Annonce
Annonce
De ansatte på slagterierne står ofte tæt, og først senere i dag får Danish Crown et endeligt overblik over, om det er lykkedes at inddæmme corona-smitten, så den kun har ramt nogle få ansatte på slagteriet i Ringsted. Foto: Red Star Photography
De økologiske slagtninger bliver ikke ramt af coronaudbrud hos Danish Crown
Cronaudbruddet hos Danish Crown-ansatte får i første omgang ingen konsekvenser for slagtningen økologiske grise.
Med en hurtig indsats og nedlukning af en enkelt afdeling på svineslagteriet i Ringsted er det tilsyneladende i første omgang lykkedes for Danish Crown at begrænse udbruddet af COVID-19-smitte på svineslagteriet i Ringsted til nogle få medarbejdere.
Danish Crown oplyste i går i en pressemeddelelse, at tre slagterimedarbejdere på kødkoncernens slagteri i Ringsted var testet positive for coronavirus. For at sikre sig bedst muligt mod risikoen for yderligere spredning af COVID-19 på slagteriet i Ringsted valgte Danish Crown at lukke en hel afdeling og bad i alt omkring 80 medarbejdere om at blive testet. Samtidig tog Danish Crown kontakt til myndighederne for at afklare, om alle slagteriets ca. 900 medarbejdere burde testes, og selskabet kommer med en ny udmelding om corona-situationen i løbet af onsdag.
"Siden har vi været i færd med at undersøge, hvor længe de smittede har arbejdet på slagteriet med symptomer, men alle ansatte er informeret om, at de skal blive hjemme ved de mindste symptomer," siger Kasper Frank Christensen, der er presseansvarlig hos DC-datterselskabet Friland A/S.
Det er vigtigt at understrege, at COVID-19 ikke smitter gennem fødevarer. Når vi reagerer så kontant, som vi gør, er det fordi, vi allerede i marts lavede en klar plan for, hvad vi gør, når en medarbejder konstateres smittet med COVID-19.
— Per Laursen, produktionsdirektør i Danish Crown Pork.
Som en konsekvens af den lukkede afdeling vil der i de kommende dage kun blive slagtet på halv kraft i Ringsted. Det kompenseres der for gennem flere slagtninger på Danish Crowns andre slagterier, men Kasper Frank Christensen oplyser, at de ændringer, som coronaudbruddet har medført i første omgang hverken får konsekvenser for slagtningerne af øko- og frilandsgrisegrise, som primært foregår på Danish Crowns slagteri i Herning.
Smitten får heller ingen konsekvenser for kunderne, oplyser selskabet.
"Det er vigtigt at understrege, at COVID-19 ikke smitter gennem fødevarer. Når vi reagerer så kontant, som vi gør, er det fordi, vi allerede i marts lavede en klar plan for, hvad vi gør, når en medarbejder konstateres smittet med COVID-19. Den plan bygger på en hurtig opsporing af mulige kontaktpersoner og blev udbygget med test som følger myndighedernes anbefalinger, efter det blev muligt for alle at bestille en test," siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown Pork.
Sporene fra tyske og amerikanske slagteri skræmmer
Så sent som søndag blev Danish Crown informeret om, at en medarbejder var konstateret smittet med COVID-19. I løbet af søndagen og mandag morgen blev medarbejderne på slagteriet informeret, og en gruppe på 15 personer blev sat i karantæne og blev samtidig bedt om at lade sig teste.
Mandag eftermiddag blev endnu en medarbejder konstateret smittet med corona-virus. Denne medarbejder havde meldt sig syg mandag morgen og var blevet testet allerede søndag, da han følte sig dårlig. Senest blev en tredje medarbejder tirsdag morgen konstateret positiv efter en test mandag.
"Lige nu handler det om at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå yderlige spredning af smitte. Det er uklart, hvordan medarbejderne er blevet smittet, og vi ved heller ikke, om der er sket spredning på slagteriet, men for at sikre os bedst muligt har vi valgt at lukke den pågældende afdeling ned indtil videre, og vi er i tæt dialog med myndighederne, så vi sammen får lavet en så effektiv indsats som muligt," sagde Per Laursen tirsdag.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.