Annonce
Annonce
Dansk Akvakultur: Økologien er kommet i klemme
Dansk Akvakultur håber, at fødevareminister
Mogens Jensen vil imødekomme et ønske om at udarbejde en særskilt bekendtgørelse for økologisk fiskeopdræt.

De nye højteknologiske og meget effektive modeldambrug, som er baseret på recirkulering af vandet, harmonerer ikke med reglerne for økologisk fiskeproduktion, og i takt med at de traditionelle ferskvandsdambrug bliver udfaset, bliver der færre muligheder for at genrejse den hjemlige produktion af økologiske fisk. Foto: Dansk Akvakultur
De seneste års indsats for at mindske udledningen fra de danske dambrug har ført til, at en voksende andel af produktionen foregår i store lukkede og mere effektive anlæg.
Produktionen i de nye højteknologiske anlæg mindsker miljøbelastningen af de danske vandløb, men set gennem økologiske briller er der en alvorlig hage ved udviklingen, da de moderne såkaldte modeldambrug ikke harmonerer med de nuværende krav til økologisk produktion.
Brian Thomsen, direktør i brancheorganisationen Dansk Akvakultur (DAK), oplyser, at foreningen er opmærksom på udfordringen i forhold til den økologiske dambrugsproduktion, men der er måske en løsning på vej.
Foreningen er 15. november inviteret til et møde med fødevareminister Mogens Jensen (S). Brian Thomsen håber, at mødet og regeringens store ambitioner i forhold til at øge den økologiske primærproduktion kan føre til de første skridt i retning af bedre rammer for økologisk fiskeopdræt.
Økologerne er kommet i klemme
»Udfordringen er, at der gennem de seneste år fra politisk hold har været meget fokus på de teknologiske løsninger i form af nye typer af modeldambrug. De bliver reguleret efter deres udledning af næringsstoffer, og økologerne er kommet lidt i klemme i den proces, da deres produktion er mere ekstensiv,« siger Brian Thomsen.
Han oplyser, at Dansk Akvakultur arbejder ud fra en målsætning om, at 10 pct. af den hjemlige produktion af muslinger og fisk skal være økologisk, men at det lige nu går den forkerte vej i forhold til fiskene, da de nye højteknologiske og meget effektive modeldambrug, som er baseret på recirkulering af vandet, konflikter med reglerne for økologisk fiskeproduktion.
»Vi er nået langt med muslingerne, men udvikling i forhold til økologiske dambrug er gået i stå,« erkender direktøren.
Branchen efterlyser klare regler
»En af vores store udfordringer er, at vi mangler en særskilt bekendtgørelse, som kun omhandler økologisk fiskeopdræt,« siger Brian Thomsen.
Han er principielt modstander af, at statens penge bliver brugt til at nedlægge sunde private virksomheder, og han er enig med Villy Larsen fra AkvaKons, som mener, at det kan give god mening at genindføre et omlægningstilskud, så de opdrættere, der ønsker at omlægge til økologi, kan få støtte til de ekstra driftsomkostninger, der er i forbindelse med omlægningen.
Frem til 2021 er der afsat en årlig statslig pulje på 8,1 mio. kr., som bliver brugt til at lukke miljøgodkendte dambrug, men hvis man kigger på udledningen af næringsstoffer fra de tilbageværende dambrug, pointerer Brian Thomsen, at der ikke er grund til bekymring i forhold til miljøet.
Så længe der er tale om anlæg, hvor der ikke er lavet en spærring af vandløbene, mener han derfor, at det er en oplagt ide at omlægge nogle af dem til økologi i stedet for at lukke dem, men det kræver, at de har afsætningen på plads.
»Vi så gerne en udvikling, som følger to spor. En for modelanlæg med forskellige former for rensning og et mere ekstensivt spor for økologerne,« siger Brian Thomsen.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.