyn.
Marken ligger i et område tæt på kysten med masser af råvildt og dåvildt, som netop nu begynder at føde sine lam i græsset.
Og når de små lam putter sig i græsset, flytter de sig ikke for en traktor.
”I morges så jeg tre voksne rådyr, tre fasaner og op mod 10 harer i området,” fortæller Christian Hansen, der er indehaver af firmaet Drone 5500.
Det er netop med hans specialudstyrede drone, udstyret med et termisk – varmesøgende – kamera, han har spottet de mange dyr.
Han er hyret til at spotte lam og få dem væk, før traktorens snitter når frem.
Mens Christian Strøger Hansen har dronen i luften over marken, dukker en hare op på controllerens todelte skærm: På den ene kan man se haren bevæge sig som en gul plet på en orange og rød baggrund, mens dyret på den anden skærm ses som et videobillede.
Lettelse for traktorfører
Før høstmaskinen blev sluppet løs på marken, havde dronens termiske kamera afsøgt området for rådyrlam, og i dag blev der ikke fundet nogen. Derfor kan traktorføreren med ro i sindet høste græsset.
”Jeg synes, at det er en stor lettelse for os. Nok især for ham, der sidder på traktoren, for hvis et dyr rammes og ikke er helt dødt, bliver han nødt til at aflive det,” siger landmand Kim Skou Rasmussen, der nu gennem to år har hyret droneføreren til at afsøge området.
Rådyrkid trykker sig i græsset og bliver liggende og er umulige at spotte fra førerhuset på en traktor. Men når en lille gul plet på dronens controller-skærm viser sig at være et rådyrkid, flyttes den væk fra marken.
”Vi går hen mod rålammet, og nogle gange flytter den sig selv. Andre gange er vi nødt til at flytte den ud af marken uden for traktorens rækkevidde. Det gør vi med handsker på, og ved at vi tager græs mellem hænderne, så vi ikke efterlader en fært, der gør, at moren ikke vil kendes ved den senere,” forklarer Christian Strøger Hansen.
Ny undersøgelse blåstempler metoden
En undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort af Teknologisk Institut i samarbejde med bl.a. Jægerforbundet og Seges Innovation, viser, at droners termiske kameraer er effektive, og at det ikke øger lammenes dødelighed at flytte dem fra arealerne.
”I projektet har vi i slutningen af maj 2024 fundet, flyttet og GPS-mærket i alt 20 rådyrlam, og den efterfølgende analyse af data viser, at flytningen til et naboareal med passende mulighed for skjul, vil være en effektiv metode til at reducere risikoen for høstdrab ved græsslåning,” siger seniorkonsulent Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut.
Ifølge undersøgelsen risikerer mellem 10.000 og 20.000 rådyrlam årligt at blive dræbt under græsslæt i Danmark.
De fynske arealer, som landmand Kim Skou Rasmussen nu laver årets første slet på, har han lejet fra Egebjerggaard Gods, der også driver jagt. Godset stillede krav om, at han altid afsøger områderne før høst, og derfor hyrede han altså dronefirmaet.
Også sidste år blev området på forkant scannet med dronens termiske kamera, hver gang Kim Skou Rasmusen skulle slå græsset, han ensilerer til foder for sine 330 malkekøer.
Kommer der rester af døde rådyrkid med i ensileringen, risikerer malkekøerne at få den dødelige sygdom ’akut botulisme’. I 2019 mistede en mælkeproducent ved Nibe 21 dyr pga. dyrerester i ensilagen: 16 malkekøer og fem ungdyr.
Drone en god forretning
Risikoen for sygdom har overbevist Kim Skou Rasmussen om, at det er en god forretning at bruge drone til at redde de små rådyrkid fra høstmaskinerne.
”Vi har ikke som sådan lavet beregninger for det. Men vi er i et område, hvor der er ekstremt mange dådyr og rådyr, og det vil kunne ødelægge foderet, fordi vi risikerer at få dyr med ind gennem snitteren og med i ensileringen. Det giver så mange problemer inde i stalden. Når vi flyver rundt over en mark herude på 30 ha, kan vi måske hitte 10 dyr, og hvis bare halvdelen kommer i foderet, er det ødelagt,” forklarer han og tilføjer:
”Afsøgningen af de 200 ha koster mig omtrent, hvad der svarer til en ko. Alene i det område har vi måske reddet 20 køer. I mit tilfælde er det, det eneste rigtige at gøre,” mener Kim Skou Rasmussen.
Tidligere brugte Kim Skou Rasmussen hunde til af afsøge området, men det var meget tidskrævende og ikke nær så effektivt.
”Jeg mener, at det her det løser problemet 99 pct. Der er selvfølgelig ikke noget, der er 100 pct., men jeg synes, det her er uhyre effektivt. De seneste tre dage har vi været over cirka 200 ha på fem til otte timer. Gjorde vi det på den gammeldags måde, skulle vi have brugt tre til fire dage på det,” siger han.
For dronefører Christian Strøger Hansen ligger der en stor tilfredsstillelse i at spotte de små kid, før snitteren når frem.
”Når man finder sådan et rålam, der ligger og putter sig, er det noget af det sødeste, man kan forestille sig," siger han.
Selv om det også kan være voldsomt at forstyrre dem.
”Det er lidt voldsomt, fordi de bevæger sig og spjætter, mens de udstøder en klagende lyd, så det bliver jeg lidt mærket af det, når jeg flytter dem. Men det er i en god sags tjeneste, for alternativet er værre,” fastslår han.