Knæhøj karse fra én mark skal dække hele Danmarks økologiske behov
Søren Bilstrup leverer formentlig alle årets danske økologiske karsefrø fra én mark ved Skive – en sjælden afgrøde, som han efterhånden har mange års erfaring med. Men karseavl er ikke uden risiko.
For kort tid siden gik Søren Bilstrup faktisk i karse til hoften på marken sydvest for Skive. Men nu har storm og vand lagt karsen ned i knæhøjde.
”Det ligger ned nu, og det er sjældent, vi ser det. Heldigvis ikke helt på jorden, men nok til at man godt kan frygte, at karsen begynder at spire, hvis det bliver vådt i høst. Og så ved vi jo godt hvordan spirende karse ser ud,” siger Søren Bilstrup med et smil, mens han går gennem marken i en strid vestenvind.
Otte ha dækker Danmark
Han er økologisk planteavler, og hans otte hektar med karse er formentlig den eneste økologiske karsemark, der dyrkes i Danmark i år.
Søren Bilstrup har i mere end 15 år lavet kontrakter, der gør ham til leverandør af indholdet i de små breve med frø, vi alle kender – dem man drysser ud over vådt vat og ser spire.
Det er virkelig en højværdiafgrøde – men det er samtidig også en højrisikoafgrøde
— Søren Bilstrup, økologisk planteavler
Selv om vejret har gjort karsen knæhøj, er han dog fortrøstningsfuld forud for årets høst og regner ikke med, at det bliver et problem at få skårlagt karsen.
”Den har stået utrolig flot i år,” konstaterer han.
Karseplanten består af lange, grønne stængler med en masse kapsler, som, når de bliver modne, indeholder de kendte små frø. Her i begyndelsen af juni er frøene endnu ikke udviklet, og kapslerne er grønne.
Hos Søren Bilstrup dækker karsen otte hektar efter aftale med Jensen Seeds på Fyn, og netop i år er han den eneste leverandør, fordi udbyttet fra sidste års høst var overordentlig godt. Derfor er efterspørgslen nu mindre.
”Når vi har nogle gode år, bliver der lagt lidt på lager, og så er der rigeligt året efter, og så lægger man også lidt mindre arealer ud. Det er også en god måde at styre markedet på, så der ikke bliver overproduceret,” forklarer Michael Rose Jensen, der er konsulent hos Jensen Seeds.
Alle frø eksporteres
I år dækker udbyttet fra marken ved Skive altså hele virksomhedens danske økologiske karseproduktion – og det hele går til eksport.
”Der er ikke noget, der går til det danske marked. Det er typisk lande som Tyskland og Holland, vi eksporterer til,” fortæller Michael Rose Jensen.
Små partier af frøene kan godt ende tilbage på det danske marked, men det er meget begrænset.
Erfaren karseavler
Søren Bilstrup er i dag en af Danmarks mest erfarne karseavlere, og han beskriver dyrkningen som både lidt svær og lidt enkel.
”Det handler om at give planten den gødning, den har behov for, at så den rettidig – og så handler det simpelthen om at holde den ren,” forklarer han.
Søren Bilstrup dyrker mange forskellige afgrøder, men karsen er den, der skal radrenses oftest, fordi den er forholdsvis svag først i vækstsæsonen. Senere vokser den sig høj og tæt.
Der kan selvfølgelig være udsving i udbyttet, men gennem årene har han fået så meget erfaring med dyrkningen, at det ikke længere svinger så meget.
Høsten foregår ofte i tæt samarbejde med konsulent Michael Rose Jensen fra Jensen Seeds, og op til høst kan der blive udvekslet mange billeder, når der tages prøver under prøvehøsten. De kan også gennemgå det sammen over Facetime, før de bliver enige om at sætte høsten i gang.
Rekord i 2025
I 2025 havde han rekordudbytte. Kan Søren Bilstrup avle 1.000 kg i gennemsnit per hektar, er han meget godt tilfreds. Sidste år nåede de op på omkring 1.300–1.400 kg, mens udbyttet andre år har været helt nede på 600 kg karsefrø per hektar.
Typisk bliver karsen skårlagt til tørring 10–14 dage, før den bliver høstet.
Når høsten er i hus, bliver frøene tørret i gårdens tørrefaciliteter. Omkring årsskiftet fragtes frøene til Jensen Seeds’ meget avancerede renseri på Fyn, hvor de bliver renset, før karsefrøene sendes ud på markedet.
”Det er alligevel meget vigtigt, at karsefrøene er så rene som muligt, når vi får dem, så vi undgår spild,” påpeger Michael Rose Jensen.
”Der er investeret rigtig mange penge i den bedste teknologi, men det ændrer ikke ved, at det skal være i orden på markerne for at få et godt produkt til sidst.”
Hvis der er for mange ukrudtsfrø mellem karsefrøene, mister man også frø i den hårde sorteringsproces.
”Typisk er det sådan, at hver gang du tager et ukrudtsfrø ud, mister du et eller to gode frø,” forklarer han.
Selv om der stikker ukrudt op gennem karseplanterne hos Søren Bilstrup, er han godt tilfreds med ukrudtstrykket i år. Men det har også kostet arbejdstimer.
”Det er den afgrøde, vi er allermest opmærksomme på omkring radrensning – der er vi virkelig på,” forsikrer han.
Højrisikoafgrøde
Søren Bilstrup er ikke meget for at snakke pris og forretning, men siger, at ”prisen ikke er så ringe endda.”
”Det er virkelig en højværdiafgrøde – men det er samtidig også en højrisikoafgrøde,” siger han.
Slår høsten først fejl, er der ingen alternativ måde at udnytte afgrøden på, som der ville have været, hvis det for eksempel drejede sig om brødkorn. Så ville afgrøden stadig kunne bruges som dyrefoder.
”Går det galt, har du intet at bruge det til. Den må bare ikke kikse,” siger han, mens han slår ud med armene mod karsen midt i marken.
Hos Jensen Seeds bliver der normalt dyrket økologisk karse på i alt 50 hektar landet over, så det er ikke et stort marked. Men det er et marked, hvor efterspørgslen svinger mellem økologisk og konventionelt.
Det er som altid markedet, der styrer, fortæller Michael Rose Jensen.
”Det veksler lidt mellem, om det er økologisk eller konventionelt. For en del år siden skulle det hele være økologisk, men som det er lige nu, er det cirka halvt af hvert.”